Danmarks største site for gravide og småbørnsforældre

ANNONCE

Begyndersko – babys første sko

skoringen, sko, tæer, baby, første sko

Babyfødder; de er uimodståelige for de fleste, og indbyder til at blive hapset i – og ikke mindst passet på. Men hvad skal du egentlig vide om babyfødder og de første sko?

Det er magisk og spændende at købe de første sko til sin baby, og markedet vrimler med søde sko, som er lette at forelske sig i.

Men små fødder kan være meget forskellige fra barn til barn, og det er vigtigt, at skoene passer til lige præcist dit barns fødder.  Læs mere her om, hvorfor det er så vigtigt at finde de rigtige sko, når der varmes op til at blive taget de første skridt.

 

Små bløde fødder

Babyfødder er bløde – ikke kun uden på, men faktisk også inden i. Når dit barn bliver født, består dets skelet overvejende af brusk, forklarer fysioterapeut Sanne Kofod.

– Det har mange fordele under graviditet og fødsel og er helt nødvendigt for dit barns naturlige, fysiske udvikling. Derfor er det vigtigt at vælge ordentligt fodtøj til de små og at vente så længe som muligt med de første sko. Det giver fødderne plads og ro til at udvikle sig naturligt.

Babysko kan selvfølgelig også være nuttede, selvom de er praktiske og ergonomisk rigtige for din babys små fødder. Se bare Skoringens eget mærke, Skofus, og deres rigtig flotte og – vigtigst af alt – praktiske babysko. Der er noget for enhver smag, om du er til de lidt mere pyntede sko, eller om de blot skal være neutrale.

 

Bare tæer er bedst

En anden grund til at vente så længe som muligt med de første sko er, at de små har brug for at mærke fast grund under fødderne, når de skal lære at holde balancen og gå.

Fysioterapeut Sanne Kofod forklarer:
– Det er vigtigt, at de små kan fornemme jorden under sig. De bruger tæerne til at ’gribe i gulvet’. Derfor er bare tæer faktisk det bedste for dit barn, men et par skridsikre strømper kan også bruges – eller en prewalker, som typisk har en lidt tyndere sål end almindelige sko. Udenfor kan du bruge overtrækssko, hvis det er koldt.

 

 

De første rigtige sko

Det er først, når de små har taget de første skridt, at de får brug for rigtige sko. For at passe bedst muligt på dit barns fødder, skal du gå efter ordentlig fodtøj, der sidder godt på dit barns fod. Og det kan være svært selv at vurdere. Derfor giver det lige netop med det første par sko ekstra god mening at få hjælp af uddannet personale i en skobutik.

 

Det skal skoene kunne

Ifølge fysioterapeut Sanne Kofod er der 6 ting, du skal være opmærksom på, når du køber de første sko til dit barn:

  • Skoene skal have en pasform, der passer til dit barns fod. De må ikke klemme, men de må heller ikke sidde for løst på foden. Der skal være plads til en lillefinger mellem pløs og fodryg.
  • Skoene skal købes med 1-1,5 cm. voksetillæg.
  • Sålen skal være fleksibel (fra trædepuden og ud til tæerne), så barnets fod kan bevæge sig frit og naturligt.
  • Skoene skal have justerbar lukning, så skoene kan tilpasses foden. Til de helt små er snøre bedst.
  • Skoene skal have fast hælkappe, så barnets ankel får støtte.
  • Sidst men ikke mindst, er det vigtigt, at dit barns fødder kan ånde i skoene.
    Sko, der er for lukkede, kan resultere i kolde, fugtige fødder og i værste fald fodsvamp.

De første sko: når baby er omkring 6 – 13 måneder

En god tommerfingerregel er: Jo mindre foden er, desto mindre skal barnet have sko på. Det vil sige, at når din baby er spæd, skal det faktisk ikke have sko på. Spædbarnet bruger næsten fødderne lige så meget som hænderne til at gribe og sanse med. Derfor er det vigtigt, at barnets fod kan bevæge sig så frit som muligt, så baby bedst kan sanse med kroppen – også med fødderne. En blød strømpe eller sokker med gummidupper på sålen

er det bedste for din baby og for babys små, nye fødder.

Det allerbedste for din baby er faktisk at have bare tæer, så dit barn kan udvikle sin balance og bliver sikker i sine bevægelser – dette gælder selvfølgelig kun,hvis det ikke er for koldt. Vær derfor ekstra opmærksom på, hvis din baby har bare tæer, at de ikke er kolde, så du undgår, at din baby eventuelt bliver syg.

8-10 måneder: Tid til en Prewalker-sko

Når dit barn begynder at blive mere aktivt og begynder på bevæge at sig rundt, er en prewalker-sko det bedste for dit barns fødder. Prewalkeren giver bevægelighed, men er kraftigere end en sok og beskytter derfor også de små fusser, når barnet slippes fri på alle fire og rejser sig – sko på fødderne er først, når dit barn begynder at gå.
Husk på, at alle børn er forskellige, og det kan sagtens være, at dit barn ikke er klar til en prewalker-sko, selvom det er 8-10 måneder gammel.

11-13 måneder

Når barnet begynder at rejse sig og tage de første skridt, er det tid til de første sko.

De fleste børn lærer at gå selvstændigt, når de er 11-15 mdr. Det er ekstremt vigtigt, at fødderne har god plads og optimal bevægelighed. Derfor kan du vente med at købe de første sko, til barnet kan gå uden støtte.

Det bedste fodtøj, næst efter bare tæer, er en babystøvle, der er blød og føjelig. De første rigtige sko skal helst kun bruges, når barnet er udenfor. Indenfor er sokker og bare tæer stadig det bedste.

 

 

Del