Danmarks største site for gravide og småbørnsforældre

Uge 6+6 – Forkælelse med hjemmelavet (vegetar) sushi

gravid i uge 6+6 laver hjemmelavet sushi

Snacks og mellemmåltider behøver bestemt ikke være kedelige, bare fordi man er gravid.

Sushi har vundet indpas i manges hjerter, og du kan sagtens lave din egen hjemmelavede version.

 

Hjemmelavet vegetar sushi

Når du laver din egen hjemmelavede vegetar sushi, kan du fylde dem med lige det, du har lyst til.

I dag får du kostvejleder Lene Hanssons opskrift på hjemmelavet sushi med bl.a. avocado og rødbede.

Få opskriften på hjemmelavet sushi

Hvis avocado og rødbede ikke er det, du lige har lyst til, kan du frit lade fantasien råde.

Du kan i princippet fylde din sushi med al slags mad.

 

Må gravide spise sushi?

Der hersker lidt en misforståelse om, at gravide ikke må spise sushi. Det passer ikke helt. Vigtigst er, at man virkelig bør passe på, at fisken er håndteret korrekt, og har været frosset rigtigt ned.

I Danmark er der meget strenge krav om, hvordan sushi skal opbevares.

Fisken skal have været nedfrosset på -20°C i mindst 24 timer, for at sikre, at eventuelle snyltere som parasitter og orm, der kan være i fiskekødet, bliver dræbt. Disse bakterier og parasitter kan gøre dig – og din lille baby i maven – alvorligt syge. Vær opmærksom på, at de fleste fryseres temperatur i almindelige husholdninger er på -18°C, altså 2 grader varmere end sushifisk skal nedfryses til.

Hvis du laver din egen sushi med fisk, gælder samme regler. Vær dog opmærksom på, at de fleste frysere, vi har derhjemme, kun er minus -18 grader. Nogle frysere kan godt indstilles til at blive koldere.

Du skal desuden være opmærksom på, at nye anbefalinger fra Fødevarestyrelsen 2017 viser, at gravide og børn op til 14 år helt bør holde sig fra tun.

Læs mere her: Tun og graviditet

 

Barnets udvikling uge 6+6

Dit barn måler nu ca. 1,0 cm fra hoved til numse (det såkaldte CRL – mål).

Hjernen udvikler sig, og forskellige dele af den primitive hjerne får sine egne specielle funktioner.

scanning uge 6+6

Foto fra Ultralydklinikken for Gravide

baby uge 6+6

 

Dagens video

Sådan laver du sushi!

Alle børn udvikler sig forskelligt og alle graviditeter er forskellige. Beskrivelserne i denne graviditetskalender er derfor et billede af, hvordan en graviditet og en baby KAN udvikle sig.
Hvis du har spørgsmål eller er nervøs, kontakt da din egen læge eller jordemoder.