Danmarks største site for gravide og småbørnsforældre

Anbefaling fra Fødevarestyrelsen: Undgå riskiks til børn

Undgå riskiks til børn

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Riskiks har længe været et hit til børn, men i en ny anbefaling fraråder Fødevarestyrelsen, at børn får riskiks og risdrik.

Variér grøden og undgå riskiks og risdrik

Fødevarestyrelsen skriver i dag på deres hjemmeside at ris fortsat bør indgå i en sund kost, men giver samtidig udtryk for, at forældre til småbørn skal sørge for at variere grøden, så børnene ikke får risbaseret grød (f.eks. risgrød) hver dag.

Fødevarestyrelsen anbefaler ved samme lejlighed, at alle børn bør undgå riskiks og risdrik.

Læs her: Sådan får du dit barn til at spise grøntsager

 

Fødevarestyrelsens nye anbefalinger om risprodukter:

  • Variér grøden og sørg for at børnene ikke får risbaseret grød hver dag.
  • Undgå risdrik og riskiks til børn.

 

Ris indeholder uorganisk arsen som er kræftfremkaldende

Baggrunden for Fødevarestyrelsens nye anbefalinger skal findes i, at ris indeholder uorganisk arsen, der er vurderet til at være kræftfremkaldende ved et højt indtag. Mennesker, der gennem mange år spiser mad med uorganisk arsen på daglig basis, har en forøget risiko for kræft.

Grunden til at man skal være særlig opmærksom, når det kommer til børn skyldes, at de vil have et relativt stort indtag på grund af deres lave kropsvægt.

Fødevarestyrelsen er allerede i gang med nye udvidede undersøgelser af uorganisk arsen i risprodukter. Her vil de bl.a. kigge på morgenmadsprodukter der er baseret på ris, risnudler og andre risbaserede produkter. Der vil desuden blive foretaget flere analyser for riskiks og ris. Disse nye undersøgelser forventes at være færdige i juli.

Kilde: foedevarestyrelsen.dk/