Close
Log Ind Opret Bruger
Uge 25+4 – Er pilates for alle?
facebook pinterest twitter

Uge 25+4 – Er pilates for alle?

Avatar
13 april 2013, 12:20 cont

Uge-25+4

Du har sikkert hørt om pilates, men er måske ikke helt sikker på, hvad det går ud på, og om det er noget for dig.

Prøv at kaste dig ud i det – det er rigtig godt og skånsomt for din gravide krop.

 

Kast dig ud i pilates

Pilates er en core disciplin, der bl.a. fokuserer på at styrke og forlænge dine muskler og gøre dem mere fleksible.

Pilates er derfor rigtig godt – også for den gravide – fordi det styrker hele din krop.

Hvis du ikke har prøvet pilates før, er det en god idé at følge undervisning, så du er sikker på, at du udfører øvelserne korrekt og ikke overanstrenger din krop.

Gør underviseren opmærksom på at du er gravid, hvis ikke du kan finde undervisning specielt målrettet gravide.

Læs også: Gode råd til yoga

 

Et ekstra plus ved både yoga og pilates er, at der er fokus på dit åndedræt, og det er den samme metode, du skal bruge under fødslen.

Bliv klogere på din vejrtrækning: Sådan takler du de første veer hjemme

 

Barnets udvikling uge 25+4

Diameteren på barnets hoved (målt fra øre til øre) er ca. 6,4 cm. Mavens omkreds er ca. 21,6 cm, og lårbenet er ca. 4,6 cm.

Vægten er meget individuel, men vil i denne uge være mellem ca. 600 og 950 g.

Dit barns øjne har nu rykket sig fra siden af hovedet og ind på plads og har udviklet sig fra øjenblærer til øjne bestående af linse, hornhinde og pupil.

uge 25+4

 

Bliv smidig og stærk med pilates!

Det er sundt for din krop at strække ud og blive styrket igennem pilates og yoga.

Alle børn udvikler sig forskelligt og alle graviditeter er forskellige. Beskrivelserne i denne graviditetskalender er derfor et billede af, hvordan en graviditet og en baby KAN udvikle sig.
Hvis du har spørgsmål eller er nervøs, kontakt da din egen læge eller jordemoder.