Danmarks største site for gravide og småbørnsforældre

Navngivning – hvad skal din baby hedde?

Navgivning Artikel

Navngivning

Barnet skal navngives eller døbes, inden han/hun fylder seks måneder. Er barnet ikke navngivet inden de seks måneder, vil barnet automatisk få morens efternavn og den der har forældremyndigheden, straffes med bøde, i så fald barnet intet fornavn har.

Barnet kan blive døbt i folkekirken eller et anerkendt trossamfund. Efter dåben vil sognet lave en fødsels- og dåbsattest. Du kan også vælge navngivningen uden om kirken, så skal der sendes en ansøgning til det sogn hvor moren bor.

Find: Dit sogn

Børn, der er født i Sønderjylland skal navngives hos personregisterføreren i den kommune, hvor moren bor. Dette skal gøres før en eventuel dåb.

Find: Blanket til navnegivning

 

Regler for navne

I Danmark er der personnavneloven, som har regler for navngivning. Den nyeste udgave trådte i kraft den 1. april 2006. I denne lov fremgår det blandt andet, at man skal have et fornavn (mulighed for flere, ligesom Marie Louise), man kan (til forskel fra fornavnet der er obligatorisk) have et eller flere mellemnavne, men kun et efternavn.

 

Fornavne

Fornavnet er det eller de første navne i navnerækken. Det udpeger det enkelte menneske, og bruges ligeledes til at signalere personens køn. Dette betyder at en pige ikke må få et drengenavn, og vice versa. Fornavnet har ikke en slægtsmæssig tilknytning til andre med samme fornavn, derfor er der heller ikke noget krav om slægtsmæssig tilknytning til navnet.

Fornavnet skal være et egentligt fornavn, for eksempel må du ikke døbe dit barn Jensen, og derudover må navnet ikke blive en ulempe for barnet.  Ulempe er i forhold til drillerier.

Læs her: Liste over godkendte navne

 

Ikke godkendte fornavne

Kirkeministeriet kan godkende nye fornavne, efter de bestemmelser i personnavneloven. Kirkeministeriet kan hente rådgivning hos Københavns universitets institut for navneforskning.

Eksempler på navne der ikke er blevet godkendt:

Piger: Baselika, Bjælde, Cinus, Denpfi, Lykkez, Frille, Ikea, Mhshed, Petit, Piel, Plaza

Drenge: Bais, Bandito, Denpf, Gøgler, Monkey, Pirmin.

 

Få et navn godkendt

Er det navn, du ønsker til dit barn ikke godkendt, så kan du ansøge om at få det godkendt i Familiestyrelsen. Det skal enten ske gennem dit lokale kirkekontor eller via kommunen.

Inden du bruger tid på ansøgningen, er det en god idé at undersøge om det ønskede fornavn overholder gældenden regler.

  • Fornavnet må ikke bruges som efternavn.
  • Fornavnet skal passe til barnets køn.
  • Navnet må ikke være identisk med for eksempel butikskæder, firmaer, tegneseriefigurer osv.
  • Det skal følge almindelig dansk retstavning.


Læs mere på: ankestyrelsen.dk

 

Mellemnavne

Barnet kan have et eller flere mellemnavne, men til forskel fra fornavnet er det frivilligt, om ens barn skal have et mellemnavn.  Mellemnavnet kan godt have karakter af både fornavne, såsom Lise, Bo og Anita samt karakter som et efternavn såsom Nielsen, Hansen og Pedersen.  Mellemnavnet skal ikke signalere personens køn, derfor kan en dreng godt have et pigenavn som mellemnavn.

 

Efternavne

Efternavnet (tidligere slægtsnavnet) står efter dansk tradition sidst i navnerækken, og der er som tidligere skrevet, kun mulighed for ét efternavn, bortset fra bindestregskombinationer.

Har forældrene samme efternavn, vil barnet automatisk få samme efternavn. De eller den der har forældremyndigheden over barnet kan bestemme, om barnet skal have farens eller morens efternavn, hvis forældrene ikke har samme efternavn.

Er der uenighed om hvilke efternavn barnet skal have, vil barnet efter 6 måneder automatisk få morens efternavn. Barnet kan ligeledes få begge forældres efternavne, sat sammen med en bindestreg.  Dette kræver dog en udfærdigelse af et navnebevis.

 

Frie efternavne

Frie efternavne, er efternavne der bæres af mere end 2000 personer og frit kan benyttes. Det kan for eksempel være Juhl, Ali, Bach osv.

Listen over: frie efternavne

 

Læs også: Det er på mode med flere navne