Danmarks største site for gravide og småbørnsforældre

Vandrejournalen – lær at forstå den

Vandrejournaler og stetoskop

Vandrejournalen kan også kaldes det 2. officielle bevis på at du er gravid.

Når du har haft det 1. officielle bevis på at være gravid, som fx en positiv graviditetstest, eller en positiv graviditetsblodprøve – dette sker dog mest for kvinder som har været i barnløshedsbehandling – skal du bestille tid hos din egen læge til den 1. af i alt 3 graviditetsundersøgelser.

Ved denne første undersøgelse får du udleveret vandrejournalen. Alle kan nu se (selv om du måske ikke endnu er begyndt at se gravid ud), at du er gravid, og det er meningen at du skal have vandrejournalen på dig, evt. have den i tasken, igennem hele graviditeten.

Læs mere: Graviditetsundersøgelser

 

Hvis du skulle få brug for lægehjælp af den ene eller anden årsag, kan lægerne nu se at du er gravid, hvordan graviditeten er forløbet hidtil og handle der ud fra.

Det ville jo ikke være særlig smart, hvis en gravid fik en behandling beregnet til en ikke-gravid.

Mange kvinder mener i øvrigt at de først føler, at graviditeten er en realitet, når de har været til denne 1. lægeundersøgelse, og kommer hjem med vandrejournalen.

 

Hvad er en vandrejournal?

Vandrejournalen har fået sit navn pga., at kvinden selv har vandrejournalen med sig gennem hele graviditeten.

Du skal selv medbringe den, når du skal til de forskellige undersøgelser hos din egen læge og hos jordemoderen, og du skal også selv have den med til fødestedet, når du skal føde.

Den vil følge dig fra graviditeten bliver konstateret og indtil din graviditet bliver afsluttet.

Vandrejournalen er egentlig en graviditetsjournal, som slet ikke er beregnet for dig, men derimod for alle de læger, som vil komme til at undersøge og evt. behandle dig i løbet af graviditeten.

Formålet er, at alle inde for sundhedssystemet (læger og jordemødre m.m) skal kunne samarbejde bedst muligt, og den mest effektive måde, er ved at de kikker på det samme stykke papir.

På den måde kan lægen se, hvad der skete sidste gang du var hos jordemoderen – og når du skal føde, vil lægerne/jordemødrene som du sikkert ikke kender, få et klart overblik over, hvordan din graviditet er forløbet, om der har været komplikationer, hvordan din vægt og blodtryk har været, hvor stort dit barn er skønnet til at veje og meget mere.

 

Hvad er en svangerskabsjournal?

Lægen opretter også en såkaldt svangerskabsjournal, som både han selv, din jordemoder samt fødestedet vil få. Denne svangerskabsjournal vil indeholde flere medicinske oplysninger og mange flere oplysninger om dig, dine evt. tidligere graviditeter/aborter/fødsler, sygdomme, rygevaner m.m.

Den bliver ikke, i forhold til vandrejournalen, ajourført for hver graviditetskonsultation.

Hvis du ønsker det, kan du til enhver tid bede om at få “aktindsigt”, og se, hvad lægerne og jordemødrene skriver i journalen og kan også få en kopi af den.

 

Vandrejournalen er “sjov” at have fremover

Vandrejournalen er meget spændende læsning. Den beskriver jo udviklingen af dit barn, og hvordan din krop reagerer på denne enorme fantastiske forandring.

Så snart man har fundet ud af hvad div. forkortelser og udtryk betyder, er vandrejournalen et godt minde, som man kan få meget glæde af mange år fremover.

Mange kvinder glemmer nemlig, hvordan graviditeten egentlig var – jeg ved godt, du sidder og siger at du ALDRIG glemmer det, men tro mig.

Det hele blegner, når du står med din nyfødte søn eller datter i armene for første gang – og så er det jo rart, at du bare kan finde din vandrejournal frem og læse alle detaljerne.

