Danmarks største site for gravide og småbørnsforældre

Uge 33+0 – Har du fået følelsesløse hænder?

Gravide kvinder kan få følelsesløse hænder sidst i graviditeten

Mange funktioner i kroppen intensiveres under din graviditet. Blodet løber f.eks hurtigere, og pulsen stiger en smule.

Efterhånden som dit barn begynder at fylde godt i maven, kan det blive endnu sværere for dig at bevæge dig omkring, og du støder måske ind i alt muligt med maven, fordi du ikke er vant til at nå så langt ud.

 

Følelsesløse hænder

Mange vil opleve, at de har svært ved at finde en behagelig stilling at sidde eller ligge i.

Du vil måske også opleve at du får smerter i hænder og fingre eller at de bliver følelsesløse. Det er en helt normal sideeffekt af presset på din krop.

Hvis du har problemer med følelsesløse hænder og arme, kan du prøve at lægge puder under dem, så de ligger hævet. Det kan hjælpe med at lette presset.

Prøv også at strække og ryste dine arme og hænder flere gange dagligt.

Få flere råd fra andre Min-Mave-brugere til at: afhjælpe følelsesløshed.

 

Livmoder i boot camp

Livmoderen er en muskel, der kommer på hårdt arbejde under fødslen, da veerne er sammentrækninger af livmodermuskulaturen.

Livmoderen træner op til fødslen, og det er det man mærker som plukveer. Plukveer er milde udgaver af fødselsveer.

Du har formentlig allerede mærket noget til plukveer flere gange og er helt med på, hvordan det føles.

Der er dog nogen, der slet ikke mærker noget til plukveer på noget tidspunkt i deres graviditet.

Det betyder ikke, at de ikke har dem – det har alle. De er bare så svage, at den gravide ikke opdager dem.

 

Baby uge 33+0: kan trække vejret

3D scanning uge 33

Foto fra Ultralydklinikken for Gravide

I denne uge vil dit barn vokse sig til at være ca. 43 cm og til at have en vægt på ca. 2350 g.

Diameteren på dit barns hoved (målt fra øre til øre) vil i dag være ca. 8,3 cm, omkredsen ca. 31 cm. Mavens omkreds er ca. 29,9 cm, lårbensknoglen ca. 6,3 cm.

Du runder noget af en milepæl denne uge. Hvis fødslen skulle gå i gang i denne uge, vil man nemlig ikke længere forsøge at stoppe den, da børn født fra denne uge i langt de fleste tilfælde er i stand til at trække vejret selv.

Scanniingsbillede af baby uge 33

 

 

Mens du venter;

her er lidt af det du kan se frem til 🙂

 

Barn med hovedet i toilettet

 

Alle børn udvikler sig forskelligt og alle graviditeter er forskellige. Beskrivelserne i denne graviditetskalender er derfor et billede af, hvordan en graviditet og en baby KAN udvikle sig. Hvis du har spørgsmål eller er nervøs, kontakt da din egen læge eller jordemoder.