Close
Log Ind Opret Bruger
Gravid uge 4 – Udviklingen for dig og baby er startet
facebook pinterest twitter

Gravid uge 4 – Udviklingen for dig og baby er startet

Redaktionen
1 januar 2013, 18:36 Redaktionen

Gravid i uge 4 har et embryo i maven

Mange kvinder har i denne uge en mistanke om at der måske er flyttet en lille spire ind i deres mave.

Det kan dog være svært at vide om man har symptomer, fordi man tror man er gravid , eller om man har symptomer, fordi man faktisk er gravid.

Man kalder den første dag i uge 4 for dag 28 eller for uge 4+0 (4 fulde uger+0 dage).

 

Du er i 1.trimester af din graviditet.

Du har nu fuldført 10 % af din graviditet og der er 252 dage til din terminsdato, hvor lægerne regner med at det er ved at være tid til at dit barn skal komme til verden.

 

Er du mon gravid i uge 4?

Hvis din menstruatuíon udebliver i denne uge, kan det skyldes at du er gravid, at din ægløsning har været forsinket, eller at din menstruation udebliver på grund af stress.

Den eneste måde at bekræfte om du er gravid med sikkerhed, er at tage en graviditetstest, og langt de fleste kvinder vil kunne teste positivt i denne uge.

Få gravide kvinder producere mindre mængder af HCG, og kan derfor have svært ved at måle det med en almindelig test.

 

 

Sådan tester du

Den bedste urin at måle HCG niveauet med er morgenurin, eller urin der har ligget mindst 4 timer i blæren.

Det vil give det sikreste resultat, da urinen derved får et langt højere indhold af HCG.

 

Var testen negativ?

Hvis testen er negativ og din menstruation fortsat udebliver, så prøv igen om nogle dage.

Hvis din menstruation kommer, men er svagere eller anderledes end den plejer, kan du tage til lægen og få en graviditetstest.

Mange oplever nemlig brunligt udflåd eller svag blødning, i stedet for menstruationen efter befrugtning.

Nogle enkelte kvinder (ca. 3 %) har først nok HCG i urinen, når de er længere henne i graviditeten (nogle 8-10 uger), og meget sjældent kan en graviditet først ses i en urinprøve, når de er endnu længere henne.

Par med positiv graviditetstest

Har du fået et positivt resultat?

TILLYKKE, DU ER GRAVID !!!!!!

Du har nu fået det første officielle bevis på, at du er gravid.

Det første som de fleste kvinder tænker på efter at have fået den positive graviditetstest, er at finde ud af hvornår barnet skal komme til verden.

Din læge og jordemoder bruger udtrykket “hvornår du har termin”.

Du kan beregne terminsdatoen her

 

Video: Et kort indblik i den rejse du har påbegyndt

 

Hvornår har du termin?

Terminsdatoen er dit barns forventede fødselsdag, og når jeg siger forventet, betyder det at den gennemsnitlige dag for fødsler ligger her.

Men i praksis er det kun 5 % af alle børn ankommer på denne dato.

Ca.90 % ankommer mellem 14 dage før og 14 dage efter terminsdatoen mens ca. 5 % af alle børn bliver født før 37. uge.

Bliver dit barn født imellem disse intervaller (uge 38-uge 40) vil det blive betragtet som normalt.

En graviditet bliver altid beregnet til at vare 280 dage eller det der svarer til ca. 40 uger.

 

Sådan finder du din terminsdato

Den letteste måde at finde sin terminsdato er, at gå ind på Min-Maves terminsberegner, hvor du også kan skrive dig op til vores daglige graviditetsmails.

Eller du kan tage datoen for din sidste menstruations første dag minus 3 måneder plus en uge plus et år.

 

Et eksempel :

En kvinde havde sin sidste menstruation d. 10 maj 2018.

Hun trækker nu 3 mdr. fra, og vi har nu datoen d. 10. februar 2018.

Hun lægger nu en uge til 10 + 7 = 17 feb.

Og lægger til sidst et år til.

Kvindens forventede terminsdato vil da blive 17 feb. 2019.

 

Tag højde for 28 dages cyklus

Da reglen er baseret på en 28 dages cyklus, skal du trække x antal dage fra op til de 28, hvis du har en kortere cyklus (træk f.eks 4 dage fra hvis din cyklus er på 24 dage).

Tilsvarende skal du lægge x antal dage til op fra 28 dage hvis du har en længere cyklus (læg f.eks 5 dage til terminsdatoen, hvis din cyklus er på 33 dage).

Dette gøres pga. at ægløsningen formentlig også er sket tidligere eller senere i forhold til en 28 dages cyklus, og dermed vil barnet også være yngre eller ældre i forhold til en terminsdato udregnet efter en 28. dages cyklus.

Tilmeld til graviditetsmail

 

Tanker når graviditetstesten bliver positiv

Selv om graviditeten er ønsket og du måske har haft dine fornemmelser, er det alligevel et forvirrende øjeblik, når man står med den positive graviditetstest i hånden.

Tusinde tanker melder sig i en stor forvirring.

Nogle kvinder skal selv vænne sig til tanken før de fortæller det til andre, nogen gange selv over for den kommende far, mens andre fortæller det til hele verden med det samme.

 

1. lægeundersøgelse i din graviditet

Hvis din graviditetstest var positiv, skal du ringe til din læge og lave en aftale om din 1. lægeundersøgelse i graviditeten.

Som regel ønsker din læge at tage en graviditetstest og snakke med dig om graviditeten, allerede nu.