Nu har du på skrift bl.a. hvornår du mærkede liv første gang, og hvornår dit barn vendte hovedet nedad i bækkenet, som det første tegn på at være klar til at blive født.

Måske var det endda et snyde-tegn, fordi dit barn valgte at komme langt senere, end du havde regnet med.

 

3 – eller flere – forskellige typer af vandrejournaler

Du kan sagtens komme ud for, at din vandrejournal ikke 100 % ligner din venindes, og det er der en helt naturlig forklaring på.

Sundhedsstyrelsen, som står for design og indhold, har i tidens løb ændret vandrejournalens udseende flere gange hurtigt efter hinanden.

Lægerne bruger, fornuftigt nok, deres lagre af journaler førend de bestiller nye og dermed skifter til et nyt design.

Indholdet i alle vandrejournaler er så godt som ens, og det er meget små forskelle, det drejer sig om.

F.eks. kan der på den ene vandrejournal være plads til at skrive vægten på den gravide ind, mens der ikke er plads på den anden.

Så kan man jo igen diskutere hvilken vandrejournal, der er den bedste eller mest fornuftige.

Du kan sagtens bruge alle forkortelser og udtryk, som er nævnt i denne artikel, til samtlige vandrejournaler som er på “markedet”.

Læs mere: 9 sjove måder at gætte om det er en dreng eller pige

 

Forstå din vandrejournal

Inden vi går i gang, skal du lige huske på de små forskelle, der blev nævnt før.

Øverst på vandrejournalens venstre side vil dit navn, adresse, evt. privat telefonnummer, evt. telefonnummeret til arbejdet og personnummer (cpr.nr), samt evt. alder stå.

Det er jo meget vigtigt at vide hvem du – den gravide – er, og når cpr.nummeret står i journalen, kan alle inde i sundhedssystemet på et lille øjeblik slå dig op.

Ved siden af dit navn m.v. står din læges navn og adresse. Mange gange sætter de også et stempel.

 

Termin:

Terminen er dit barns forventede fødselsdag – minus 3 uger/plus 14 dage. En graviditet varer ca. 280 dage, eller omregnet i uger; 40 uger.
Kun 5 % af alle børn beslutter sig for at ankomme på datoen for termin. Datoen udregnes ved at tage din sidste menstruations første dag, og så lægge 280 dage til.

Lægerne regner altid med en cyklus på 28 dage, så derfor skal de trække dage fra, hvis du har en kortere cyklus, og lægge flere dage til hvis du har en længere cyklus.
(Hvis du ved den nøjagtige undfangelsesdag/ægløsningsdag, kan du lægge 266 dage til den dato, hvormed du vil få en mere nøjagtig terminsdato, som du dog ikke skal skrive på vandrejournalen selv.)

Datoen for den forventede dag, du er sat til at føde, skrives under termin.

 

Sidste mens 1. dag:

Det står for din sidste menstruations første dag.

Dette er datoen for den sidste normale menstruationsperiode. Der er ikke ret mange kvinder, der ved, hvornår de havde deres ægløsning, (og hvor befrugtningen fandt sted) mens de fleste kvinder sætter et kryds i kalenderen, når de får deres menstruation.

Derfor bliver denne dag altid brugt til at udregne terminsdatoen.

Datoen for din sidste menstruations første dag skrives under sidste mens 1. dag.

 

Cyklus:

Her vil lægen skrive, hvor langt der normalt er mellem dine menstruationer.

Du beregner din cyklus fra 1. menstruationsdag indtil dagen før din næste blødningsperiodes første dag starter.

Lægerne regner normalt med en 28. dages cyklus, men alt indenfor 23-35 dage betegnes som “normalt”.

Har du haft flere uregelmæssige cykli med små variationer (et par dage) de sidste 3 måneder, kan lægen nogle gange godt finde på at tage den længste cyklus, også skrive den på.

Cyklus har betydning for sikkerheden i beregningen af terminsdatoen.

Længden på din cyklus skrives under cyklus.

 

Beregning sikker:

Nogle gange ved den gravide ikke helt præcis, hvornår hun har haft sin sidste menstruation.

