Danmarks største site for gravide og småbørnsforældre

Solsikkeboller med hørfrø

solsikkeboller med hørfrø

Der er ikke noget bedre end når der har været gang i køkkenet og så spise lune hjemmebagte boller. Solsikkebollerne er med solsikkekerne, hørfrø samt knækkede rug og hvedekerner.

De er et hit.

Tid

Forberedelse 30 minutter

 

Antal

20 solsikkeboller

 

Ingredienser

50 g gær

2 spsk flydende honning

2 tsk groft salt

8 dl lunkent vand

18 dl hvedemel

6 spsk hørfrø

2 dl solsikkekerner / solsikkefrø

2 dl knækkede hvedekerner

2 dl knækkede rugkerner

 

Sådan gør du:

1. Rør gæren sammen med honningen og tilsæt salt

2. Tilsæt vandet under omrøring i gærblandingen

3. Halvdelen af hvedemelen (9 dl) tilsættet gærblandingen og røres godt sammen.

4. Hørfrø, solsikkekernerne og de knækkede hvede- og rugkerner blandes sammen i en skål

5. Bland kernerne fra skålen i dejen og rør godt

6. Tilsæt de sidste 9 dl hvedemel til dejen og rør dejen godt. Dejen er fugtig

7. Dejen hæver nu i dejfadet under fugtigt klæde i én time

8. Brug to skeer til at forme bollerne og placer dem på en bageplade med bagepapir. Placer gerne bollerne lidt tæt så bollerne hæver lidt sammen. Det giver en blød kant på bollerne

9. Bollerne hæver under klæde i yderligere 30 minutter

10. Bag bollerne ved 220 grader i varmluft i 15 minutter (til de bliver gyldne). i Vi bager begge bageplader samtidig og lader den nederste bageplade bage 3 minutter ekstra

11. Bollerne er velegnet til at fryse ned