Danmarks største site for gravide og småbørnsforældre

Umeboshi blommer mod kvalme i din graviditet

Umeshi blommer

Skrevet af Sara Speyer – www.in-essence.dk

Udover kiks, knækbrød og ingefær findes der ikke ret mange råd mod morgenkvalme. Ærlig talt, hvem har lyst til ingefær, når man har kvalme?
Kvalmen kan forårsage mærkelige lyster til at spise de særeste ting. Syltede agurker, sure citroner og Kung fu-is er nogle eksempler. Hvorfor har vi lyst til sure, syrlige ting, når vi har kvalme?

Årsagen til kvalmen

Kvalmen er et fænomen, som opstår i de første 3 måneder af graviditeten. Styrken af den varierer fra person til person, nogen mærker slet ingen kvalme. Den kommer, fordi de hormonelle processer, der sker i denne tid, har den bivirkning, at blodets PH-værdi bliver mere syret. Og det er det, der kan give kvalme.

Når man skal fordøje citronsaft og anden sur mad, danner kroppen base. Moden frugt og grøntsager er således basedannende. Hvorimod f.eks. brød, ris, sukker og kød er syredannende, fordi kroppen danner syre i fordøjelsesprocessen af den slags mad.

Gravide med kvalme forsøger instinktivt at genoprette blodets PH-værdi ved at have lyst til basedannende madvarer. Og det hjælper også på kvalmen at spise en masse frugt og grønt – men mange har bare ikke så stor en appetit.

9 husmorråd mod graviditetskvalme

Den japanske blomme

Umeboshi er små, rynkede, lyserøde, syltede blommer, som er i familie med abrikos. De fås i specialbutikker, i nogle helsekostforretninger og de kan også bestilles på nettet. De hjælper mod kvalme, fordi de er ekstremt basedannende. Desuden er de meget næringsrige og indeholder bl.a. kalk og jern. De hjælper også mod træthed og fordøjelsesproblemer, hvilket også er pga. den basedannende effekt.

Spis 1-3 umeboshi blommer om dagen. De smager surt og lidt stærkt og spises som pickles. De fås hele i lage og også som puré på glas. Man kan både spise dem som de er og blande dem i maden f.eks. sammen med ris. I Japan starter mange dagen med 2 umeboshi blommer og en kop te, hvilket giver en mindst ligeså brat opvågnen som den stærkeste espresso!

Hvad skal man så spise?

Hvis du er en af dem med kvalme og ringe appetit, så spis lidt men ofte. Hav sunde snacks parat, som du kan putte i munden hurtigt, for hvis du spiser lidt men tit – af de rigtige ting – kan kvalmen tages i opløbet. Til måltiderne kan du prøve at spise lidt brød, ris, pasta o. lign. for at lægge en bund, lidt kød, fisk eller bønner er også fint.

Men prøv derudover overvejende at spise grøntsager og moden frugt (umoden frugt er syredannende) og som drikkelse kan du prøve friskpressede juicer uden sukker samt vand med saft af citron eller lime. Mælk er faktisk også basedannende. Herunder er en liste med nogle råd:

  • Spis 1-3 umeboshi blommer om dagen
  • Spis lidt men tit
  • Hav sunde snacks parat
  • Drik vand med saft af citron eller lime – så meget du vil
  • Drik friskpresset juice uden sukker
  • Spis masser af grøntsager og moden frugt
  • Husk at tage en multivitaminpille for gravide

Prøv så mange af rådene, som du orker. Hvis overskuddet er begrænset, så anskaf dig nogle umeboshi blommer – hele eller pureret – og klem dem ned.

God fornøjelse!