Danmarks største site for gravide og småbørnsforældre

Uge 23+1 – Hvem vil du bruge til børnepasning?

Gravid uge 23+1 overvejer børnepasning

Er du begyndt at tænke på, hvem du vil bruge til at passe dine børn?

Når du stadig er gravid, har du måske svært ved at forestille dig, at andre skal tage sig af dine børn.

 

Skal du have hjælp til børnepasning?

Det er nok ikke de første uger efter fødslen, at du skal bruge børnepasning, men på et eller andet tidspunkt vil du nok sætte pris på at komme udenfor alene, eller måske bare få nogen til at gå tur med jeres barn, så du kan få dig en velfortjent lur.

Hvis du har familie, der bor lige i nærheden, ligger det formentlig lige til, at de kan passe jeres børn.

Men ellers har du måske nogle gode venner, der også gerne tager jeres barn nogle timer.

Måske er I så heldige, at barnet har bedsteforældre tæt på, der ikke arbejder så meget, som eventuelt kan passe barnet nogle timer en gang om ugen.

Det er fantastisk, men hårdt at blive forældre – tag derfor imod al den hjælp du kan få.

Få: Indkøbsliste til babys første tid

 

Uge 23+1 – baby danner blodkar i lungerne

Diameteren på barnets hoved (målt fra øre til øre) er ca. 5,6 cm. Mavens omkreds er ca. 19,2 cm, og lårbenet er ca. 4,0 cm.

Vægten er meget individuel, men vil i denne uge være mellem ca. 550 og 670 g.

Dit barn er i gang med at danne blodkar i lungerne, som skal hjælpe dit barn til at trække vejret.

baby uge 23+1

 

Vidste du…

at den kvinde, der har født flest børn i verden, har født 69 børn!?

Fra 1725-1765 fødte en russisk bondekone 16 sæt tvillinger, syv sæt trillinger og fire sæt firlinger.

 

Alle børn udvikler sig forskelligt og alle graviditeter er forskellige. Beskrivelserne i denne graviditetskalender er derfor et billede af, hvordan en graviditet og en baby KAN udvikle sig.
Hvis du har spørgsmål eller er nervøs, kontakt da din egen læge eller jordemoder.