Danmarks største site for gravide og småbørnsforældre

Uge 39+1 – Hvad er fars rolle under barslen?

Uge-39-1

Du har sikkert allerede en masse forestillinger om, hvad du skal foretage dig under barslen?

Men hvad med din mand? Ved han, hvad hans rolle er under barslen?

 

Hvad er farens rolle under barslen?

Der er mange former for familier i Danmark, men hvis vi går ud fra, at du og faren til barnet bor sammen, bliver han en naturlig del af barnets hverdag.

Alligevel kan det godt være svært for en nybagt far at finde ud af, hvad hans rolle egentlig er under barslen, og hvad du forventer af ham.

Som det er i dag, år 2014, har alle fædre 14 dages barsel, der er øremærket til dem.

Det er stadig mest normalt, at moderen tager langt størstedelen af barslen, og I kommer til at leve med denne fordeling i mange måneder.

Læs mere om: Fædres barsel

 

Hvad forventer I af hinanden?

Prøv at sætte jer ned og tag en snak om, hvad jeres forventninger til hverdagen er.

Måske har din mand en forventning om, at du nu har mange måneder til at slappe af og gøre rent i. Han har måske rigtig svært ved at sætte sig ind i det store arbejde, det er at være på barsel.

Du kan have den omvendte forventning om, at det er ham, der tager over med rengøring.

Ligegyldig hvor meget I snakker om det på forhånd, kan I nok ikke undgå lidt diskussioner, men hvis I snakker om det på forhånd, kan I måske få afstemt nogle af jeres forventninger.

 

Baby uge 39+1 – dit barn får antistoffer

Diameteren på barnets hoved (målt fra øre til øre) er ca. 9,3 cm. Mavens omkreds er ca. 35,3 cm, og lårbenet er ca. 7,3 cm.

Vægten er meget individuel, men vil i denne uge være mellem ca. 2600 og 4100 g.

Moderkagen sørger for, at der bliver transporteret livsvigtige antistoffer fra dig til dit barn.

Antistofferne er livsvigtige, da barnet kommer fra en beskyttet verden og ud i en verden med vira og bakterier.

Den første mælk – råmælken – indeholder også mange vigtige antistoffer.

 

Video: Uge 39 – parat til fødsel

 

Dagens grin

En far “diskuterer” med sit barn 🙂

 

Dagbog fra uge 39+1

“Vente-vente-vente…

Jeg har næsten pakket færdig til mig, faderen og baby pigen. Alt er købt ind, tøjet er vasket og huset nogenlunde rent i alle krogene, hundens babysitter har fået ekstra nøglen og numret til mandens arbejde ligger permanent klar på køkkenbordet…

Nu gad jeg rent faktisk godt at hun kom til verden – for det hér med hævede fingre hvor af de tre af dem sover/er følelses løse og simpelthen bare har så ondt i højre hånd gad jeg godt at slippe for. Jeg gad også godt at slippe for at have afsindigt ondt i mine elefant fødder og dertilhørende flodheste ankler. (Som jeg har været velsignet af kun at have døjet med de sidste tre uger)

Min mand er vældig god til at være kæreste til en gravid (det har han været hele vejen igennem) og jeg er knap så god til at VÆRE gravid, for vil gøre alt selv og hader at bede om hjælp. Nu er jeg bare blevet så kæmpe stor (str. XS for 9 mdr. siden – str. L nu) at det tar’ 3/4 af et år at komme ud af sengen, fordi jeg for 6. gang i nat vågner med krampe i læggen, en irriterende tisse tår (selv om det er en halv time siden) , en “urolig” arm, en spekuleren over en yderst mærkelig drøm eller at jeg blot vågner, bare for at vågne!!

når det så er sagt ovenpå alt det negative, så glææææder vi os helt vildt her hjemme til at vores første fødte skal komme til verden og lave rav i alt hvad vi kender til 🙂 glæder mig til en ubetinget kærlighed til det aktive væsen jeg (og min mand) har mærket så vældigt til hver dag siden uge 19 – og holde hende i armene om FORHÅBENTLIG ikke så lang tid… ”

Alle børn udvikler sig forskelligt og alle graviditeter er forskellige. Beskrivelserne i denne graviditetskalender er derfor et billede af, hvordan en graviditet og en baby KAN udvikle sig.
Hvis du har spørgsmål eller er nervøs, kontakt da din egen læge eller jordemoder.

[mobile_ads mid='627527']
[booster_ads]
[mobile_ads mid='627527']