Danmarks største site for gravide og småbørnsforældre

ANNONCE

3D scanning: “Jeg kunne se, han har farmands læber…”

3D Scanning

Min-Mave har sendt Julie afsted til 3D scanning på Ultralydklinikken for gravide, for at se hvad der kan lade sig gøre med moderne scanningsteknologi.

 

Julie fortæller om 3D scanningen

Når MD-scanningen, midtvejs i ens laange graviditet, endelig er lykkeligt afsluttet, og man stadig kun halvvejs i forløbet, så kan det føles som meget lang tid, inden man igen kan se sit lille vidunder.

Men heldigvis er der andre løsninger…. Nemlig 3D og 4D scanninger.

 

Julie sidder i venteværelset til 3D scanning

 

3D scanning i uge 26

Da jeg nåede uge 26 besluttede jeg at få en 3D scanning for at se vores lille søn igen.

Sommerfuglene i maven gik allerede amok, da jeg vågnede – men jeg måtte vente helt til klokken 17.

Fra Mandag til Torsdag,  holder ultralydklinikken åbent helt frem til kl. 21.00, hvilket jeg er glad for, da min mand så ikke behøver at stresse frem og tilbage fra arbejde. Nu kan vi bare nyde det og tage hjem sammen bagefter.

Læs mere: Hjertelyd – angelsound, scanning eller køkkenrulle?

 

Klokken bliver 17, og af sted med os

Ultralydklinikken for gravide ligger centralt i indre by, kun to minutter på gåben fra Kgs. Nytorv station.

Vi bliver taget imod af en sød receptionist, med besked på at sætte os og vente lidt.

Her udfylder vi et papir med lidt info om os selv og graviditeten, så al tiden i scanningsrummet foregår med en der faktisk ”kender os lidt”.

En rigtig sød læge kommer ud og følger os ind i scanningsrummet.

Man kender rumlen, op med trøjen, ned på briksen – Og gele på maven.. Nu sker det!

3D Scanning af Noah

Så starter hun ellers rolig med at fortælle. Hun fortæller os som det allerførste, at alt ser gennemsnitligt og perfekt ud.

Så fortæller hun os, at hun vil starte med at tage en masse mål. Når det bliver svært at se, hvad der foregår, fortæller hun os præcis hvad hun måler.

Hele tiden husker hun at nævne det, der som kommende mor er så fantastisk at høre, at alt ser ud til at være i skønneste orden.

Og så skal vi høre hans lille hjerte! Intet er jo som bekendt mere livsbekræftende, end lyden af en perfekt hjertelyd, fra ens barn.

Og det er da også med tårer i øjnene hos både farmand og jeg, at vi kigger på hinanden og lytter.

Lægen guider os til at optage hjertelyden på min mands telefon og husker at fortælle, at de få gange hvor lyden ligesom falder ud, simpelthen er fordi at hun får rykket lidt på hånden!

Imidlertid er det gået op for os, at vores søn simpelthen ligger med ansigtet lige mod moderkagen, det gør det svært at få taget perfekte billeder, og jeg bliver derfor kommanderet op og ”ryste numsen” imens lægen laver beregningerne på de mål hun har taget.

Læs mere: Ultralydsscanning – 2D eller 3D/4D?

 

Jeg ryster, og vi venter…

Hun kommer tilbage med en oversigt, noget nemmere gennemskuelig end vi er vant til fra sygehuset – Og viser os, at han ligger fuldstændig i midten af gennemsnittet, det kan man jo ikke undgå at blive pavestolt over!

Op på briksen igen, men min rysten har desværre ikke fået lillemanden til stille op for fotografen – Eller også er han bare frygtelig genert.

Så selvom vi syntes, vi får en del gode billeder, bliver vi bedt om at komme igen til en ny gratis scanning, fordi lægen ikke er tilfreds med resultatet.

Vi er lidt forundrede, men et gensyn med baby siger man ikke nej til.

Da vi forlader Ultralydklinikken for gravide, er det ikke blot med 4 ”rigtige billeder”, en masse sort hvid billeder, samt en dvd af scanningen og hjertelyd på telefonen, det er altså også med en tid 3 uger senere!

 

2D Scanning af Noah

 

2. Scanning på Ultralydklinikken for gravide

3 uger senere ankommer vi endnu engang til Ultralydklinikken for gravide – Det er samme læge som tager imod os, og da alt jo før er målt og vurderet til at være i orden, så går vi direkte til sagens kerne; og hold da op!

Vores søn har i mellemtiden vendt sig fuldstændig om, og NU er det muligt at få fotograferet hans lille ansigt, i perfekt opløsning.

Både så man kan se de små læber, der tydeligt er hans fars, og genkende næsen hos hans mor.

Vi er rørte, og med tårer i øjnene bliver vi enige om, at det bestemt er lykkedes at få meget bedre billeder, end vi i vores vildeste fantasi havde forestillet os!

Endnu engang forlader vi stedet med en dvd af hele 3D scanningen, 4 billeder i rigtig foto-kvalitet og et hav af ligeså gode sort hvid billeder!

Vi når lige et hurtigt besøg i receptionen, hvor Ultralydklinikken for gravide har en masse lækre babyprodukter, man kan købe sig fattig i.

Lige fra brystpumper, og flasker af mærket ”Medela” (det som de bruger på sygehusene), til lækkert graviditetstøj fra Blanqi og Relaxan – Her kunne jeg altså sagtens få brugt et par kroner.

Hjem med os – Og allerede på trappen ned, bliver scanningsbillederne hevet frem, heldigvis kan de jo foreviges på telefonen og sendes til familien!