Måske har hun oplevet en implantationsblødning da ægget satte sig fast i livmoderen, og hun havde måske en lille blødning omkring tidspunktet for forventet menstruation m.m.

Eller måske har hun bare ikke holdt ret meget øje med, hvornår menstruationen dukkede op, og hvornår den ikke gjorde.

Her kan lægen krydse af, om han er sikker eller usikker (ja eller nej) på din terminsdato.

 

Ultralydsscanning, dato:

Nogle amter tilbyder en rutinemæssig ultralydsscanning af den gravide, og det er op til dig selv og din partner, om I vil tage imod den.

Det er kun et tilbud. Her vil man kunne se, om fosteret svarer til den forventede terminsdato, om du evt. venter tvillinger eller flere m.m.

Datoen for, hvornår du skal ultralydsscannes skrives under ultralydsscanning, dato.

 

Ultralydsfastsat, dato:

Hvis du ikke har været i stand til at huske, hvornår du havde din sidste menstruation, eller du måske har blødt på tidspunkter, der har gjort, at du er blevet forvirret over om det var menstruationen eller ej, kan man foretage en ultralydsscanning.

Denne scanning kan fastsætte terminen ret præcist ved at tage én eller flere forskellige mål som barnets længde fra hoved til hale (CRL-mål) hovedets omkreds (BDP), lårbenets længde (FL) eller mavens omkreds (AC)

Ultralydsscanningen foretages bedst fra uge 14, og kan forudsige terminsdatoen – plus/minus ca.7 dage. Scanningen skal være foretaget inden 20. uge for at få et nøjagtigt resultat.

Terminsdatoen – som blev fastsat ved ultralydsscanning – skrives under ultralydsfastsat, dato.

 

Før-graviditetsvægt – kg:

Det er vigtigt for jordemødre og læger at vide, hvor meget du vejede før du blev gravid.

Det er faktisk lidt misvisende, fordi den vægt, der bliver skrevet på, er det du vejer ved den 1. lægeundersøgelse, og der er du jo gravid, men forklaringen er, at det er de færreste, der har taget ret meget på til denne 1. undersøgelse.

For at kunne vurdere ved “unormale” tilstande, hvor meget og hvor hurtigt du tager på i løbet af graviditeten.

Lægen eller jordemoderen vil også nogle gange tilbyde nogle yderligere undersøgelser, hvis man ligger i en “risikozone”, bare for at være på den sikre side.

Det kan f.eks. være en såkaldt sukkerbelastningsprøve – også kaldet en glucosebelastning.

Din vægt ved 1. lægeundersøgelse skrives under før-graviditetsvægt – kg.

 

Hæmoglobin dato:

Ved at tage en blodprøve kan lægen se, om du har en lav blodprocent ved at måle hæmoglobin mængden i dit blod.

Hvis du har en lav blodprocent kan lægen anbefale et dagligt ekstra jerntilskud allerede nu i stedet for at anbefale dig at vente indtil det normale tidspunkt, hvor Sundhedsstyrelsen anbefaler, at gravide starter.

Datoen for, hvornår hæmoglobin mængden er målt og, hvor stor mængden var, skrives under hæmoglobin dato.

 

Mærket liv, dato:

De fleste kvinder er meget optaget af, hvornår de mærker liv første gang, og det er også en meget vigtig detalje i graviditeten.

Ligesom så mange andre ting i graviditeten, er der store variationer, og nogle mærker barnet når de er 14. uger henne, mens andre må vente indtil de er 22. uger henne.

Man siger dog, at førstegangsfødende gennemsnitlig mærker liv i 20. uge, mens gravide, som har født før gennemsnitlig mærker liv i 18. uge.

De fleste mærker barnet som små bobler, fjerlette berøringer m.m.

Datoen for, hvornår du har mærket liv den første gang skrives under ‘mærket liv’.

