Danmarks største site for gravide og småbørnsforældre

Sunde muffins med æble, gulerod og kanel

Sunde muffins med æble, kanel og gulerod

Lækre muffins, der fungerer rigtig godt til f.eks. madpakken, eller som snack/mellemmåltid, men de smager så godt, at de sagtens kan serveres som kager.

 

Tid

30 minutter

 

Antal

Ca 18 muffins

 

Ingredienser

4 æg

6 spsk sukker

2 stk revne æbler

2 store gulerødder

4 dl græsk yoghurt (2 %)

6 spsk rapsolie

1 dl rugmel

1 dl grahamsmel

2 dl hvedemel

3 tsk kanel

4 tsk bagepulver

0,5 tsk salt

En håndfuld mandler

 

Sådan laver du ‘sunde’ muffins:

1. Pisk æg,og sukker sammen, til det er en lys skummende masse.

2. Hak mandlerne groft. Tilsæt æble, gulerod, græsk yoghurt, mandler, olie og vend massen sammen med en dejskraber.

3. Sigt kanel, bagepulver, hvedemel, rugmel og grahamsmel i en anden skål. – Det hele skal med – også hvis det ikke kommer igennem sigten (f.eks. ved fuldkornsmel med skaller – her hældes disse ned i melblandingen, når det fine mel er sigtet ned i skålen).

4. Hæld melblandingen i dejen og vend igen med dejskaberen. Gør det grundigt til du er sikker på, at der ikke er mellommer.

5. Kom dejen i forme

6. Bag dine muffins i ovnen ved 200 grader i 15 minutter.

Del