Derefter vil han planlægge en lægeundersøgelse i uge 8, hvor han eventuelt vil foretage en gynækologisk undersøgelse.

 

Ligamentsmerter

Din livmoder ligger godt gemt væk i dit bækken og er blødere end før du blev gravid.

Den vokser stille og roligt, og det kan give nogle menstruationsagtige smerter, når ledbåndene som holder livmoderen giver sig.

Disse smerter hedder ligamentsmerter.

Hvis smerterne er meget kraftige og du går og er bekymret, kan det være en ide at kontakte din læge, så du kan blive lidt beroliget og få vished for, om der er grund til bekymringerne.

 

Behandling for barnløshed

Hvis du har været i barnløshedsbehandling (især IVF og ISCI som begge er reagensglasbehandling), vil du sikkert få foretaget en graviditetsblodprøve, som måler det nøjagtige indhold af HCG (human chorion gonadotropin) indhold i din krop.

Er tallet over 55-100 (det er lidt forskelligt, hvilken værdi man regner med), siger man, at du er gravid.

Det næste du nu kan se frem til, er formentlig en tidlig scanning om ca. 3 uger.

Tillykke, du og din partner skal være forældre…. Flot kæmpet af jer begge!

 

Er du gravid med tvillinger?

Har du fået foretaget en graviditetsblodprøve af den ene eller anden årsag, kan det indikere om du venter dig et eller flere børn.

Er tallet meget højt kan det tyde på tvillinger eller flere, men det kan også snyde. Undersøgelser af f.eks. tvillingegravide har vist at indholdet af HCG gennemsnitlig ligger på 1500 mIU/ml 33 dage fra kvindens sidste menstruations første dag.

Det er ca. 19 dage efter ægløsningen er sket.

 

Tvillinger kræver ekstra kalorier

Faktisk behøver din krop så meget, som 1 ½ gang flere kalorier, som hvis du ventede èt barn. Du kan også opleve at blive MEGET træt.

Der er ikke så meget andet at sige end : spis og sov…..

Dit kommende barn har nu fuldført 10 % af sin vej mod fødslen og der er 252 dage til terminsdatoen, hvor lægerne regner med, at det er ved at være tid til at det kommer til verden.

 


 

Din baby i denne uge – hjerneugen

Graviditetssækken er ca. 1 cm i diameter, og inde i den ligger dit ufødte barn – embryo.

Han/hun måler kun 1,25 mm (målt fra hoved til hale, også kaldet sædehøjde), og er på størrelse med et sukkerkorn.

 

Embryo udvikler sig

Embryo ændrer nu skikkelse fra at have været en tre-laget plade til en cylinder med en hovedfold og en halefold.

Dit barn har egentlig ikke en hale. Det ser bare sådan ud fordi rygmarven og rygraden vokser så hurtigt.

Snart vil udviklingen være med, og den hale-lignende tilstand vil forsvinde.

Man kan dog tydeligt se forskellen på hoved og hale på barnet.

Embryo uge 4

Hjernens udvikling

Embryo har et centralnervesystem, som består af et rør. I løbet af denne uge, vil den forreste del af røret lukke sig, og danne dit barns hjerne (dog en meget primitiv en).

I denne periode dannes de tre hjernedele : forhjernen, midthjernen og baghjernen. Derfor kaldes denne uge også for hjerneugen.

 

Øjnene dannes

Man begynder at kunne se øjne på embryo. Både linsen og hornhinden er dannet.

Der hænger to stykker væv langt nede på halsen af dit barn, som med tiden vil udvikle sig til ører.

 

Kroppens udvikling gravid uge 4

Rygsøjlen, ribbenene og mavemusklerne er ved at blive dannet.

 

Indre organers udvikling :

Hjertet vil begynde at tage form, og vil (ca. sidst i denne uge, omkring 22 dage efter befrugtningen) snart trække sig sammen og slappes i hjerteslag.

Der vil kun være et hjertekammer i starten. Når barnet er født vil det have 4 hjertekamre.

Selv om embryo ikke er ret stor, har han/hun alligevel brug for sit eget blodkarssystem for at kunne fordele næringsstoffer og for at fjerne affaldsstoffer.

Navlestrengen og den tidlige udgave af moderkagen fungerer allerede, og leverer næring og ilt til dit barn.

 

Se ind i Embryo´s verden – Ultralydsscanning

Hvis man foretager en ultralydsscanning på dig nu, vil en erfaren gynækolog måske kunne se at du er gravid.

Der er dog mange ting, der kan forhindre, at man kan se graviditeten på dette tidlige tidspunkt, så bliv ikke alt for nervøs, hvis der ikke er tegn på graviditet hos dig ved sådan en undersøgelse.

 

Scanning gravid uge 4

 

1. Trimester

2. Trimester

3. Trimester

Uge 0

Uge 1

Uge 2

Uge 13

Uge 14

Uge 15

Uge 28

Uge 29

Uge 30

Uge 3 

Uge 4 

Uge 5

Uge 16 

Uge 17 

Uge 18 

Uge 31

Uge 32 

Uge 33 

Uge 6

Uge 7

Uge 8 

Uge 19 

Uge 20

Uge 21 

Uge 34 

Uge 35

Uge 36

Uge 9 

Uge 10 

Uge 11 

Uge 22 

Uge 23 

Uge 24 

Uge 37 

Uge 38 

Uge 39 

Uge 12 

 

 

Uge 25 

Uge 26 

Uge 27