 

GU (Gynækologisk undersøgelse):

Lægen vil foretage en gynækologisk undersøgelse på dig i den tidlige graviditet (fra uge 6 – uge 12) for at mærke på din livmoder om den har udvidet sig – også det der kaldes for en forstørret livmoder.

Dette bliver som regel gjort i forbindelse med 1. lægeundersøgelse (1. graviditetsundersøgelse).

Datoen for hvornår undersøgelsen finder sted skrives under gynækologisk undersøgelse.

 

Blodtype taget:

Her afkrydser lægen, om du har fået foretaget en blodprøve, og fået påvist hvilken blodtype du har.

Det er vigtigt at vide om det er A, B eller O, hvis der på et tidspunkt opstår komplikationer i din graviditet og du fx har behov for en blodtransfussion.

Her bliver der sat et kryds i enten ja eller nej.

 

Rhesus type:

Udover at have en blodtype – enten A, B eller O – er du også rhesus negativ eller rhesus positiv.

Hvis det viser sig, at du er rhesus negativ, kan du have dannet antistoffer overfor rhesus positiv, hvis du tidligere har været gravid og dette foster var rhesus positiv.

Det kan teoretisk set skabe problemer for et nyt foster, hvis det er rhesus positivt.

Hvis du har født før, eller har fået en abort i Danmark og er rhesus negativ, vil du have fået en indsprøjtning som vil modvirke disse problemer.

Men blodet kan stadig finde på at danne antistoffer, som man skal holde øje med. Det bliver gjort 2 gange i graviditeten ved hjælp af blodprøver.

Her vil der være afkrydset om du er rhesus negativ eller rhesus positiv.

 

Irregulære antistoffer i 6-10 uge:

Dette vil være den første blodprøve som du får taget som rhesus negativ for at kontrollere, om dit blod er begyndt at danne antistoffer. Den bliver taget, når du er ca. 6-10 uger henne i graviditeten.

Der vil blive afkrydset om blodprøven var negativ eller positiv her.

 

Antistof hos rh. neg. i 35. uge:

Dette er den anden blodprøve som du får taget som rhesus negativ , for at kontrollere, om dit blod er begyndt at danne antistoffer. Den bliver taget, når du er ca. 35 uger henne i graviditeten (til d. 3 graviditetsundersøgelse hos egen læge).

Der vil blive afkrydset, om blodprøven var negativ eller positiv her.

 

Din nuværende graviditet

Nu kommer vi så til det sjove. Det næste afsnit handler nemlig om, hvordan dit barn udvikler sig i løbet af graviditeten, og hvordan din krop forandrer sig og reagerer på det at være gravid.

Hver eneste gang du er til en undersøgelse (uanset om det er hos egen læge eller hos en jordemoder), vil der blive skrevet nogle oplysninger ned hver gang.

På den måde kan man følge hvordan graviditeten udvikler sig i forhold til følgende punkter :

 

Dato:

Dette er selvfølgelig tidspunktet hvor undersøgelsen af dig og dit ufødte barn fandt sted.

Datoen skrives her.

 

Gestationsalder:

Her vil der stå, hvor langt henne i graviditeten du er. Trækker du ca. 14 dage fra, har du hvor gammelt dit barn/foster er. Tallet vil altid blive angivet i uger + evt. dage.

F.eks. 33 + 4 (Du har dermed har været gravid 33 fulde uger + 4 dage. Du er i uge 33 men samtidig også i 34. uge. Trækker man ca. 14 dage fra vil barnet/fosteret være ca. 31 + 4 dage gammelt.

Her vil man skrive, hvor mange uger plus evt. dage du er henne i graviditeten.

 

Blodtryk (BT):

Dit blodtryk vil blive målt ved hver konsultation startende senest efter uge 28. De fleste steder måler de dog blodtrykket ved hver konsultation (uanset om det er hos lægen eller jordemoderen) allerede i den meget tidlige graviditet.

Forhøjet blodtryk kan være et symptom på svangerskabsforgiftning, men behøver nødvendigvis ikke at være det. Mange kvinder får let forhøjet blodtryk, især i de sidste 3 måneder af graviditeten.

