Danmarks største site for gravide og småbørnsforældre

Uge 27+6 Brug din jordemoder under fødslen

Gravid i uge 27+6 overvejer, hvordan hun kan bruge sin jordemoder

Ligesom så mange andre, har du formentlig mange tanker og forestillinger om den kommende fødsel af dit barn.

Du har efterhånden været til flere jordemoderbesøg, og du ved nok godt, at den jordemoder, som er der under fødslen, er der for at hjælpe og støtte dig.

 

Din jordemoder er der for dig

Selvom din jordemoder formentlig har set mange fødsler, er hun ikke tankelæser, og det er ikke altid lige nemt at finde ud af, hvad den enkelte gravide har brug for og lyst til.

Snak derfor med jordemoderen om de ønsker, og tanker du har om forløbet tidligt i processen.

Hvis dit behov ændrer sig under fødslen, så sig endelig til. Husk, at din jordemoder har prøvet det før. Hun tager det nok ikke personligt, hvis du kommer til at vrisse dine behov.

Din jordemoder vil selvfølgelig også foreslå forskellige stillinger og smertelindring, der kan hjælpe dig.

Men jo bedre du er til at snakke med din jordemoder, jo nemmere er det for hende at hjælpe dig.

Læs også: Der fødes flere store babyer

 

Uge 27+6 – Lungerne er næsten klar

Diameteren på barnets hoved (målt fra øre til øre) er ca. 7,1 cm. Mavens omkreds er ca. 24,4 cm, og lårbenet er ca. 5,2 cm.

Vægten er meget individuel, men vil i denne uge være mellem ca. 800 og 1250 g.

Dit barns lunger er endnu ikke færdigudviklede, men hvis dit barn blev født i dag, ville lungerne kunne fungere med en masse medicinsk hjælp.

Baby uge 27+6

 

Video om fødselsforberedelse

Ved du hvordan fødslen forløber? Lær hvordan en fødsel forløber og hvordan du kan bruge din jordemoder.

Se video: Den aktive fase af fødslen – du skal scrolle lidt ned på siden.

 

Alle børn udvikler sig forskelligt og alle graviditeter er forskellige. Beskrivelserne i denne graviditetskalender er derfor et billede af, hvordan en graviditet og en baby KAN udvikle sig.
Hvis du har spørgsmål eller er nervøs, kontakt da din egen læge eller jordemoder.