Danmarks største site for gravide og småbørnsforældre

18 måneder + 2 uger – Findes der en ”min-fase”?

Min-fasen-+-lær-dit-barn-at-dele

Jeg vil starte med at afsløre, at jeg ikke tror på „min-fasen” som et universelt udviklingstrin, alle børn skal igennem.

For jeg tror ikke på, at vi bliver født som små egoister, der skal lære at tage hensyn til andre. Tværtimod.

Mennesker er dybest set et flokdyr, og vores overlevelse og trivsel hænger direkte sammen med, hvor godt vi fungerer i gruppen.

Derfor mener jeg også, at vi er skabt til at være sociale og dele.

 

Forældrene bestemmer

Men om man vil opdrage sit barn til at være socialt eller mere individualistisk indstillet er op til det enkelte forældrepar. Og mener forældrene, at deres barn er bedst stillet, når det kan dele, skal de være klar over, at de selv er nøglen.

Børn lærer nemlig af, hvad de ser, ikke af, hvad de hører. Og du kan ikke lære dit barn at dele, hvis du ikke selv deler.

Så lægger du selv meget vægt på dit ejerskab af ting overfor barnet eller andre voksne, vil barnet gøre det samme.

Men ud over selv at være large og låne sine ting ud er det en god idé, hvis man som forældre lige fra begyndelsen beslutter sig for at opfatte barnet som socialt indstillet.

For hvis man frygter, at ens barn bliver generet af, at andre rører dets ting, vil man løbe ind i flere konflikter, end hvis man forventer det modsatte.

Læs også: Så meget skal dit barn sove

 

”Min” er et spørgsmål

Mange børn har en periode, hvor de er meget optaget af dit og mit. Og et barn begynder typisk at sige ”min!”, når det er halvandet til to år gammelt.

Barnet er ved at opdage sig selv som adskilt fra andre, og her er det vigtigt at støtte barnet i at lære forskel på dit og mit. Ikke mindst i forhold til kroppen, hvor barnet skal forstå, at det kan trække grænsen i forhold til for eksempel berøring.

Men handler det om konkrete ting og ejerskab, anbefaler jeg en anden tilgang.

Voksne kan have en tendens til at fejltolke deres børns snak om min eller din, men man skal ikke tage for givet, at „min!” betyder, at barnet ikke vil dele. ”Min!” er lige så meget et spørgsmål, som forældrene skal besvare.

Jeg synes, at forældrene skal svare: ”Ja, det er rigtigt, at det er din ske, nu låner jeg den lige”. På den måde viser forældrene barnet, at man godt kan have en ting, men at andre stadig kan bruge den.

Man skal ikke spørge barnet, blot være konstaterende i forhold omkring at deles, at være fælles om og bruge hinandens ting.

Mange forældre er tilbøjelige til at tage deres barn med på råd.

De spørger fx: „Er det okay, at Signe låner din trip-trap-stol?”, men det åbner mulighed for, at det er acceptabelt at nægte. Og har forældre besluttet, at deres barn skal lære at dele, skal barnet ikke have valget, så siger forældrene i stedet fx: „Signe låner din stol i dag, for hun er den mindste.”

 

De voksne har ansvaret

De voksne har ansvaret at vurdere, hvad der er rimeligt. Og det er også op til forældrene at videregive den fornemmelse til barnet.

Hvis barnet har svært ved at se sine ting brugt af andre, skal forældrene udvise forståelse og ikke skælde ud.

Forståelse virker altid bedre end skæld ud overfor et rasende eller grædende barn. Så barnet skal føle sig mødt, men du skal ikke lade dit barn styre situationen.

Du kan for eksempel sige: „Jeg kan godt forstå, du synes, det er svært at deles om bilerne. Men det skal du altså, hvis du vil lege med Sofus.”

Hvis det stadig kniber for barnet at dele, må du understrege situationens alvor og lade barnet forstå konsekvenserne.

Sig for eksempel: „Hvis du ikke kan finde ud af at deles om bilerne, tager jeg dem fra dig.”

Kuren er at holde fast, også hvis barnet bliver rasende. Kompromiser udvander din udmelding om, at du vil have, at barnet skal dele.

Og ikke for mange forklaringer, som dybest set er en appel til barnets forståelse, som vi voksne kommer med, så vi selv skal have det bedre med situationen.

Det er bedre, hvis man som mor eller far holder på sit uden at åbne for diskussioner eller lange udredninger, for børn har brug for tydelige voksne, når de skal lære, hvad der er okay og ikke okay.

 

Frygt ikke vreden

En del forældre har særlig svært ved at holde kursen, hvis barnet ”flipper helt ud”. Men man skal som far eller mor ikke være bange for at aktivere disse følelser.

Vist er det svært at gøre noget, der gør dit barn sur eller ked af det, men ethvert skrig fra dit barn er et spørgsmål, som det søger dit svar på.

I det lange løb gør du ikke din søn eller datter en tjeneste ved at lade barnet få sin vilje. Du skubber bare problemet foran dig, for et barn, der ikke vil dele, bliver mindre og mindre charmerende, jo ældre det bliver. Og du kan ende med at have et barn, som andre børn ikke vil lege med, og som voksne reagerer negativt på.

Hvis det er svært for barnet at dele, er der ikke andet at gøre end at øve sig.

Man kan fx invitere legekammerater hver dag i en uge og give deleproblematikken ekstra opmærksomhed.

Det giver barnet en chance for at træne, overkomme sine forhindringer og opnå gode oplevelser med at deles om tingene. Og det er ligegyldigt, om barnet er to eller fem år, om end det nok koster lidt flere sværdslag med et ældre barn.

Det er aldrig for sent at rette op, og alle har evnen til at dele i sig.
Når du først viser vejen, lærer barnet det hurtigt.

Børn er født til at dele. I bund og grund handler det om at støtte barnet i at udvise den opførsel, det har medfødte evner for.

 

Ulla-banner

 

Denne artikelserie er skrevet af Ulla Dyrløv

Autoriseret psykolog, forfatter og foredragsholder.

Ulla Dyrløv, der er cand. psyk. fra Københavns Universitet, har tidligere været ansat i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i København.

Siden 2006 har hun sammen med sin kollega, Charlotte Bjerregaard, drevet Familiepsykologisk Praksis på Frederiksberg. Ulla Dyrløv er børnesagkyndig ved retten og bruger i dag først og fremmest sine mange års erfaring på at afholde kurser, foredrag og seminarer for forældre og fagfolk.

Ulla Dyrløv deltog i tv-programmerne Ingen styr på ungerne, der blev vist på DR1 i efteråret 2013. Er forfatter til ”Pilot for dit barn” en guide til forældre fra april 2014 og ”Det professionelle kram” en guide til fagfolk der arbejder med børn og unge fra maj 2015