Danmarks største site for gravide og småbørnsforældre

Uge 20+6 – Når et barn er for tidlig født

gravid uge 20+6 ved ikke hvordan en for tidlig født fødes

Når man bliver gravid og får en terminsdato, regner man med at føde omkring denne dato – og det gør langt de fleste også.

Et barn født før fulde 37 uger bliver betegnet som for tidlig født, præmaturt.

Det sker heldigvis meget sjældent, at børn bliver født ekstremt for tidligt, dvs. før fulde 28 uger.

Hvis den gravide får veer før tid, kan man ofte stoppe veerne igen.

Husk på, at det er helt naturligt og ganske ufarligt at have plukveer. Udvikler de sig til at blive kraftige og regelmæssige, bør du dog lægge dig ned og slappe af og kontakte din jordemoder eller dit fødested.

Se også: Plukveer og fødselsveer – Hvad er forskellen?

 

Hvordan er fødselsforløbet, når et barn er for tidlig født?

Hvis veerne ikke kan stoppes, og fødslen går i gang, vil fødslen som udgangspunkt foregå som en fødsel til tiden.

Der vil dog blive holdt ekstra nøje med barnet under forløbet og der vil være mere sundhedspersonale til stede på fødestuen. Der vil bl.a. stå en børnelæge klar til at tage sig af barnet, så snart det kommer ud.

Hvis barnet er sygt eller for svagt til at blive født ved en vaginal fødsel, kan kejsersnit blive nødvendigt.

Umiddelbart efter fødslen vil et præmaturt barn oftest blive indlagt på en særlig afdeling for nyfødte.

Faren kan følge med i hele forløbet, og moderen kan også se barnet, så snart hun er klar.

Selvom det kan virke skræmmende, er det godt at følge med i, hvad der sker, da fantasien ofte kan være mere skræmmende end virkeligheden.

 

Det er godt at være forberedt på, at en graviditet og en fødsel kan forløbe anderledes end forventet, men der er ingen grund til at gå rundt med unødige bekymringer.

I langt de fleste tilfælde bliver børn født til tiden.

 

Uge 20+6 – Baby er halvdelen af fødselshøjde

Diameteren på barnets hoved (målt fra øre til øre) er ca. 4,9 cm. Mavens omkreds er ca. 16,6 cm, og lårbenet er ca. 3,4 cm.

Vægten er individuel, men vil i denne uge være ca. 350 – 360 g.

Dit barn har nu nået ca. halvdelen af den længde, det vil have ved fødslen, men kun ca. 10 % af fødselsvægten.

baby uge 20+6

 

Fødselsforberedelse

Hør vicechefjordemoder på Rigshospitalet fortælle om anderledes fødselsforløb

 

Alle børn udvikler sig forskelligt og alle graviditeter er forskellige. Beskrivelserne i denne graviditetskalender er derfor et billede af, hvordan en graviditet og en baby KAN udvikle sig.
Hvis du har spørgsmål eller er nervøs, kontakt da din egen læge eller jordemoder.