Danmarks største site for gravide og småbørnsforældre

Uge 23+0 – Har du fået graviditetshjerne?

Gravid er blevet glemsom i uge 23+0

Du har sikkert hørt, at gravide bliver glemsomme eller får en såkaldt graviditetshjerne.

Det gælder selvfølgelig ikke alle, men mange vil opleve – eller deres omgivelser vil måske – at de simpelthen er begyndt at huske dårligt.

Det vides ikke, hvorfor gravide bliver glemsomme, men det er et helt velkendt fænomen. Det kan du berolige dig med, når du ikke kan huske, hvorfor du gik ud af døren.

Læs mere: Mænd er glemsomme

 

Får du næseblod?

Når du er gravid, har du en øget blodgennemstrømning i kroppen, hvilket bl.a. gør dine slimhinder mere sårbare.

Det kan resultere i, at du får næseblod ud af det blå. Der er ikke så meget, du kan gøre ved det andet end at sidde foroverbøjet og evt. lave en kompression ved at trykke begge næsefløje sammen omkring skillevæggen, og vente på, at det går over igen.

 

Er kroppen blevet en brændeovn?

De fleste gravide bliver også meget varmere, når de er gravide.

Det skyldes den ekstra vægt, du bærer rundt på og den øgede mængde blod i din krop.

Det er derfor ikke unormalt at se en gravid om vinteren, i hvad der ligner sommertøj.

 

Uge 23+0 – Dit barn kan overleve uden for livmoderen

I denne uge vil dit barn vokse sig til at være ca. 30 cm og til at have en vægt på knap 670 g.

Diameteren på dit barns hoved (målt fra øre til øre) vil i dag være ca. 5,6 cm, omkredsen ca. 22 cm. Mavens omkreds er ca. 19,0 cm, lårbensknoglen ca. 3,9 cm.

Når dit barn når 24. graviditetsuge (23+0 – 23+6), betegnes dit barn som levedygtigt udenfor livmoderen.

Det vil dog have brug for meget hjælp, hvis det skulle blive født allerede nu.

baby uge 23+0

 

Dagens godnatsang

Måske denne godnatsang til Blop bliver en del af jeres faste putterutine?

Alle børn udvikler sig forskelligt og alle graviditeter er forskellige. Beskrivelserne i denne graviditetskalender er derfor et billede af, hvordan en graviditet og en baby KAN udvikle sig.
Hvis du har spørgsmål eller er nervøs, kontakt da din egen læge eller jordemoder.