Danmarks største site for gravide og småbørnsforældre

Raw chokolade æg

Chokolade æg med pynt

Chokoladepåskeæg fri for sukker, animalsk fedt og mælk. Og helt fri for dårlig samvittighed 😉

Opskriften på raw chokolade æg er fra Caroline Fibæk’s online sundhedsunivers: www.GreenGoddessGuide.dk

Tips: Brug 4 store, bløde dadler – f.eks store stenfri dadler. (Bruger du mindre dadler skal du bruge lidt ekstra og læg dem gerne i blød i vand. Husk dog at presse vandet ud inden brug)

Når du skal bruge 1 dl fintmalede cashewnødder, kan de males i en kaffekværn eller foodprocessor

 

Tid

40 minutter

 

Ingredienser

Fyld

4 dadler

1 tsk lecitin (kan undlades)

1 spsk kakaopulver

1 dl cashewnødder malet til fint mel

1 spsk kokosolie

 

Overtrækschokolade

0,5 dl grofthakket kakaosmør (eller chokolade)

2 spsk kakaopulver

1 spsk agavesirup (eller hvad du nu har i skabet)

1 knivspids fint havsalt / alm. salt

 

Sådan gør du:

1. Mos og ælt dadlerne med fingrene til du har en ensartet dadel-dej.

2. Ælt sammen med kokosolie, rå kakao, lectin og cashewmel.

3. Del dejen i 4 lige store dele og tril til kugler. Brug evt en spiseske til at forme ægget.

4. Læg dine fire ”æg” til afkøling i fryseren – imens laver du overtrækschokolade.

5. Smelt først kakaosmøret i en skål over et vandbad. Vær opmærksom på at kakaosmøret ikke bliver for varmt. Når kakaosmøret er smeltet tages skålen af.

6. Tilsæt agavesirup og rå kakao under omrøring.

7. Dyp de kolde ”æg” i chokoladen og lad den størkne på køl. Ønsker du et tykt lag chokolade (og hvem gør egentligt ikke det?!;) kan du dyppe ”æggene” endnu en gang.

8. Drys chokoladeæggene med krymmel med det samme.