Danmarks største site for gravide og småbørnsforældre

2 år + 5 uger – Dansk opdragelse og typiske træk

mor, far og to piger sidder i græsset og hygger sig - typisk dansk opdragelse

Da jeg blev mor for første gang for 16 år siden, var jeg meget optaget af, at gøre det ”rigtige”.

Barnevognen skulle være fra Silver Cross, vuggen være af naturlige materialer, babymosen hjemmelavet og omgivelserne skulle indbyde til ro, hygge og nærvær.

Vi kender det nok alle sammen – vi gør det bedste for, at vores lille guldklump kommer godt fra start. Jeg vidste bare, at det var sådan jeg ville være mor – og det kom mig helt naturligt.

Jeg gjorde hvad jeg formåede ud fra den erfaring, viden og de forventninger, som jeg havde.

Når vi bliver forældre, er det ofte forbundet med drømmen om at stifte familie med den vi elsker, skabe de bedste rammer for vores børn og træde ind i forældreskabet på bedste vis.

Vi handler ud fra, hvad vi selv har oplevet, enten fra vores egen barndom, vores institutionsliv eller fra det vi har ladet os inspirere af, af tidens normer og tendenser.

Det kan de fleste af os nok genkende. Vi ved enten, hvordan det ikke skal være, eller også ved vi præcis, hvordan vi ønsker, at det skal være.

 

Typisk dansk opdragelse

Der er ikke mange af os, som har tænkt over, hvad der egentlig er typisk dansk opdragelse.

Sidste år udkom bogen The Danish Way of Parenting, der satte ord på nogle af de fænomener, der karakteriserer dansk opdragelse. Fænomener – for os genkendelige om end implicitte værdier – der blev sat op imod amerikansk opdragelseskultur, der ikke tidligere var begrebsliggjort i denne sammenlignelige kontekst.

 

Hyggebegrebet

Hyggebegrebet blev modtaget med nysgerrighed og stor interesse – der var ingen tvivl om, at det var et ukendt dansk fænomen.

Vi danskere er nemlig gode til at skabe rammer med masser af hygge. Stearinlys, lyskæder, puder, malerier, personlige nipsting og lidt godt at spise, kan vi lide. Vi skaber rum, hvor vi kan slappe af og være os selv uden at skulle have paraderne oppe.

Hygge er dog mere end god mad og dejlige rammer, det er også det fællesskab og nærvær vi inviteres ind i. Det er den stund vi har sammen, hvor vi tager os tiden til at skabe kontakt og være i nuet.

Det gælder også vores børn. Når vi sidder tæt omslynget af tæpper og læser en historie, spiller kortspil efter børnehave, er fælles om at skrælle gulerødder, tegner, danser skørt eller ser en god film sammen i sofaen. Vi kryber sammen og føler os godt tilpasse i samværet med hinanden og i det hyggelige rum der omgiver os.

At have et trygt hjem med masser af hygge og nærvær er essentielle parametre for at vores børn har overskud til at udforske en ofte skræmmende og stor verden udenfor hjemmet. Et sted, hvor de bare kan være, uden at skulle præstere og leve op til en masse forventninger, og hvor dagens mange indtryk kan sætte sig – uden strabadser.

 

Ærlighed

Et andet fænomen, der kendetegner dansk opdragelse, er vores direkte, ærlige og ofte upolerede måde at tale til hinanden på.

Er det virkelig dansk, tænker vi? Ja, danskerne er kendte for at være realistiske optimister. ”Der findes ikke dårligt vejr, blot dårlig påklædning” og når vores børn spørger os, hvordan man får børn, svarer vi ikke, at det er storken, der er kommet med babyen.

Vi svarer så tæt på sandheden som muligt – på et alderssvarende niveau. Det samme gør sig gældende ved sygdom og død. Vi ved, at det er en del af livet, og vi forholder os til det – sammen med vores børn – så naturligt som muligt.

Vi ønsker ikke at skabe drama omkring tabuiserede emner, og på den måde lærer vi vores børn, at det er ok at forholde sig til disse uundgåelige aspekter af livet.

 

Fællesskab

Vores fællesskabsorienteret tankegang stikker ligeledes ud.

Det at hjælpe hinanden, finde fælles fodslag og bruge af hinandens ressourcer har historisk set været afgørende for overlevelse og for, hvor vi står i dag.

I dag er fællesskabet ikke fysisk afgørende for, om høsten bliver god eller om informationer når frem. Derimod orienterer vi os grundlæggende i det nære, hvilket viser sig gennem de handlinger og valg vi træffer i det daglige.

Vi samler familien ved højtider, vi lærer vores børn at lytte til hinanden og modtage kollektive beskeder, vi lærer dem at drage omsorg og udvise empati for sig selv og andre. Vi holder sammen som familier og løfter i flok. Vi tænker inkluderende, når det gælder børn og retfærdighed, børn og lige vilkår og børn i sammenhænge med andre børn. Vi ønsker ingen holdt udenfor, da vi inderst inde frygter, at det kunne være vores eget barn. Børn har brug for fællesskaber – mennesker, som de kan spejle sig i og afprøve grænser på.

På den måde bliver de klogere på dem selv og deres egne grænser.

Nok vil mange mene, at der i dag findes tendenser, som peger i modsat retning, hvilket absolut er et paradigme, som bør få opmærksomhed.

Forskning viser, at ensomhed og følelsen af at stå alene midt i al mylderet vokser blandt børn og unge. Strømninger fra bl.a. USA har i mange år gjort indflydelse i form af en mere individualiseret kultur, hvor denne viser sig at skabe individer, der føler sig ensomme og tomme indeni. Forskellen er blot, at USA er bygget på et andet fundament end Danmark.

Der er du din egen lykkes smed – her tror vi på den fælles ånd, hvilken vi bør værne om.

Danmark er ikke unik hvad angår lykke og tilfredshed blandt børn og unge, vi har bestemt vores at kæmpe med, men vi har grundlæggende nogle stærke værdier, med et dybt forankret, solidt historisk og kulturelt fundament, der giver os et unikt udgangspunkt. Mange, af hvilke vi tager for givet og derfor ikke giver den fornødne opmærksomhed.

Læs også Il tempo fars blog: Kønnenes kamp på pigeværelset

 

IBEN-BANNER