Danmarks største site for gravide og småbørnsforældre

Nå, men hvordan sætter man så skub i fødslen?

Pregnant woman

Det kan være rigtig svært at vente på at naturen sætter skub i fødslen, derfor er der igennem tiden opstået en del sjove ammestuehistorier om, hvordan man kan sætte lidt skub i det hele.

 

Sex, zoneterapi, akupunktur og massage af brystvorter…

Er bare nogle af de ting, der efter folkemunde skulle kunne sætte fødslen i gang.

Videnskab.dk skriver at det dog er at give gravide falske forhåbninger, for der er ingen videnskabelige undersøgelser, der viser at det har nogen effekt.

”Der er ikke bevis for nogen af tingene. Samleje kan godt hjælpe lidt, men generelt kan man ikke sætte fødslen i gang med samleje,” forklarer Jens Langhoff-Roos til videnskab.dk.

Hvis det vurderes at det er nødvendigt at sætte en fødsel i gang, så får den gravide et prostaglandin-præparat i pilleform. Prostaglandin er et hormon, der stimulerer celler til at sætte fødslen i gang, og det arbejder meget hurtigt.

”Sæd indeholder væsentlig mindre prostaglandin, end de piller vi giver for at sætte fødslen i gang. Manden godt kan deltage aktivt, men det kræver, at fødslen er nært forestående. Det er højst et lille skub når man står på kanten,” fortæller Pia Husfeldt til videnskab.dk, og tilføjer:

”Massage af brystvorter bruges, når moderkagen sidder fast efter fødslen, eller ved vesvækkelse; altså når veerne går i stå efter at have været godt i gang. I så fald er det patienten selv, der masserer sine brystvorter.”

Det sidste kan Jens Langhoff-Roos forklare effekten af:

”Når man trykker på brystvorterne efter fødslen, kan der også komme lidt ekstra oxytocin, som er det hormon, der får livmoderen til at trække sig sammen.”

Hvis terminen er overskredet, kan man også foretage en såkaldt hindeløsning. Det gøres ved at man fører en finger ind og prøver at løsne hinden, som barnet ligger i, fra livmoderhalsvæggen. En tredjedel af de kvinder, der foretager hindeløsning, føder indenfor et døgn efter. For en tredjedel har hindeløsning ingen effekt.

Læs mere: Lad far sætte gang i kærlighedshormonet og veerne

 

Min-Maves brugere har også forsøgt sig

En del gravide har forsøgt sig, og det gælder også Min-Maves brugere. Her kan du læse om deres erfaringer med at forsøge at sætte fødslen igang:

En kanotur hjælper

“Min svigerinde var på KANOTUR og det satte vidst gang i noget Så hvis du har mulighed for det, så prøv. Jeg selv har ikke tid til at baby kommer ud før.” Skriver Karl-2

Kørte bilen over brosten

“Tror vidst at naturen har sin egen gang.. Sidste gang gik jeg 3 uger over tid -og tro mig vi gjorde ALT for at sætte skub i det Vi dyrkede sex (sjovt, men også dels af pligt) Vi kørte i bil over mange mange brosten… Vi gik ture… Jordemoderen asede og masede med slimprop og livmoderhalsen blev udvidet… Det eneste jeg fik ud af anstrengelserne var en masse ubehagelige plukkeveer og ømme ben og rygmuskler Meeen vi er jo forskelligt indrettet alle sammen, så måske virker noget/ eller nogle af rådende på dig !!” Skriver je-ja

Kage, pizza og sex

“Jeg har prøvet alt.. ve kage, pizza, sex jamen you name it.. der er intet andet at gøre en vente det kommer nok.. om ikke andet bliver du sat igang så mit råd.. brug tiden på at hvile.. du for brug for energien. Og ang. sperm skal der ca. 7 liter til.. griner, men sex med orasme trækker livmoderen sammen og kan give plukkeveer og det kan give rigtige veer hvis man er der hvor man er klar.” Skriver oktoberbabyen

Læ mere: Det anderledes fødsels forløb

 

Det nye er en sjov termindagsdans

På youtube hitter videoer med en såkaldt “Due Date Dance”, som er en hip-hop sang med tekster om at baby skal komme ud. Gravide danser til sangen for at sætte fødslen igang.

Se dansen på denne video, og prøv eventuelt selv om det virker. (Husk at skrive og fortælle os om det, hvis det virker)