Danmarks største site for gravide og småbørnsforældre

Jordbærtærte – Bagt eller vaniljecreme?

Jordbærtærte er en sommerfavorit som både børn og voksne elsker

Jordbærtærten passer perfekt til sommer i det danske land med lyse nætter, børnenes latter og leg i haven.

Her får du to lækre opskrifter, som du kan bruge, når der skal bages til familiehygge eller særlige lejligheder.

Få opskrifter på andre børnefavoritter

 

Historien om jordbærkagen

Jordbær gror vildt i den danske natur, og derfor har jordbær altid været en stor del af den danske kogekunst.

Jordbærtærten nævnes også i litteraturen allerede fra omkring 1600 tallet, hvor det var en kongelig spise.

Den gang blev jordbærerne lagt på en bund af brød bagt med smør og drysset med lidt kanel.

Valniljecremen, der fuldender den perfekte jordbærcreme blev først opfundet langt senere.

 

Klassisk jordbærtærte

Den klassiske jordbærtærte med vaniljecreme er det perfekte tilbehør til sommer, sol, hygge i haven eller et glas kølig champagne.

Børn elsker denne kage, der er helt perfekt blød og mild i smagen.

 

Mazarinbund

200 g marcipan

200 g smør

175 g sukker

4 æg

50 g hvedemel

 

Vaniljecreme

1 vaniljestang

2 dl mælk

2 æggeblommer

1 spsk majsstivelse

2 spsk sukker

 

Pynt og tilbehør

1 dl fløde pisket til flødeskum

1 dl mascarpone – kan evt. undlades

50 g mørk chokolade

1 bakke jordbær

evt lidt jordbærsirup, men det kan sagtens undlades

lidt mynteblade til pynt

 

#1 Mazarinbund

  1. Pisk marcipan, smør og sukker sammen.
  2. Rør æg i lidt efter lidt og til sidst røres mel i.
  3. Hæld dejen i en springform, evt beklædt med bagepapir (ca. 25 cm.).
  4. Forvarm ovnen til 175 grader og bag tærten i 25-35 minutter. Bunden skal have en svampet krumme, så pas på den ikke får for meget.
  5. Hak den mørke chokolade og drys chokoladen ud over den varme kage, så den smelter.
  6. Fordel forsigtigt den smeltede chokolade over bunden.
  7. Tag forsigtigt bunden ud af springformen og lad den køle af på en rist.

 

#2 Vaniljecreme

  1. Skrab vaniljekornene ud af vaniljestangen med en lille kniv og mas dem ud i sukker på et skærebræt, til vaniljekornene har skilt sig og er blandet med sukker.
  2. Pisk vaniljesukkeret sammen med æg og majsstivelse.
  3. Varm mælken i en gryde og kom vanilje-æggeblandingen i gryden imens du pisker.
  4. Pisk til det tykner og tag det straks af varmen.
  5. Hæld vaniljecremen over i en skål og lad det køle af i køleskabet.
  6. Læg film over cremen, så det hviler på cremen. På den måde undgår du mælkeskind.

 

#3 Pynt kagen:

  1. Tag cremen ud af køleskabet og bland det mascarpone.
  2. Vend forsigtigt flødeskum i, så flødeskummet bevarer sin luftighed.
  3. Fordel vaniljecremen på bunden og pynt med jordbær og små mynteblade.

 

Jordbærkagen er så klassisk dansk sommermad

Jordbærtærte med hyldeblomst

Denne opskrift er leveret af Alette Bertelsen, der har en meget sød tand og er forfatter til kogebogen Kager der smager.

Hun bager meget og holder af at finde på og pynte, derudover er hun kogebogssamler, entusiastisk fritidskok og mor til to.

Sammen med Tina Scheftelowitz og Sonja Bock skabte hun succesen Suveræne Salater og Brillante Buffeter (1997) og efterfølgerenGeniale Gryderetter og Superbe Supper(2001).

 

Hyldeblomst fyld

3 stk Æggeblommer

1 dl Sukker

6 spsk Koncentreret hyldeblomstsaft

1 stk Reven appelsinskal

 

Jordbærpynt

1 bakke Jordbær

1 håndfuld Citronmelisseblade

 

Marcipanbund

100 gram Smør

3 dl Hvedemel

100 gram Marcipan

1 spsk Friskpresset appelsinsaft

 

#1 Marcipanbund:

  1. Hak smør, hvedemel og marcipan sammen i en skål med en kniv.
  2. Riv skallen af appelsinen (gem den til fyldet) og pres den.
  3. Tilsæt 1 spsk af saften til marcipanmassen og ælt dejen sammen.
  4. Tryk dejen ud i en smurt ærteform med aftagelige kanter (ca. 23 cm i diameter).
  5. Bag tærtebunden ved 200° i ca. 10-12 minutter.
  6. Tag bunden ud og sænk varmen til 175°.

 

#2: Hyldeblomstcreme

  1. Pisk æggeblommer og sukker til en lys æggesnaps.
  2. Tilsæt hyldeblomstsaft og appelsinskal.
  3. Hæld massen i tærtebunden.
  4. Bag 10-15 minutter, til kagen har fået en fin, gylden farve.

 

#3 Jordbærfyld

  1. Rens og nip jordbærrene (skyl dem om nødvendigt, før du nipper dem, men sørg for, de når at tørre helt).
  2. Sæt dem side om side over hele kagen med den spidse ende op.
  3. Stik citronmelisseblade ned mellem jordbærrene

 

Server jordbærtærten med letpisket flødeskum.

 

Tips:

  • Hyldeblomstsaften kan erstattes af cognac.
  • Riv skallen af appelsinen, før den presses.
  • Har du ikke jordbær nok, eller skal du lave til mange, kan jordbærrene halveres og lægges tæt med skærefladen nedad.
  • Erstat friskpresset appelsinsaft med vand.

 

Del dine billeder af jordbærtærter med os!

 

Charlotte’s jordbærtærte

Charlotte jordbærtærte copy

 

Nataschas jordbærtærte

Natascha_jordbærtærte

 

Pernilles jordbærbær

Pernille jordbærtærte copy