Danmarks største site for gravide og småbørnsforældre

7 tegn på at din tumling elsker dig

tumling elsker sin mor

Du er nok ikke i tvivl om, at din baby har ubetinget brug for dig og elsker dig.

Men når dit barn når tumlinge-alderen, kan du måske ind imellem blive i tvivl om, hvorvidt din tumling elsker dig.

Det gør det! Og her får du 7 tegn på dit barns kærlighed til dig.

 

#1 Dit barn aber efter dine ansigtsudtryk

Dine ansigtsudtryk er mere smittende på dit barn, end selv den mest hårdføre virus fra daginstitutionen.

Det er derfor, at dit barn ofte vil smile, når du smiler, og se bekymret ud, når du er bange eller bekymret.

Dit barn begynder allerede at imitere dine ansigtsudtryk som nyfødt, og denne øvelse tiltager drastisk, når dit barn er mellem 9 og 18 måneder.

Læs også: 7 tegn på at din baby elsker dig

 

#2 Dit barn stoler på dine reaktioner

Hvordan ville dit 1-årige barn reagere, hvis der pludselig stod en elefant og lavede mad i køkkenet?

Din tumling ville formentlig først kigge på dig for at aflæse din reaktion.

Verden kan være et forvirrende og overraskende sted for sådan en lille størrelse, og dit barn bruger dine reaktioner til at skabe mening ud af det hele.

Dit barn elsker dig og stoler på din mening.

 

#3 Dit barn efterligner din opførsel

Prøver dit barn at låse døren op med dine nøgler?

Ordner dit barn sit hår foran spejlet ligesom dig?

Man siger, at det er en smigrende handling, når nogen imiterer en.

Når det er en tumling, der imiterer en, er det også den reneste form for respekt og kærlighed.

Læs også: Sådan bliver din tumling klog

 

#4 Dit barn interagerer med dig

Dit barn kommunikerede allerede med dig som baby, og denne kommunikation og interageren er kun blevet mere sofistikeret nu.

Din tumling vil svare på dine spørgsmål og fortælle dig om sine idéer.

Dit barn holder også nøje øje med, hvordan du reagerer, på det dit barn gør.

Denne interageren kaldes gensidig opmærksomhed og er et tegn på dit barns tilknytning og tiltro til dig.

 

#5 Dit barn bruger dig som hjemmebase

Når dit barn er ude på ukendt territorium, vil barnet formentlig veksle mellem at udforske det nye område og løbe tilbage til dig og kramme.

Dette er et tydeligt tegn på, at dit barn stoler på dig og er tæt tilknyttet til dig, siger psykolog Linda Acredolo.

Du er et sikkert og beroligende sted for dit barn at vende tilbage til.

 

#6 Dit barn vender sig til dig for at komme i sikkerhed

Hvis en stor hund kommer løbende mod dit barn, vil dit barn måske løfte armene som tegn på, at du skal løfte barnet op.

Dit barn stoler på, at du er der til at give sikkerked.

Det er et tydeligt tegn på dit barns kærlighed til dig, siger forældrevejleder Mary Sheedy Kurcinka.

 

#7 Dit barn søger trøst hos dig

Hvis dit barn slår sig, vil dit barn søge dig, så du kan trøste og berolige.

Dit barn ved, at det kan stole på, at du er der til at trøste.

Dit barn stoler nok på dig til at lade dig vide, at der er brug for dig.