Danmarks største site for gravide og småbørnsforældre

Sådan laver du knibeøvelser

tis, kvinde, tissetrang, wc, toilet

Vil du kunne hoppe uden at tisse i bukserne? Så skal du lave dine knibeøvelser – især hvis du har født!

Her guider vi dig til, hvordan du laver de vigtige knib med underlivet.

Hvorfor lave knibeøvelser?

Hvis du vil undgå at tisse i bukserne, når du enten nyser eller hopper på trampolin med junior, så skal der altså knibes til.

Hvis du har født, så er det ikke unormalt, at du overhovedet ikke kan lave ét enkelt knib i tiden efter din fødsel. Men derfor skal du absolut ikke lade være med at blive ved og ved med at knibe.

Dit bækkenbund skal trænes og holdes ved lige, da det sørger for at holde dit underliv på plads – og det er faktisk med til at holde på din livmoder, støtter din blære, dine tarme og kan være med til at forebygge inkontinens – en lidelse, hvor man ikke har kontrol over sin blære.

I værste tilfælde kan et svagt underliv og bækkenbund være med til at du ender med en nedsunken livmoder, og det skal en operation ofte rette op på.

Det er derfor vigtigt at træne bækkenbundsmusklerne, især hvis (når) du er blevet lidt slap dernede efter en fødsel. Det kan gøres nemt og effektivt ved diverse knibeøvelser.

Har jeg brug for at lave knibeøvelser?

Det korte svar er: Ja!

Især, hvis du oplever, at du ofte skal tisse, at du har svært ved at holde dig, og vigtigst af alt; hvis du tyngdefornemmelse af dit underliv. En nedsunken livmoder er en svækkelse af bækkenet, og kan være forårsaget af fødsel, tungt arbejde, forstoppelse, arv eller overvægt.

Hvis du er gravid kan du med fordel begynde at gøre en indsats med dine knibeøvelser, så du træner dit bækken op til at blive endnu stærkere op til fødslen, da et stærkt underliv kan gøre fødslen lettere og kan være med til mindske risikoen for bristninger under fødslen.

Læs også: Gratis e-bog om en stærk bækkenbund

Hvordan laver man kniveøvelser?

Der findes forskellige slags knib – og du bør lave dem allesammen for at styrke dit underliv.

1: Styrk dit underliv 
Du kan starte ud med at lave små knib, der er med til at styrke.
Knib dine bækkenbundsmuskler sammen, start med at knib sammen om endetarmen, og få så din skede og underliv med.
Hold knibet! I 5 sekunder. Øv dig, så du kan holde knibene i 10 – 15 sekunder.

2: Kap strålen
Ligesom hvis du sidder på toilettet, og skal standse din urinstråle. Dette er en super god øvelse efter du lige har født. Det er det ikke unormalt, at du i tiden efter en fødsel ikke engang kan kappe strålen. Herefter så skal du samtidig lukke for endetarmsmusklen, holder knibet, og prøv at trække hele din bækkenbund op ved hjælp af knibet. Du skal holde dette knib i 1 minut.

Husk at slap af i ansigt, mave og bagdel.

Det er (rigtig) hårdt i starten! Men øvelse gør mester.

3: En quickie
KNIB! Så meget du kan, på fuld hammer, i 2 sekunder.
Slap så af i 2 sekunder. KNIB igen! Og slap af.. Fortsæt i et par minutter

4: Jeg laver knibeøvelser lige nu!
Prøv at lav en knibeøvelse, og hold den når du rejser dig fra en stol, når du hoster, når du nyser og når du hopper. Få knibene ind i din hverdag, og gør det til en vane. Dit underliv vil takke dig resten af livet.

Hvis du har set ‘Sex and The City’, kan du så huske Samantha sige: ‘I’m doing it right now!’? Pointen er, at du kan lave dine knibeøvelser overalt. Selv når du sidder til møde med dine kolleger eller står i køen i supermarkedet.

Gør du det lige nu? 😉

Kilde:
Sundhed.dk

 

[mobile_ads mid='627527']
[booster_ads]
[mobile_ads mid='627527']