Vælling gives primært til flaskebørn, for at sikre at de er mætte, når de skal sove.
Når barnet er 4-6 måneder anbefales det, at man maks giver 2 flasker dagligt.
Vællingen er nem at lave, og der kan anvendes forskelligt mel.
Majsmelen kan f.eks erstattes af rismel eller hirseflager.
2 dl modermælk svarer til 4-6 mål tilskudsblanding (afhængigt af mærket) + 2 dl vand
Vælling #1
– lavet af tilskudsblandings pulver
Tid
10 minutter
Ingredienser
1,5 spsk majsmel, hirsemel eller boghvedemel
2 dl tilskudsblanding / brystmælk
2 dl vand
Sådan gør du
1. Mel og vand piskes sammen og bringes i kog.
2. Lad det koge i 3-6 minutter.
3. Afkøl blandingen til ca 37 grader før tilskudsblanding / brystmælk tilsættes.
4. Tilsæt først pulveret når vællingen er afkølet ellers ødelægges mineraler og vitaminer i pulveret.
5. Pisk godt når du tilsætter pulveret.
6. Vællingen er færdig, når blandingen er jævn.
Vælling #2
Tid
10 min
Ingredienser
1,5 spsk majsmel, hirsemel eller boghvedemel
2 dl drikkeklar tilskudsblanding / brystmælk
Opskrift
1. Mel og drikkeklar tilskudsblanding / brystmælk piskes sammen i en gryde.
2. Lad det koge i 3-6 minutter.
3. Afkøl blandingen til 37 grader, så er den klar.
Kommentarer