Danmarks største site for gravide og småbørnsforældre

Første lægebesøg under graviditet

første lægeundersøgelse under graviditeten

Allerede tidligt i graviditeten bliver du tilbudt første lægeundersøgelse hos din egen læge. Din graviditet skal registreres, og så skal der fastsættes en foreløbig terminsdato.

Hvis du har en mistanke om at du er gravid, kan du gøre to ting for at finde ud af det:

  1. Købe en graviditetstest og foretage den selv
  2. Gå ned til din egen læge, og få foretaget en graviditetstest GRATIS

(Hvis resultatet er negativt, men din menstruation stadig udebliver, eller du stadig føler dig gravid, så få foretaget endnu en test med 3-7 dages mellemrum. Er denne test også negativ, kontakt da din læge, for at finde en evt. årsag.)

 

Testen er positiv og du er gravid

Du skal nu ringe til din egen læge, for at I sammen kan finde en tid til den første lægeundersøgelse under graviditeten, da det er individuelt, hvornår den enkelte læge ønsker at foretage den første lægeundersøgelse under graviditeten.

Det er vigtigt, at du ringer og bestiller en tid, da den første lægeundersøgelse under graviditeten tager ca. 30 min, og det er ca. 3 gange så lang tid som en læge normalt sætter af til en almindelig konsultation.

 

Må du tage nogen med til undersøgelsen?

Du er meget velkommen til at tage en anden person med til den første lægeundersøgelse under graviditeten.

Hvis du vælger at tage din partner med til den første lægeundersøgelse under graviditeten, kan han besvare spørgsmål om sygdomme hos ham selv og hans familie. Lad ham endelig spørge og følge med i, hvordan undersøgelserne af dig foregår.

Måske vil han føle sig tættere knyttet til dig og barnet, hvis han aktivt deltager i graviditeten.

Kan din partner ikke, eller ønsker han ikke at deltage, så er du også velkommen til at tage en veninde, din mor, eller en anden person du gerne vil dele din første lægeundersøgelse med under graviditeten.

Det kan være svært at huske alt – også er det jo rart at man har en med, som også har hørt det hele.

 

Forbered dig på første lægeundersøgelse under graviditeten

Undersøg om der er nogen i din familie, som har fået børn med f. eks kromosomfejl, eller om der er nogle arvelige, kroniske sygdomme?

 

Hvad skal du tage med?

COLOURBOX6451504

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Lav en lille liste med spørgsmål til den første lægeundersøgelse under graviditeten.

Tænk på, hvad du har lyst til at spørge om, og skriv det ned. Hvad med vitamintilskud? Er der nogle fødevarer, du skal være påpasselig med? Hvornår skal du til scanning? Andet?

Mange af spørgsmålene, vil du sikkert automatisk få besvaret, men det er vigtigt, at du ikke er nervøs, eller føler dig usikker, når du forlader din læge. Så spørg løs!

Bemærk, at læger er ikke ens, og derfor er det også forskelligt, hvordan den første lægeundersøgelse under graviditeten forløber.

Medbring også en morgenurin, hvis lægen ønsker dette. Andre læger vil have en frisk urinprøve, som du laver ved lægen. Er du i tvivl, så ring og spørg din læge.

Artiklen her, er kun et eksempel på, hvordan det kan forløbe.

 

Hvad vil lægen spørge om?

Lægens opgave er i løbet af denne første lægeundersøgelse under graviditeten at danne sig et billede af, hvordan din generelle almene helbreds- og livssituation er.

Lægen vil f.eks. snakke med dig om din kost, tobak, alkohol, motionsvaner og meget meget mere.

Lægen vil gennem en samtale med dig og din partner (hvis din partner ikke er til stede, må du enten svare på spørgsmålene så godt som du kan, eller evt. vende tilbage senere med svarene) finde ud af om der evt. skal tilbydes ekstra undersøgelser.

F.eks. Hvis moderen er 37 år gammel, kan hun få tilbudt at få foretaget en fostervandsprøve.

Lægen vil spørge ind til din menstruationscyklus og dit underliv.

