Danmarks største site for gravide og småbørnsforældre

5 ting du ikke bør, når du er gravid

5 ting du ikke må, når du er gravid

At være gravid er en udfordrende tid, hvor man ikke bare skal tage hensyn til sig selv, men også til det lille barn inde i maven.

 

1. Lad være med at spise for 2

Du har sikkert hørt at du skal spise for to, når du er gravid. Men det er ikke helt korrekt.

Faktisk har du kun brug for ca. 300 kalorier ekstra pr. dag under din graviditet i forhold til din normale diæt.

Det er vigtigt at passe på sin vægt under graviditeten, da træthed, hormoner og mange andre ting, kan give dig lyst til at spise meget.

I Sundhedstyrelsens guide Før, under og efter graviditeten er der gode råd til hvordan du holder vægten.

Læs her: Derfor får gravide cravings

 

2. Du bør ikke sove på ryggen sidst i graviditeten

Når din mave bliver stor og tung, er det usundt for kroppen at ligge på ryggen, fordi livmoderens vægt presser på ryggen og de indre organer. Livmoderen og dens øgede vægt kan klemme den vene (blodåre), der fører blod tilbage til dit hjerte, så hvis du føler det ubehagelig at sove på ryggen når du er gravid, så undgå det.

Start derfor tidligt i graviditeten med at vænne dig til at ligge på siden, hvis du ikke allerede gør det. Så har kroppen tid til at gøre det til en sund vane at sove på siden.

Prøv at lægge en pude imellem benene, og bøj knæet på det øverste ben, det er der mange gravide, der finder mere behageligt.

Du kan allerede købe en stor og dejlig ammepude nu – den er en fantastisk støtte, når du skal sove når maven begynder at blive dejlig stor (og tung), så du kan allerede tage din ammepude i brug længe inden at Baby kommer til verden.

 

3. Du bør ikke tømme kattebakken eller kaninburet

Du bør helst undgå at tømme kattebakke og/eller kaninbur under din graviditet, da katte og kaniners afføring indeholder en lille parasit, Toxoplasma gondii, der kan skade dit foster.

Hvis du har haft denne parasit før Hvis gravide smittes for første gang med Toxoplasma gondii under graviditeten, kan parasitten overføres til fostret, som kan få øjenskader og/eller hjerneskader som væske i hjernen (hydrocephalus).

Symptomer hos ca. 15 % af de smittede ses hævede lymfeknuder, typisk på halsen og i enkelte tilfælde udslæt, træthed og feber.

Hvis du ikke har nogen, der kan tømme kattebakken eller muge ud hos kaninen for dig, så brug gummihandsker og vask hænderne og under neglene grundigt bagefter. Skift også kattebakken minimum hver dag, da parasitten ikke vil hobe sig op. (Kilde: Statens Serum Institut)

 

4. Du må ikke være sløset med tandbørstningen

Når du er gravid gør ændringer i hormonbalancen, at dit tandkød er sartere end normalt og lettere bløder. Du skal forsætte med at rense tænderne som normalt, med tandbørstning og tandtråd.

Dansk Tandlægeforening anbefaler at du børster lidt mindre om morgenen, hvis du har slem morgenkvalme, og så giver den en grundig omgang om aftenen.

Læs mere: om deres anbefalinger til gravide.

 

5. Du bør ikke få influenza

Sundhedsstyrelsen anbefaler at du får influenzavaccinen efter 12. uge, for at beskytte både dig selv og dit barn.

Det gør de fordi forskningen viser at gravide i 2. og 3. trimester har større risiko for sen abort eller for tidlig fødsel, i forbindelse med influenza.

Influenzavaccinen beskytter også dit barn i de første seks måneder efter graviditeten, som markant mindsker sygelighed og spædbarnsdødeligheden i de første måneder.

 

Del