Danmarks største site for gravide og småbørnsforældre

Kyllingespyd med peanutsauce

Kyllingespyd med cornflakes

Kyllingespyd paneret med cornflakes og peanutsauce er en lækker let aftensmad og når først børnene høre at kyllingespydene er betrukket med cornflakes så bliver du guffet løs.

 

Ingredienser

Kyllingespyd

600 gram kyllingefilet i strimler

1 stk æg

75 g cornflakes

1 tsk salt

1 knivspids peber

Peanutsauce

1 tsk rapsolie

2 løg

1 gulerod

1 tomat

50 g peanuts, ristede

0,5 tsk Karry

1 spsk citronsaft

3 dl vand

1 tsk salt

1 knivspids peber

1 tsk sukker

 

Tilbehør

1 kg kartofler

1 kg grøntsager

 

Sådan laver du kyllingespyd:

Sauce

1. Hak løgene og brun dem godt i olien

2. Tilsæt gulerod og tomat skåret i tern, peanuts og karry, og brun det med i et par minutter

3. Tilsæt citronsaften og 3 dl vand og lad saucen koge 20 min under låg

4. Blend saucen og smag den til med salt, peber og sukker

 

Kyllingespyd paneret i cornflakes

1. Skær kyllingefileterne i strimler

2. Sæt kyllingestrimlerne på spyd

3. Pisk ægget sammen i en dyb tallerken.

4. Hæld cornflakes (branflakes, boghvedeflager el. lign. kan også bruges) op på en tallerken og knus dem en lille smule med hænderne.

5. Krydr kyllingespydene med salt og peber.

6. Vend kyllingespydene i det sammenpiskede æg, lad dem dryppe godt af og vend dem i cornflakes.

7. Læg kyllingespydene på en bageplade beklædt med bagepapir og bag dem i ovnen ca. 20 minutter ved 200 grader C.

 

Server af kyllingespyd

Servér kyllingespydene med saucen, kogte kartofler og masser af kogte grøntsager (f.eks. blomkål, gulerødder, broccoli og bønner)