Spørgsmålene kan være:

  • Hvor gammel var du, da du fik du den første menstruation?
  • Har menstruationen været regelmæssig siden, eller har den været det de sidste 6 mdr.?
  • Hvor lang er din menstruationscyklus?
  • Hvor lang tid bløder du?
  • Har du haft problemer med dit underliv tidligere, eller f.eks. haft kønssygdomme?
  • Har du været gravid før? Evt. haft en spontan abort?
  • Har du født før?
  • Hvilken dato startede din sidste normale menstruationsperiode førend du blev gravid? Denne dato bliver brugt til at udregne, hvornår den forventede fødsel af dit barn vil finde sted – altså hvornår du er 40 uger +0 dage i din graviditet. Datoen bliver også kaldt din termin.

Måske har lægen allerede mange af oplysningerne, hvis du har haft ham/hende som læge længe, og vil måske ikke spørge om så meget.

Læs mere: Vitaminguide – Vitaminer og kosttilskud til gravide

 

Lægen vil spørge til din arbejdsplads

Nogle af spørgsmålene kan lyde:

  • Hvor arbejder du, og hvad laver du på arbejdspladsen?
  • Har du med sundhedsfarlige stoffer at gøre?
  • Har du mange tunge løft i løbet af dagen?
  • Er du meget stresset?
  • Er der andre ting på din arbejdsplads, vi bør tage hensyn til, nu da du er gravid?

 

Lægen vil spørge dig om dit helbred før du blev gravid

Nogle af spørgsmålene kan lyde:

  • Har du været syg før du blev gravid?
  • Hvordan synes du selv dit helbred generelt er?
  • Lider du af en kronisk sygdom (f. eks sukkersyge/diabetes)?
  • Er der nogle arvelige kroniske sygdomme i din eller din partners familie?

 

Lægen vil spørge dig om specielle tilstande i din eller i din partners familie

Nogle af spørgsmålene kan lyde:

  • Er der født børn med misdannelser i din eller i din partners familie? Hvis der har været børn født f. eks med Downs Syndrom på din eller din partners side af familien, vil I måske få tilbudt yderligere undersøgelser for at udelukke, at jeres foster skulle have de samme misdannelser.
  • Er der tvillinger i din familie? Har du selv tvillinger i familien, kan I blive tilbudt en ultralydsscanning for at finde ud af, hvor mange fostre, der ligger i din livmoder.

Du har også mulighed for at snakke med lægen om diverse sociale forhold.

  • Går det godt mellem dig og din partner?
  • Skal du måske være alenemor?
  • Er du inde i en eller anden form for misbrug eller afhængighed – som du gerne vil have hjælp til at komme ud af igen? (f.eks. alkohol, tobak, medicin, narkotika m.m.)

Læs mere: Jern og graviditet for Dummies

 

Hvor ønsker du at føde dit barn?

Allerede ved den første lægeundersøgelse under graviditeten skal du og din partner tage stilling til, hvor I gerne vil have, at du føder henne. Når konsultationen er forbi, vil lægen kontakte det pågældende fødested, og sende dem din svangerskabsjournal.

Du har mulighed for at:

  • Føde hjemme
  • Føde på en klinik
  • Føde på et sygehus
  • Føde på en specialafdelingLægen vil oplyse dig og din partner om, hvilke muligheder der er i de forskellige amter.

Derefter vil du blive indkaldt til din første jordemoderundersøgelse når du er ca. 12 uger henne i graviditeten. Dog skal du i nogle amter selv ringe og bestille en tid. Adressen og telefonnummeret på jordemoderen får du med dig, inden du forlader lægen.

I nogle amter vil man blive indkaldt til en undersøgelse på sygehuset i 18-22 graviditetsuge, hvor man vil få en graviditetsundersøgelse samt nogle steder en rutinemæssig ultralydsscanning. Spørg din læge om det er et tilbud, som du får.

 

Undersøgelser

Vægt

Lægen vil veje dig, for at se om du har risiko for at udvikle en særlig form for sukkersyge som kan dukke op i graviditeten; også kaldet graviditetssukkersyge.

Ved at gange din vægt med sig selv og dividere med din højde får lægen et tal. Dette tal kaldes et BMI (Body Mass Index) tal. Lægen kan nu se på et skema, hvor dit BMI tal er placeret.

Normalt siger man, at hvis BMI tallet over 28, drejer det sig om overvægt. Kan lægen se, at du ifølge skemaet er overvægtig, vil han nok tilbyde dig at få taget nogle ekstra blodprøver i løbet af graviditeten, fordi du da vil ligge i en risikozone for at udvikle graviditetsbetinget sukkersyge.

