Danmarks største site for gravide og småbørnsforældre

2 år + 29 uger – Nærvær i familien

forældre er nærværende med leger med datter

Det høje tempo

Når den stressende hverdag rammer hårdt, og vi har for meget om ørerne, kan det påvirke vores barn og det kan blive helt ude af sig selv. Barnet er overstimuleret, fordi tempoet har været for højt for længe.

Nærværsstunderne med mor og far er for få på grund af travlhed. Barnet kommer hjem fra institution og er uroligt og det har brug for ro og forældreomsorg.

Det kan synes som en ekstra byrde, at vi skal sætte tid af hver dag til at ”gribe” vores børn og hjælpe dem med at ”lande” med begge ben på jorden.

Men det er godt givet ud. Konflikterne bliver færre og nærheden større.

 

Didde fortæller hvordan du kan forebygge “ulvetimen”

 

Nærhed og god kontakt

I stedet for at udsætte familielivet for daglige ”stressbade” frem for ”nærværsbade”, så skal vi have modet til at overveje om familielivet kunne trænge til lidt kærlig omsorg.

Måske kunne du forestille dig at gøre jeres hjem til et sted, hvor der er større ro og hvor tiden bevæger sig lidt langsommere end andre steder? Hvor adrenalin-kulturen ikke har tag i jer, men hvor i har god forbindelse til hinanden.

 

Stilhedsstund

Selv små tiltag kan gøre en verden til forskel som eksempelvis at holde en lille stilhedsstund inden aftensmaden.

Hele familien er samlet omkring bordet og I sidder stille sammen i ca. 25 sekunder inden I begynder at spise.

Det kan både give sænkede skuldre, en dybere vejrtrækning og tid til at sukke. Det kan også skabe en bevidsthed om, hvordan I hver især har det lige her og nu og afdække behov og oplevelser, som er opstået i løbet af dagen.

Børn med begge ben på jorden trives og er glade.

Det giver børn højt selvværd at lære at stole på sine behov, og blive mødt i behovene, af forældre, der har tid til at vise deres børn, at de er værdifulde og elsket hver eneste dag.

 

Det er ok at “købe tid” indimellem

Det er en stor mundfuld altid at være nærværende forældre og vi har alle nogle dage, hvor vi ikke orker eller synes vi har tid til at være sammen med vores børn.

Det skal vi selvfølgelig ikke have dårlig samvittighed over.

Det er helt ok at ”købe tid” engang i mellem og lade barnet se et fjernsynsprogram, så længe vi træffer et bevidst valg.

Læs bloggen: Mor, far og julegaver – ting vi ønsker børnene ønsker sig

 

10 ideér til at skabe ro og ligevægt

Den bedste opskrift på at nære dit barns sanser og skabe ro og ligevægt, efter at dit barn har haft mange aktiviteter eller været ”ude” af sig selv, er en god blanding af disse ingredienser:

  • Nærværsstund med mor eller far uden et fast ”program”
  • Tid i naturen
  • Pause fra fjernsyn og computer
  • Følelsesmæssig omsorg gennem god forældrekontakt
  • Masser af søvn
  • Fordybelse gennem læsning, tegning og leg
  • Massage og andre former for afstressende berøring
  • Hjælpe til i hus eller have
  • Nærende mad
  • Ro og stilhed i hjemmet

 

stilhedsrevolutionen