Danmarks største site for gravide og småbørnsforældre

Myter om tvillinger

Myter om tvillinger

Myter om tvillinger fascinerer hele verden. Der har altid været fortællinger om tvillinger og de optræder i meget litteratur og i mange film og bøger.

Primitive kulturer har i tidens løb ikke kunnet give en naturlig forklaring på tvillinger, og derfor er tvillinger ofte blevet set på i et overnaturligt skær.

Det har igennem tiden fået mange følelser frem i mennesker – både positive og negative.

Nogle folkeslag har ment, at tvillinger var et resultat af en guddommelig indgriben – et tegn på lykke og bedre tider. Disse tvillinger har fået særstatus og beføjelser.

Andre tvillinger har ikke været så heldige. De er blevet set som et dårligt varsel. Hos naturfolk i bl.a. USA og Australien har forskellige stammeritualer resulteret i forvisning eller endda drab på en eller begge tvillinger.

Hvis moderen ikke også blev dræbt, blev hun mange steder som minimum udsat for en smertefuld ’renselse’, fordi man var overbevist om, at hun var besat af Djævlen selv.

Dengang mente man, at det kun var dyr, der fik flere unger på én gang. Andre steder har man set på tvillinger som et resultat af utroskab fra moderens side – især når hun fødte tveæggede tvillinger, der ikke lignede hinanden.

Læs mere i Bogen om Tvillinger 0-10 år