Vægten vil også kunne bruges til senere at bedømme om du evt. tager for meget eller for hurtigt på.

Blodtryk

Du vil få målt dit blodtryk. De næste mange undersøgelser du skal til hos læge og jordemoder, vil du få taget dit blodtryk, og det vil blive sammenlignet med det første, du får taget her. Blodtrykket er næsten altid det laveste i hele graviditeten på dette tidspunkt som ny-gravid.

Urinen

Mange læger laver en graviditetstest på din urin (især, hvis du ikke har været oppe hos lægen for at få foretaget en) og så bliver urinen undersøgt for bakterier, æggehvidestof (protein) og sukker.

Er der bakterier i urinen er det et tegn på, at du har en blærebetændelse. Æggehvidestoffer ved denne undersøgelse kan også være et tegn på en blærebetændelse. Har du nogle som helst tegn på blærebetændelse, er det vigtigt, at den bliver behandlet.

Sukker i urinen kan være et tegn på en sukkersyge, men oftest er det bare et tegn på, at nyrerne lettere end normalt udskiller sukker.

Gynækologisk undersøgelse

Lægen vil muligvis foretage en gynækologisk undersøgelse på dig, og kan også på den måde fastslå graviditeten. Det er dog ikke alle læger, der gør det længere, da undersøgelsen primært bruges for at vurdere, hvor langt henne den gravide er – og da alle bliver tilbudt en scanning omkring 12. uge, hvor dette vil blive fastslået, anser nogle læger undersøgelsen for irrelevant.

Omkring uge 6 er livmodermunden blevet blålig og blød, og livmoderen er svagt forstørret og blød.

Omkring uge 7 er livmoderhalsen blevet blød.

Lægen vil måske tage en prøve (en podning) fra din livmoderhals for at være sikker på, at du ikke er smittet med kønssygdommen klamydia.

Blodprøver

Ved den første undersøgelse vil du få foretaget mindst én blodprøve, for at:

  • bestemme din blodtype (A,B,O)
  • bestemme din rhesusblodtype (positiv eller negativ)
  • finde ud af, om du har om en lav blodprocent, og om det evt. skulle være nødvendigt med et ekstra jerntilskud
  • undersøge dit blod for antistoffer mod børnesygdommen røde hunde. Har du ikke haft sygdommen kan lægen finde på at ville have dit blod testet hver 14. dag, for at være sikker på, at du ikke er blevet smittet
  • undersøge dit blod for syfilis (dette gøres rent rutinemæssigt i Danmark)

Du kan også blive tilbudt yderligere blodprøver for:

  • Toxoplasmose – også kaldet haresyge
  • Lussingesyge – også kaldet d. 5 børnesygdom
  • Graviditetsbetinget sukkersyge (gestationel diabetes)
  • Blodmangel (hæmoglobinopati)
  • Leverbetændelse (hepatitis B)
  • Cytomegalovirus (CMV)
  • HIV/AIDS (du kan i øvrigt selv bede om at få denne test taget)

Læs mere: Cravings: Hvorfor får vi lyst til bestemt mad under graviditet?

 

Journalerne

Svangerskabsjournal

Lægen vil udfylde nogle forskellige papirer under samtalen. Lægen opretter en såkaldt svangerskabsjournal, som både lægen selv, din jordemoder samt fødestedet vil få.

Vandrejournal

Lægen opretter også en vandrejournal, som er et stykke papir med alle oplysninger om, hvordan graviditeten går, og hvordan du har det.

Mange af oplysningerne, som lægen beder om i løbet af jeres samtale, vil enten komme til at stå i svangerskabsjournalen eller i vandrejournalen.

Vandrejournalen bliver ajourført hver gang, du er til en graviditetsundersøgelse, og det er din opgave at sørge for at du har den med.

Du skal i øvrigt have den på dig, gennem hele graviditeten. Den kan f.eks. ligge fast i din taske.

Hvis du eller din partner har børn i familien som er født med kromosomfejl, eller hvis du er fyldt 35 år, kan I blive tilbudt yderligere information eller rådgivning om arvelige sygdomme.

Læs mere: Vandrejournalen – lær at forstå den

 

Afsluttende bemærkning

Føler du behov for at snakke med din læge om andre emner, end dem der er nævnt her, er du selvfølgelig også velkommen til at gøre det.

Del