Danmarks største site for gravide og småbørnsforældre

Uge 28+3 – Hvordan med amning?

Gravid kvinde i Uge 28+3 begynder at forberede sig på amning

En af de ting, det er godt at være forberedt på, før dit barn kommer til verden, er amning.

Din jordemoder har sikkert allerede spurgt dig, om du ønsker at amme, så måske er det noget, du allerede har tænkt på.

 

God viden om amning

Amning kan let blive et meget følsomt emne, da nogle mødre kan føle sig stemplet som dårlige mødre, hvis de ikke ammer af den ene eller anden grund.

Det er derfor vigtigt at slå fast, at man ikke er en dårlig mor, hvis man ikke ammer, ligesom man ikke skader sit barn ved ikke at amme.

Ifølge Sundhedsstyrelsen er modermælk ernæringsmæssigt det sundeste for barnet, også selvom barnet får miljøgifte gennem mælken, fra det moderen indtager.

 

Fordele og ulemper ved amning

Der er fordele for både dig og dit barn ved amning. Det styrker bl.a. dit barns immunforsvar, og det mindsker risikoen for, at du får brystkæft og kræft i æggestokkene.

Hvis du ender med ikke at amme, kan du søge råd hos andre mødre med flaskebørn.

 

Selv hvis du har alle intentioner om at amme, kan du godt ende i en situation, hvor det ikke er muligt, af både fysiske og psykiske årsager.

Det tager tid at få amningen op at køre, og mange bliver derfor opfordret til at begrænse besøgene i den første tid, for at give ro omkring moren og barnet og amningen.

Hvis du allerede har et barn og har været igennem et mislykket ammeforløb, er det en god idé at snakke med din jordemoder, for at spore dig ind på, hvad problemet var.

Læs meget mere: om amning.

 

Barnets udvikling i dag

Diameteren på dit barns hoved (målt fra øre til øre) vil være ca. 7,2 cm. Mavens omkreds er ca. 24,9 cm og lårbenet ca. 5,3 cm.

Vægten er meget individuel og vil være mellem ca. 950 og 1500 g.

Scanningsbillede af baby uge 28+3

 

3D-video af barnet

Se hvad der sker med dit barn i de kommende uger af graviditeten.

Kilde: BabyCenter

Kilde: Politikens Graviditetsbog

Alle børn udvikler sig forskelligt og alle graviditeter er forskellige. Beskrivelserne i denne graviditetskalender er derfor et billede af hvordan en graviditet og en baby KAN udvikle sig.
Hvis du har spørgsmål eller er nervøs, kontakt da din egen læge eller jordemoder.