Danmarks største site for gravide og småbørnsforældre

Uge 9+2 – Føler du dig oppustet?

gravid i uge 9+2 er oppustet

Strammer bukserne ekstra meget om aftenen?

Mange gravide oplever allerede tidligt i graviditeten, at de bliver oppustede, og at det er ofte er værst om aftenen.

Nogle kommer derfor meget tidligt til at se gravide ud, selvom det ikke er fordi livmoderen og barnet fylder.

 

Det er normalt at være oppustet

Det er helt normalt at være oppustet allerede tidligt i graviditeten, og der er desværre ikke så meget, du kan gøre ved det, andet end at glæde dig over, at det er et symptom på din graviditet.

Mange bliver mindre oppustede, når de kommer lidt længere hen, hvor det derimod er pga. den voksende livmoder, at de ikke kan være i deres normale tøj.

Skift du derfor trygt til løsere siddende tøj, eller kast dig over graviditetstøj, hvis alt dit tøj er begyndt at stramme.

Læs også: Typiske symptomer på graviditet

 

Barnets udvikling uge 9+2

Dit barn måler nu ca. 2,6 cm fra hoved til numse (det såkaldte CRL-mål).

Vægten i denne uge er på ca. 15 g.

Dit barn kan nu skille fingre og tæer fra hinanden – de er ikke længere bare antydninger.

 

De andre brugerne er også oppustede

“Jeg har ikke kunnet holde ud at ha’ mine bukser på siden lidt før udebleven mens….. :-/

Sådan var det ikke sidste gang, da var det først i uge 12 ca – men er bare så oppustet!! Ligner en tønde!!

Så her går jeg rundt i leggins og store tunikaer etc. Og i går fik jeg vendt mine leggins om, så “røven” går op over maven istedet for… Det hjælper også lidt på trykket.”

Skriver GIBS

 

Alle børn udvikler sig forskelligt og alle graviditeter er forskellige. Beskrivelserne i denne graviditetskalender er derfor et billede af, hvordan en graviditet og en baby KAN udvikle sig.
Hvis du har spørgsmål eller er nervøs, kontakt da din egen læge eller jordemoder.

[mobile_ads mid='627527']
[booster_ads]
[mobile_ads mid='627527']