Danmarks største site for gravide og småbørnsforældre

Gravid Uge 0 – Din første menstruationsdag

Når du er gravid i uge 0 er du faktisk slet ikke gravid

Den første dag i denne graviditetsuge får du din menstruation, og selv om det virker underligt, vil din graviditet blive beregnet fra denne dag.

Lægerne benytter nemlig denne dag til at beregne hvornår du blev befrugtet og hvornår du har din terminsdato – så sæt et stort kryds i din kalender. Det er nu det hele måske begynder.

Ved af følge graviditetskalenderen uge for uge, kan du følge med i det fantastiske forløb – fra din menstruation til du ligger med din lille nyfødte baby i armene efter en veloverstået fødsel.

 

Projekt Baby

Følger du kalenderen fordi du ønsker at blive gravid, så kan du skrive dig op til at modtage vores daglige Projekt Baby mails.

Det eneste du skal gøre er at oprette et barn i din profil, som har termin om 280 dage.

Du kan også følge kalenderen her.

 

Uge 0 – 2 uger til ægløsning

På denne dag er du altså ikke gravid, men begynder en ny cyklus, hvor der, afhængigt af din alder, vil være ca. 30% chance for at blive gravid.

Fra din første dag i menstruationen, går der ca. 2 uger til du får ægløsning og dit barn bliver befrugtet.

Når først ægløsningen er sket, går der mindre end et døgn, før dit barn er befrugtet.

Tilmeld til graviditetsmail

Din menstruation – forberedelsen til graviditet

Hver evig eneste cyklus forbereder din krop sig på en graviditet, ved at sørge for, at alle de ideelle betingelser er til stede for, at dit barn kan blive til.

Bliver du ikke gravid, vil det øverste af din livmoders slimhinde samt det ubefrugtede æg bliver udstødt ved menstruationen.

Når din menstruation stopper, vil en ny slimhinde begynde at blive dannet, og din krop starter endnu engang på forberedelserne til at du kan blive gravid.

 

Video: Menstruation og ægløsning

 

Generel information om kvindens cyklus

Det er meget forskelligt hvor lang en cyklus er, og den kan variere en hel del fra kvinde til kvinde.

Lægerne beregner altid normalvis en cyklus til 28 dage (og det er også dette antal dage denne graviditetskalender tager udgangspunkt i), men DIN cyklus kan sagtens være både kortere eller længere.

Faktisk er der kun 8-15 % af alle kvinder, som vil følge en 28 dages cyklus med tommelfingerreglen om ægløsning på 14. dagen.

Normalvis siger man at en cyklus som ligger på mellem 23 – 35 dage er ”normalt”.

 

Sådan finder du længden på din cyklus

En cyklus bliver altid beregnet fra den første menstruationsdag indtil dagen før din næste blødningsperiodes første dag starter.
Et eksempel :

Hvis din menstruation starter d. 2 januar og varer 3 dage, og du begynder at bløde igen d. 29 januar, skal du beregne din cyklus således :

Tæl antal dage fra d. 2 januar (den første menstruationsdag) til  d. 28 januar (dagen før næste blødning starter).

Din cyklus vil så i denne periode ligge på 27 dage.

 

Star på folinsyre allerede i dag

For at mindske risikoen for at dit kommende barn får f.eks. sygdommen rygmarvsbrok, er det meget vigtigt at du sørger for at få et dagligt tilskud af folinsyre hver dag på 400 mikrogram.

Det er den mængde sundhedsstyrelsen anbefaler alle kvinder tager fra de smider præventionen og forsøger at blive gravide, og som de bør fortsætte med indtil de er 12 uger henne i graviditeten.

Ny forskning tyder på, at manden også skal spise folinsyre, derfor er det en god idé at købe nogle piller til din mand også.

Læs meget mere om folinsyre

æg bliver befrugtet

Gode råd til dig

Prøv at undgå stress, alkohol, tobak (også passiv rygning), og spis sundt, nærende og varieret.

Undersøg om du tager noget medicin som kan være skadeligt at indtage i en tidlig graviditet.

Brug hele tiden din sunde fornuft når du læser eller hører noget og hold dig ellers primært til retningslinjerne for gravide som Sundhedsstyrelsen har angivet.

Tænk på at dine forberedelser alle sammen er med til at sikre, at du får en sund og rask søn eller datter.

 

Læs Sundhedsstyrelsens retningslinjer her

 

Dit foster i uge 0

Dit barn eksisterer slet ikke endnu – så der sker slet ingenting.

Men din krop begynder nu at producere nogle forskellige hormoner, og gør sig klar til at modtage dit kommende barn.