Danmarks største site for gravide og småbørnsforældre

Pølsehorn – børnevenlige pølser i brød

Pølsehorn og pølsebrød i sjove former

Pølsehorn er et hit i alle aldre og til alle lejligheder, både børn og voksne elsker nemlig lune pølsebrød.

De sjove og kreative pølsehorn i denne artikel, er både sjove for dine børn at være med til at lave, og helt perfekte til børnefødselsdagen eller dele ud i institutionen.

Skal der kakao til? – 9 syndige opskrifter på kakao

 

Ingredienser til pølsehorn (ca. 40 stk.):

0,5 L. vand

50 gr. gær

2 tsk. salt

2 tsk. sukker

2 spk. olie

800 gr. hvedemel

20 gode pølser skåret i halve

Et sammenpisket æg til pensling

 

Sådan bager du pølsebrød:

1. Opløs gæren i vand, der er samme temperatur, som din lillefinger og tilsæt derefter sukker, salt og olie.

2. Tilsæt melet lidt af gangen, indtil dejen er mættet og ælt den godt igennem.

3. Sæt dejen til at hæve i 2 timer, med film over skålen.

4. Del dejen i 40 små klumper og rul hver klump ud til en snoet streng, der kan snoes omkring brødet.

5. Form dem omkring pølsen, som I ønsker (se inspiration nedenfor)

6. Lad hornene hæve i 30-40 min. på bagepladen

7. Pensl pølsehornene med sammenpisket æg

8. Bag dem ved 180 gr. i ca. 15 minutter til de er gyldne og gennembagte

9. Læg dem på en kold rist, og lad dem køle af.

10. Server eventuelt med ketchup og sennep.

 

5 Tips til smagsvariationer af pølsehorn

#1 Tilsæt kardemomme til dejen, det giver en lækker krydret smag.

#2 Put gerne rosiner i dejen, den karamelliserede rosin smager skønt til pølserne.

#3 Pensl indersiden af pølsehornene med ketchup

#4 Brug krydderurter som basilikum, rosmarin eller timian.

#5 Byt pølsen ud med en banan og pensl indersiden med Nutella.

 

Sunde pølsehorn

Hvis du vil gøre dine pølsehorn sundere, kan du erstatte halvdelen af hvedemelet med havregryn, rugmel eller andet grov mel.

Tilsæt også gerne hele kerner, der fylder godt og giver maven noget at arbejde med.

 

Det er nemt at gøre pølsehorn sunde ved at putte hele kerner og fiber i

 

Nemme Pølsehorn grise

De her søde grise pølsehorn, vil med garanti vække begejstring.

Form en rund bolle omkring pølsen og brug rosiner som øjne. Ørerne er lavet af små trekantede stykker skinke.

Pølsebrød formet som en gris er sjov

 

Varme pølsehunde

Det hedder jo oprindeligt en hotdog, derfor er denne version ikke langt fra.

Sno en strimmel dej, og sno den omkring pølsen. Sæt derefter øjne og poter på. Placer en rosin i hvert øje.

Når pølsebrødet er bagt, kan du lave det hvide rundt om rosinen, med glasur og sprøjtepose.

Pølsehunde er en sjov version af hot dog

 

Piratfisk pølsehorn til piratfest

Skal der være piratfest hjemme ved jer, så er her det perfekte pølsehorn.

Sno en strimmel dej og vikl den omkring pølsen.

Form derefter pigge, finner og øjne.

Pølsehorn formet som piratfisk

 

Baby i pølsebrød svøb

De her pølsehorn er lidt er en sjov idé til barnedåben.

Sno en strimmel dej og vikkel den omkring pølsen. Tag en lille strimmel og vikkel omkring hovedet.

 

Baby i pølsebrød svøb er en god idé til fx barnedåben

 

Skal vi flette vores pølsebrød sammen?

Dette lækre pølsebrød kunne sagtens blive en adventstradition.

poelsehorn-i-gitter

 

Dej til overs?

Lav en ekstra portion dej og brug den til at lave søde snegle boller.

De er et kæmpe hit i 1-4 års alderen, fordi børn elsker snegle og sneglehuse.

boller rullet til fine snegle

 

Du laver dem ved at trille en lang tyk pølse af dejen, og rulle den sammen. Lad det sidste stykke ligge ned.

Brug rosiner som øjne.

Snegle boller er et hit hos børnene

 

Find mange lækre opskrifter på Min-Maves opskriftside

 

Har du lavet et flot og sjovt pølsehorn?

Send os dine billeder! 🙂