Danmarks største site for gravide og småbørnsforældre

Uge 4+4 – Husk at få pulsen op

gravid dyrker motion for gravide i uge 4+4

Din graviditet er meget ny, og det første du tænker, er nok ikke, at så må du hellere løbe en tur. Men det er faktisk en rigtig god gave til dig selv, hvis du træner hele vejen igennem din graviditet op til fødslen.

Hvis du er vant til at træne regelmæssigt fra før du blev gravid, er det nok nemmere at holde ved lige. Forsøg dog alligevel at få skabt en god rutine, selv hvis det ligger dig lidt fjernt. Start stille og roligt ud, så du ikke knækker halsen på det.

Motion er så godt for dig, at én dag om ugen i denne graviditetskalender vil blive dedikeret til motion.

 

Hvorfor skal gravide have pulsen op?

Når du er gravid udsættes din krop for store forandringer og en stor vægtstigning.

Det kan give mange problemer og smerter i din krop senere, hvis ikke du har en stærk krop.

Motion for gravide kan give dig en stærk krop og en mere problemfri graviditet.

Læs mere: Træning og motion for gravide – 4 træningsformer

 

Fødslen af dit barn bliver formentlig noget af det hårdeste, du kommer til at udsætte din krop for.

Man siger, at en fødsel er lige så udfordrende for kroppen som et maratonløb – og der er nok ikke nogen, der løber et maraton uden at have trænet en smule op til det.

På samme måde er det langt mere optimalt for din krop at gå igennem en fødsel, hvis du har trænet op til det.

Læs mere: Hvad er hårdest – maratontonløb eller fødsel?

 

Barnets udvikling uge 4+4

Gestikationssækken, som dit barn ligger i, vil i denne uge vokse sig til at være 1 cm. i diameter.

Dit barns hjerneanlæg er delt i to halvdele.

baby uge 4+4

 

Dagens video

Se hvordan din krop påvirkes af din graviditet.

Alle børn udvikler sig forskelligt og alle graviditeter er forskellige. Beskrivelserne i denne graviditetskalender er derfor et billede af, hvordan en graviditet og en baby KAN udvikle sig.
Hvis du har spørgsmål eller er nervøs, kontakt da din egen læge eller jordemoder.