BLW inspiration - mad til baby +6 måneder. Min-Mave-dk | Min-Mave.dk

Danmarks største site for gravide og småbørnsforældre

BLW inspiration – mad til din +6 mdr. baby

blw, mad, spise

BLW inspiration til BLW mad til din baby, der er +6 mdr.

BLW – Baby Lead Weaning

Hvis du ikke før er stødt på BLW, så er her en kort introduktion.

BLW står for Baby Lead Weaning; hvor baby selv styrer overgangen fra amning til fast føde. Dvs., at du ikke fodrer dit barn med mos, men at baby selv sanser og oplever maden, som resten af familien får.

Giv den endelig gas med krydderier, hvidløg og mange smage. Giv også baby de ting, du evt. ikke selv kan lide, det er skønt med et barn der ikke er kræsent og er eventyrlysten hvad angår mad.

I kan begynde med BLW, når din baby kan sidde oprejst og stabilt i en højstol med bøjle.

I princippet kan du give din +6 mdr. gamle baby den mad, som resten af familien spiser – der skal selvfølgelig undlades saltede og nitrat-rige fødevarer som fx spegepølse, rødbede, selleri, rabarber og spinat. Disse fødevarer kan skade dit barns nyre pga saltindholdet, og grøntsagerne kan skade pga nitratindholdet, der kan udvikle sig til nitrit i dit barns blodbaner og hermed gøre blodet iltfattigt, så dit barn kan blive dårligt og kaste op – så vent med dette, eller sørg for at kun 1/10 af dit barns indtag af mad består af førnævnte.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at er det vigtigt at du undgår at give dit barn under 3 år: rå gulerødder (både hele og stave), peanuts, nødder, popcorn og hele vindruer, som baby kan have svært ved at hoste op, hvis det kommer galt i halsen. Dette kan give en alvorlig lungebetændelse, også kaldet Kemisk lungebetændelse, der kan være livsfarligt for dit barn.

Læs også: Vigtig viden om Fødevaresikkerhed for dit lille barn

Babys lungefunktion er først fuldt udviklet i børnehavealderen, så det er derfor at du skal passe på med ovennævnte fødevarer, der kan være svære at hoste op for din baby/tumling.

BLW Morgenmad

Røræg (tilsæt evt lidt havregryn eller havreklid)

Havregrød / hirsegrød (som baby selv spiser fra enten pre-loaded ske eller med fingrene). Husk et skvæt af en god, koldtpresset olie med flerumættede fedtsyrer (hørfrøolie, hampeolie, avokadoolie, valnøddeolie mv. eller en klat usaltet smør)

Boller / brød med smør, ost, kødpålæg, smøreost – gerne med masser af smag

Bananpandekager

BLW Frokost

Bondebrød med usaltet tahin og avokado

Bondebrød med leverpostej

Bondebrød med makrel i tomat (kræver nok et bad efterfølgende 😉 )

Kogt æg

Rester fra aftensmaden

Kogte broccoli buketter

Kogte gulerødder (kogt bløde)

Torskerognmousse (torskerogn, citron, forårsløg & mayonnaise)

BLW Snacks du også kan have med på farten

Havregrød klatkager

Kogt æg

Agurk stænger

Osteskiver du kan rulle sammen

Kødpålæg du kan rullesammen (evt en kombi af ost/pålæg)

Frikadelle

Fiskefrikadelle

Frugt (undgå hårde frugter som æble og andre hårde frugter når dit barn er helt lille – og husk at skære vindruer over)

Bananpandekager

Kogte gulerodsstænger (sørg for at koge gulerødderne godt)

Ovnbagte rodfrugter / kartofler

Kogte broccoli / blomkålsbuketter

BLW Aftensmad

Alt det I selv spiser 🙂

Det er en god idé at vente med at salte maden, til I selv har anrettet på jeres egne tallerkener. Dit barns lille nyre har bedst af at undgå salt.

Sikkerheden

Din babys opkast-refleks sidder langt fremme på tungen (hvor voksnes sidder nede i halsen), og er mere sensitivt end hos voksne, så din baby vil højst sandsynligt reagere med opkastrefleks flere gange i jeres BLW-forløb. Dette er helt naturligt – men du skal selvfølgelig være opmærksom på, om dit barn reelt set har fået noget galt i halsen. Derfor skal du altid være sammen med dit barn, nar h*n spiser, og sørge for, at det kan sidde oprejst og holde hovedet godt, inden du begynder på BLW, også selvom dit barn er +6 mdr.

Derudover kan du se vores online førstehjælpskursus her, der omhandler fremmedlegemer som børn kan få galt i halsen.

Praktisk info fra Sundhedsstyrelsen: “Mad uden kemi”

  • Giv barnet mad, der er dyrket med så få sprøjtemidler som muligt.
  • Skyl frugter og grøntsager inden brug. ɋ Server varieret mad og brug egnet køkkengrej.
  • Melamin (plast)tallerkener kan typisk ikke tåle temperaturer over 70 grader. Kun hvis produktet er mærket med et Glas- og gaffel-symbol, er det egnet til varme madvarer.

Kommentér og del dine bedste idéer til BLW mad nedenfor 🙂

Kilde: Sst.dk udgivelse fra 2018

 

Del