Danmarks største site for gravide og småbørnsforældre

Uge 29+1 – Sådan børnesikrer du hjemmet

uge-29+1

Inden jeres barn kommer til verden, er det en god idé at gennemgå hjemmet for potentielt farlige elementer.

De første uger er det begrænset, hvad jeres barn kan, men man kan alligevel blive overrasket over, hvad, det kan lykkes for dit barn at få i munden, og det er altid bedre at være på forkant.

 

Sådan børnesikrer du hjemmet

Det første du kan gøre er, at gå hjemmet efter i børnehøjde. Sørg f.eks for at der ikke står askebægre fremme, og at der ikke ligger sakse fremme på bordet.

Det er også en god idé at sørge for, at barnet ikke kan få fat i ledningen til strygejernet og hive det ned over sig.

Nogen børnesikrer hjemmet ved at sætte gummidupper på skarpe hjørner og børnesikring på alle skuffer og skabe, mens andre mener, at dette er unødvendigt.

Så længe man forsøger at undgå de værste faldgruber, er man på rette vej.

Læs også: hvad Min-Mave-brugere har gjort for at børnesikre hjemmet.

 

De fleste kommer til skade i hjemmet

Ifølge Sundhedsstyrelsen kommer 58.000 børn under 5 år til skade hvert år, og langt de fleste ulykker sker i hjemmet.

Hvis man sikrer hjemmet, kan man i vid udstrækning sikre sig mod ulykker.

Selv små børn er dog meget opfindsomme, og der er ingen grund til at føle sig som en dårlig forælder, hvis uheldet er ude!

Man bør ligeledes være opmærksom på sikkerheden på autostole, barnevogne og klapvogne, og at der god styr på sikkerheden omkring puslepladsen – alt skal være inden for rækkevidde.

Få flere: gode råd til hvordan du sikrer hjemmet her

 

Barnets udvikling uge 29+1

Diameteren på barnets hoved (målt fra øre til øre) er ca. 7,3 cm. Mavens omkreds er ca. 25,3 cm og lårbenet er ca. 5,4 cm.

Vægten er meget individuel men vil i denne uge være mellem ca. 1100 og 1700g.

Fedtlaget under dit barns hud begynder langsomt at blive tykkere, og der vil komme små fedtpuder oven på kindmusklen.

De suttebevægelser dit barn laver inden i livmoderen, forhindrer, at kinderne trækkes ind.

Scanningsbillede af baby i livmoderen 29+1

 

Børnesikring: Dos and don’ts

Ja så galt går det nok ikke 🙂

Det vigtigste er at bruge sin sunde fornuft og tænke sit hjem igennem.

 

Børnesikring i hjemmet

 

Alle børn udvikler sig forskelligt og alle graviditeter er forskellige. Beskrivelserne i denne graviditetskalender er derfor et billede af, hvordan en graviditet og en baby KAN udvikle sig. Hvis du har spørgsmål eller er nervøs, kontakt da din egen læge eller jordemoder.

[mobile_ads mid='627527']
[booster_ads]
[mobile_ads mid='627527']