Danmarks største site for gravide og småbørnsforældre

Lasagne

Klassisk lasagne med tomat

Lasagne stammer fra Italien og laves med skiftevis kødsauce, lasagneplader og bechamelsauce. Det er et rigtig godt alternativ til den klassiske ret pasta kødsauce.

Retten er velegnet til at samle hele familien om aftenmåltidet.

Serveres med blandet salat, majs, tomatsalat alt efter hvad familien fortrækker.

Tid

1 time 15 minutter

 

Ingredienser

Kødsauce

1 stort løg

3 gulerødder

2 stængler bladselleri

400 g hakket oksekød max 10%

1 dåse hakkede tomater

1 dåse tomatkoncentrat

2 dl bouillon

1 spsk tørret oregano

1 tsk tørret timian

 

Bechamelsauce – psst denne kan du også købe færdig, hvis du hellere vil bruge tiden med familien!

2,5 spsk hvedemel

5 dl mælk

1 spsk olie

salt og peber

evt reven muskatnød

 

Pasta

12 fuldkorns lasagneplader

 

Olie til at smøre fadet

50 g mild revet ost

1 spsk rasp

1-2 tørret oregano

 

Sådan gør du:

Kødsauce

1. Skær løg, gulerødder og bladselleri i fine tern

2. Svits kødet til det at skiftet farve – brug ikke fedtstof

3. Tilsæt løg, gulerødder, bladselleri, tomater, tomatkoncentrat og bouillon

4. Krydr med oregano og timian

5. Kog kødsaucen under låg 20 minutter

6. Smag til med salt og peber

 

Bechamelsaucen – hvis du vælger at lave den selv!

1. bland hvedemel og 1 dl kold mælk i en melryster – ryst det godt

2. Hæld resten af mælken og olien i en gryde og bring det i kog under omrøring

3. Tilsæt meljævningen under omrøring

4. Kog saucen igennem 4-5 minutter under omrøring

5. Smag til med salt, peber og reven muskatnød

 

Opbygning af Lasagne:

1. Tænd ovnen på 200 grader

2. Smør et ovnfast fad med olie og start på lasagnen

3. Start med kødsaucen, bechamelsauce og lasagneplader i lag slut af med bechamelsauce

4. Slut af med at drysse olie, rasp og oregano over

5. Stil lasagnen i ovnen på midterste ovnrille 30-35 minutter