Danmarks største site for gravide og småbørnsforældre

Uge 6+0 – Bliver du svimmel?

gravid bliver svimmel i uge 6+0

Bliver du svimmel i løbet af dagen? Så er du ikke alene.

Mange gravide oplever at bliver svimle i løbet af graviditeten, og det kan skyldes mange forskellige ting.

 

Bliver du svimmel?

I starten af graviditeten skyldes din svimmelhed måske “bare” alle de hormoner, der raserer i din krop,

Hvis du døjer med kvalme, kan dette også give svimmelhed.

Læs også: Typiske symptomer på graviditet

 

Når du bliver gravid, sker der en fortynding af dit blod, hvilket giver et fald i din blodprocent, og det kan også resultere i, at du bliver svimmel.

Hvis du ligger fladt ned på ryggen senere i graviditeten, hvor din livmoder er større, trykker livmoderen på blodårerne ned langs ryggen, og det kan også gøre dig svimmel.

Prøv generelt at bevæge dig lidt langsomt omkring, uden at lave alt for pludselige bevægelser – i hvert fald når du kan mærke, at du er lidt svimmel.

Du behøver ikke gå rundt i slow motion dagen lang, hvis du har det helt fint 😉

Læs også: Første lægeundersøgelse i graviditeten

 

Barnets udvikling uge 6+0

Dit barn måler nu ca. 4 mm fra hoved til numse (det såkaldte CRL – mål).

Dit barn vokser ca. 1 mm om dagen på nuværende tidspunkt.

Scanning uge 6

Foto fra Ultralydklinikken for Gravide

 

9 ting, du kun vil lade dine børn gøre

#1 Kysse dig på munden, når de er syge

#2 Fortælle dig detaljeret om deres afføring

#3 Give dig et stykke gennemgnasket tyggegummi

#4 Kramme dig mens du er på toilettet

#5 Stå på din ryg og lade som om, du er et surfboard

#6 Blævre med din overskydende mave

#7 Spytte “ulækkert” mad ud i en serviet, som du holder

#8 Befamle dig kærligt i ansigtet

#9 Pege på dine private dele og spørge, hvorfor du har hår dér

 

Video: Sådan forløber en almindelig fødsel

Alle børn udvikler sig forskelligt og alle graviditeter er forskellige. Beskrivelserne i denne graviditetskalender er derfor et billede af, hvordan en graviditet og en baby KAN udvikle sig.
Hvis du har spørgsmål eller er nervøs, kontakt da din egen læge eller jordemoder.