For størstedelen kan blodtrykket holdes stabilt eller endog komme ned ved hjælp af hvile og aflastning.

Tallene for din blodtryksmåling skrives under blodtryk.

 

Urin – A og S og Leu og Nit

Mange kvinder kommer til at tænke på det komiske i at rende rundt med deres egen tis i lommen, men du kan lige så godt vænne dig til det.

Praktisk talt til alle undersøgelser skal du have en urinprøve med som kan undersøges for nogle forskellige ting. Igen er det forskelligt fra amt til amt hvordan procedurerne er, men senest fra 28. uge, skal urinen undersøges hver gang.

Der er dog også mange steder hvor du kan lave urinprøven med det samme, og så slipper du netop for at rende rundt med det lille bæger med dit eget tis i.

Hvis der ikke bliver fundet noget som helst i din urin, som ikke skal være der, vil mange læger og jordemødre slet ikke skrive noget, skrive èt stort minus, eller evt. sætte flere minus`er.

 

A:

Skriver jordemoderen eller lægen på et tidspunkt et A i denne rubrik, betyder det, at der er fundet albumin i din urin. Det er det samme som protein/æggehvidestoffer, og kan være et tegn på begyndende svangerskabsforgiftning men kan også forekomme, hvis du har meget udflåd.

Du vil dog ikke få stillet denne diagnose udelukkende ud fra denne ene urinprøve, men vil blive undersøgt yderligere for at finde ud af, om du skulle have andre symptomer på en evt. svangerskabsforgiftning.

Her vil der stå et A, hvis der bliver fundet albumin i din urin eller evt. et minus foran A’et, hvis prøven var negativ.

 

S:

Skriver jordemoderen eller lægen på et tidspunkt et S i denne rubrik, betyder det, at der er fundet sukker i din urin. Det kan være et tegn på graviditetsbetinget sukkersyge.

Du vil sikkert blive tilbudt enten af få foretaget yderligere en urinprøve eller en blodprøve på fastende hjerte (dvs. at du møder op om morgen, og ikke har fået noget at spise og drikke siden kl. ca. 22 om aftenen), hvor man så kan konstatere om du har sukker i blodet, og i så fald hvor meget det drejer sig om.

Langt de fleste som får foretaget denne undersøgelse, viser sig ikke at have graviditetsbetinget sukkersyge.

Man kan også vælge at sende dig videre til en glucosebelastning.

Her vil der stå et S hvis der bliver fundet sukker i din urin eller evt. et minus foran S`et hvis prøven var negativ.

 

Leu og nit:

Leu står for leucosytter og nit står for nitrit. Bliver begge dele fundet i din urin, kan det tyde på, at du har en blærebetændelse (urinvejsinfektion).

Det er vigtigt at få en blærebetændelse behandlet, da den i værste fald kan sætte sig til en nyreinfektion, eller du kan begynde at få kraftigere plukkeveer som i værste fald kan være med til at sætte en fødsel i gang..

Mange kvinder mærker faktisk ingen symptomer på en urinvejsinfektion, og gravide er mere udsatte end ikke-gravide fordi urintransporten gennem urinvejene er blevet en anelse langsommere.

Der er derfor større risici for at bakterier kan leve i urinen.

Faktisk er blærebetændelse så almindeligt hos gravide, at hele 10 % af alle gravide får det.

Her vil der stå leu og nit hvis der bliver fundet leucosytter og nitrit i din urin eller evt. et minus foran hvis prøven var negativ.

 

Ødem:

Ødemer er det samme som vand i kroppen. Langt de fleste kvinder får ødemer på et eller andet tidspunkt i graviditeten.

I gamle dage blev selv små ødemer betragtet som et faresignal i graviditeten, men i dag ved vi at det er normalt. Så længe du kun har mindre hævelser i arme og ben, behøver du ikke bekymre dig.

