Danmarks største site for gravide og småbørnsforældre

13 måneder + 3 uger – Leg med din tumling

Mor-leger-med-datter---Leg-med-din-tumling.

Det er super vigtigt for børns udvikling, at de får lov til at lege. Når børn leger gør det dem mere nysgerrige, kreative og sociale.

At børn kan lege selv, er en yderst vigtigt kompetance som dit barn skal lære – og faktisk lige så vigtig som at lære, at lege sammen med andre børn.

De fleste børn holder allermest af, når mor eller far vil lege med – men hvad kan man overhovedet lege med en 1 årig?

 

Nærvær og leg

Det kan især være rigtig dejligt for dit barn, når du giver dig tid til at lege med hende. For når i leger sammen, er der nærvær med i spillet og det i sig selv, gør det ekstra attraktivt at være sammen med hinanden.

I kan grine sammen og skabe gode stunder med leg.

Når du giver dig tid til at sidde ved siden af hende på gulvet, og hjælpe til med at putte de rigtige brikker i puslespillet, oplever dit barn en anden slags nærvær, som der måske ellers ikke er så meget plads til, i en stresset hverdag.

Tid til leg giver også mulighed for, at du måske pludselig bemærker nye ting ved dit barn.

Det kan være en ny måde hun er begyndt at bruge sine hænder på, eller du måske opdager at hendes hår, er begyndt at bølge anderledes.

Små bitte forandringer, man som travle forældre ikke altid, lige får øje på i hverdagens trummerum!

 

Tips til leg med tumling

Det kan godt være svært at finde på lege, du kan lege med en 1 årig.

Men det er kun fantasien som sætter grænser, så prøv dig frem – din lille tumling skal nok sige fra, hvis det ikke falder i hendes smag.

De fleste børn holder af at blive nusset, og en sød lille leg kan være så simpel som “kildeleg”. Prøv at kilde hendes fødder med en fjer, hun vil sikkert grine højt og gribe ud efter fjeren. Forsæt på ben, arme og måske bag ørerne.

At lege dukke teater med sådan en lille trold, kan sagtens være sjovt.
Du kan både bruge tøjdyr, dukker, duplo figurer eller dyr. Lav en lille scene hvor bamserne siger sjove lyde til hinanden eller kysser med store smækkys. Din lille tumling vil helt sikkert klukke af grin.

Langt de fleste børn, vil også syntes godt om “titte-bøh” lege.
Brug eventuelt en lille stofklud, som du langsomt vifter tæt ved hendes ansigt, så der blæser blid luft på hende – “shwuu shwuu” og så lande kluden oven på hendes hovedet ganske kort, for at trække den af og sige “bøøøøh”.

Du vil helt sikkert blive populær, hos din lille øjesten, når du leger med hende.

 

Syng for dit barn

Der er masser af leg i at synge.

Der findes rigtig mange sange og remser, som er nemme at lære.
En hel del af dem kender du jo sikkert, fra din egen barndom.

Hvis ikke du kan huske tekst eller melodi, kan du eventuelt låne sangbøger på biblioteket eller lede på nettet – de fleste findes der.

Mange børnesange har tilhørende fakter, som nok er dem dit barn lære først. Så kommer melodien og senere teksten.

Tre søde børnesange, med nemme fakter:

  • Hjulene på bussen
  • Tommelfinger (hvor er du?)
  • Klappe klappe kage

 

Læs mere: Sådan leger din tumling i 2-3 års alderen

 

Hvilke sange synger du med dit barn?

Det kan også være du istedet fortæller en børneremse – du er velkommen til at dele den her.