Danmarks største site for gravide og småbørnsforældre

ANNONCE

Sjove apps til de mindste

dr panda app

Her i huset har vi en IPad til deling, og Lille L. på godt 2 år låner den naturligvis også. Udover videoer på YouTube (lige nu er videoer med Kinder påskeæg det helt store hit) er børnevenlige apps også i høj kurs hos sønnike, så jeg har samlet nogen af favoritterne her…

Med giraffen og kaninen på tur

Lille L. navigerer rundt på IPad’en med den største selvfølgelighed, og det har han gjort, siden han var lidt over 1 år gammel. Hans allerførste app var fra LEGO Duplo, og den har vi åbnet mange gange siden…
App’en er delt op i to;

  1. En film-del med tre små film, der naturligvis kun bliver sjovere af, at sønnike kan nikke genkendende til nogen af de Duplo-figurer, der er med i filmene
  2. Et spil, hvor man i selskab med kaninen og giraffen skal finde løven, som har fødselsdag og derfor skal have overrakt en gave, inden fødselsdagsmiddagen kan gå i gang. Spillet er bygget op, så man kan springe over nogen af banerne, og det er heldigt, for der er nogen af dem, som Lille L’s tålmodighed (eller alder?) ikke helt rækker til… Men alt i alt et hyggeligt spil, som vi har spillet maaange gange.

Dr. Panda kommer man ikke udenom

Dr. Panda har i sandhed gjort sit indtog på vores IPad – og så har vi endda langt fra downloadet alle Dr. Panda apps.

Vi lagde ud med gratisversionerne af restaurantspillet og hospitalsspillet, og de har i lang tid været meget populære herhjemme. Lille L. kan hurtigt smække en æggekage sammen eller sortere indholdet i en lægetaske, så det ligger i den rette orden (på app’sene forstås). Han har også fundet mange af de små finurligheder, der gemmer sig i spillene, såsom en mus der piler henover restaurantgulvet eller hospitalets skraldespand der siger lyde, når den ”fodres” med skrald.

Her i ferien har vi udvidet Dr. Panda samlingen – bl.a. med et par af betalingsversionerne; nemlig Garage-app’en og Handyman- app’en. De er præcis ligeså populære som de andre DR. Panda apps, og Lille L. vasker biler og snedkererer, som om han aldrig havde bestilt andet.

Blogindlæg: Sådan fik jeg Bubber til at sidde stille under flyveturen.

Tegneapp til IPad’en

Vi har også en tegneapp på vores IPad. Den, vi har hentet, hedder ’Drawing’, og den er for så vidt gratis – man kan dog købe forskellige tillægspakker, hvis man f.eks. vil have reklamerne fjernet, have flere ikoner eller flere farver. Vi har valgt at betale for at fjerne reklamerne, da Lille L. hele tiden formåede at trykke på dem, så han røg ud af app’en, men det kostede nu heller ikke alverden.

På tegneapp’en kan man vælge mellem mange forskellige baggrunde og farver, og man kan nemt ændre på tykkelsen af stregen. Derudover kan man gå et skridt tilbage, hvis man fik tegnet lidt forkert, eller bruge viskelæderet til at viske ud med. Man kan også indsætte ikoner , der spænder bredt lige fra forskellige slags madvarer, dyr , transportmidler  og juleting.

Endeligt er det muligt at gemme de små mesterværker.

Del dine yndlingsapps

Del gerne dit barns yndlingsapps med os andre ved at bruge kommentarfeltet lidt længere nede af siden

Del