Faktisk vil hele 75 % af alle gravide opleve ophobninger af væske i kroppen i mere eller mindre grad

Her vil lægen eller jordemoderen skrive, om hun har fundet ødemer eller ej (+ = ja/- = nej)

 

Symfyse fundus mål:

Denne rubrik er ikke særlig aktuel i starten af graviditeten. Faktisk begynder lægen og jordemoderen først at udfylde den, når du som regel er tidligst 15 uger henne i graviditeten.

Tallet som står i denne rubrik er din livmoders størrelse målt i cm.

Lægen eller jordemoderen beder dig om at ligge dig på en briks på ryggen med samlede ben. Derefter måler hun afstanden fra dit skamben (symfyse) til din livmoders top (fundus).

Tallet kan bruges til at vurdere, hvor langt henne i graviditeten du er, om din livmoder vokser som den skal, om du evt. venter tvillinger m.m.

Tallet i cm. vil stå her – men nogle kvinder kan også sagtens komme ud for at der i stedet for bliver skrevet en kort tekst som fortæller andre læger/jordemødre hvor stor livmoderen er den pågældende dato.

 

Fosterpræsentation:

Her kan du se, hvordan lægen eller jordemoderen har bedømt, at dit barn/foster vender inde i din livmoder på det pågældende tidspunkt. Indtil ca. 36. uge er der dog ikke nogen stilling, der er sikker.

Barnet/fosteret kan nå at vende sig mange gange endnu.

Dog ligger de fleste børn med hovedet nedad fra uge 32-uge 36.

 

H:

Hvis din læge eller jordemoder skriver H betyder det, at dit barn vender hovedet nedad, og det plejer at være et tegn til, at barnet er klar til at blive født.

Dermed ikke sagt, at fødslen vil gå i gang få dage efter at barnet vender næsen ned i dit bækken – absolut ikke.

Der er ingen garantier, og du kan lige så godt gå over tiden som alle andre.

Skriver lægen eller jordemoderen H betyder det, at dit barn ligger med hovedet nedad.

 

UK:

Hvis din læge eller jordemoder skriver UK betyder det, at dit barn har hovedet opad mod din brystkasse og numsen nede i dit bækken. Du vil formentlig blive tilbudt en ultralydsscanning for at få af- eller bekræftet,om det er rigtigt, hvad lægen eller jordemoderen har vurderet.

Ca. 3-4 % vil ligge i en underkropsstilling når fødslen går i gang, og de fleste ender med et kejsersnit.

Først omkring uge 36-uge 37 vil man forsøge at vende barnet, fordi der altid er en risiko for at fødslen går i gang ved en vending. Lykkes det ikke vil man som regel blive tilbudt et planlagt kejsersnit, men kan måske også godt selv få lov til at føde barnet. En såkaldt sædefødsel. (Det hele afhænger af moderen, barnet, omstændighederne og selvfølgelig lægerne. Tag en snak med dem, det kan ikke skade nogen, og så har du gjort, hvad du kunne)

Du vil formentlig føle flere smerter ved ribbenene end andre gravide kvinder, som har børn som ligger med hovedet nedad, da hovedet ikke giver sig så nemt, når barnet bevæger sig.

Skriver lægen eller jordemoderen UK betyder det, at dit barn ligger med hovedet opad og benene nedad.

 

Tværliggende:

Nogle sjældne gange sker det at barnet ligger – ikke med hovedet opad eller nedad – men tværtimod med hovedet ude i en af siderne på dig. Det ligger på tværs.

Midt i graviditeten betyder det ingenting, da det kan nå at vende sig på lige vilkår med alle andre børn.

Er det derimod sidst i graviditeten er det en anden sag. Man vil måske forsøge at vende det, men mislykkes det, vil du sikkert få tilbudt et planlagt kejsersnit. Her vil du ikke kunne føde barnet selv, det vil være fysisk umuligt.

 

Fosterskøn:

Gennem hele graviditeten vil man sikre sig, at både du og barnet har det godt. Din krop skal helst udvikle sig som den skal, og barnet skal helst vokse og udvikle sig på samme måde. Derfor vil man forsøge at vurdere, hvor meget barnet tager på i løbet af graviditeten.

Man kan stille dig op på en vægt, og se din vægtøgning, men det siger ingenting om, hvor meget barnet har taget på. Derfor har man ultralydsscanninger og dygtige jordemødre/læger.

Uanset om det drejer sig om en maskine (scanning) eller en person (læge/jordemoder), kan der sagtens ske fejl. Fosterskønnet er altså kun det som ordet siger: et skøn. Man siger, at der kan være en fejlmargin på op til 1 kg. Det er faktisk meget, når barnet ca. vejer 3,5 kg i alt. Hvis lægen og jordemoderen er tilfreds med dit barns vægtstigning, kan du også roligt være det.

Her vil man skrive, hvor meget man tror barnet vejer i gram.

 

Fosteraktivitet:

Efter du har mærket liv første gang, kan der godt gå dage eller endda uger, førend du mærker dit barn bevæge sig igen. Det er lidt forskelligt hvornår man siger, at den gravide skal mærke liv hver dag, men ca. fra uge 28 skulle du gerne kunne mærke dit barn bevæge sig hver dag.

Nogle gange spørger jordemoderen eller lægen, om du har mærket liv den dag du er til den pågældende graviditetsundersøgelse, og er svaret ja, kan de finde på at undlade at tjekke barnets hjertelyd med enten doptone eller stetoskop (alt efter hvor langt henne i graviditeten du er).

Er dette tilfældet, må du insistere i at hjertelyden bliver tjekket, i stedet for at de bare sætter et kryds, eller skriver, at du har sagt at du har mærket liv den dag.

Der bliver som regel sat et plus-tegn eller skrevet nogle få ord om, at du mærker dagligt liv her.

 

Undersøgelsessted:

Undersøgelserne foregår som regel 3 forskellige steder. Hos din egen læge (en praktiserende læge), hos jordemoderen eller hos en fødselslæge (evt. Klinikken for naturlig familieplanlægning på et sygehus).

Her vil der stå, hvor undersøgelsen er blevet foretaget (bemærk det vil som regel stå i forkortelser).

 

Init (sign):

Det er vigtigt at vide, hvem der har foretaget undersøgelsen, så derfor er der plads til at lægen, jordemoderen eller fødselslægen kan sætte sin underskrift i form af sine initialer.

De første bogstav i sit for- og efternavn med et punktum imellem. F.eks. Birthe Hansen = B.H.

Initialerne vil stå under init.

 

Yderligere oplysninger

Næsten nederst på vandrejournalen er der plads til at skrive forskellige supplerende oplysninger om belastninger, risici m.m., som der ikke er plads til oppe i fakta-rubrikkerne.

Det er alt sammen ting som på en eller anden måde vedrører graviditeten.

Det kan være psykiske ting som f.eks., at du er bange for at føde, fysiske ting som at du har enorm meget kvalme med opkastninger, bækkensmerter, eller måske mener jordemoderen, at du tager for lidt/meget på i vægt.

Nedenunder er der en enkelt linje, hvor der er plads til at skrive resultatet af specielle undersøgelser samt dato for undersøgelsen.

Allernederst på vandrejournalen kan den gravide oplyse, hvor hun har lyst til at føde, om hun ønsker at gå til jordemoder alene eller deltage i gruppekonsultationer.

Til sidst er der plads til jordemodercenterets adresse og telefonnummer (jordemoderens oplysninger kan nu også stå øverst på vandrejournalen neden under lægen navn, adresse og telefon.nr)

 

Afsluttende bemærkning

Nu skulle du gerne være i stand til at “læse” forrige, nuværende og hvem ved, måske fremtidige vandrejournaler.

Når dit barn så bliver ældre, kan du tage vandrejournalen frem, og forklare ham eller hende hvordan det var, da han/hun “boede” inde i din mave.

Held og lykke med din graviditet og ikke mindst det dejlige barn der kommer ud af din mave!

[mobile_ads mid='627527']
[booster_ads]
[mobile_ads mid='627527']