Danmarks største site for gravide og småbørnsforældre

2 år + 31 uger – ”Du må gerne … lade være med at hoppe i sofaen”

ordvalg-til-barn

– en historie om valget af dine ord

Lille N er kongen over konger, når det kommer til udholdenhed!

Hvis der er noget, han gerne vil, giver han ikke op; som i aldrig.

Det findes slet ikke i hans verden at give op. Uden tvivl en fantastisk evne at have, når han møder forhindringer på sin vej – men lige nu gør det hans mor gammel før tid.

Måske har du oplevet det samme med din guldklump? Hvis du har, kan du sikkert nikke genkendende til den følelse af afmagt, man som voksen kan opleve. For hvordan pokker hamler man op med udholdenhed på det niveau, som en 3-årig lægger for dagen?

Heldigvis for mig har lille N en storebror, som er næsten 3 år ældre end ham, så jeg er et skridt foran. Eller i hvert fald det meste af tiden. For der er også dage, hvor mit eneste våben er at kalde på hans far og bede ham om at overtage.

Men på de fleste dage, hvor min bevidsthed er høj, har jeg to våben, jeg veksler imellem. Og jeg bliver gang på gang forbavset over, hvor fantastisk de virker. For det er ikke atomfysik snarere helt almindelig logik, som jeg bare glemmer, når jeg føler mig udkørt.

Det ene er at aflede ham. Jeg kender efterhånden hans valuta, og jeg ved, at jeg kan fange hans opmærksomhed, hvis jeg taler om brandbiler, heste eller spørger ham, om vi skal tage en svingom.

Mit andet våben er valget af mine ord. Jeg er imponeret over ordets magt.

Siger jeg eksempelvis: ”Lille N, du må ikke hoppe i sofaen” – er det tæt på umuligt for ham at stoppe. Som oftest lader han som om, at han ikke har hørt mig. Ikke for at være ond, men fordi det simpelthen er for sjovt at hoppe i sofaen – så han tager chancen.

Siger jeg derimod: ”Lille N, du må gerne stoppe med at hoppe i sofaen” – så har jeg hans opmærksomhed med det samme. Og 9 ud af 10 gange hopper han straks ned fra sofaen.

Det er som om, at ordene ’du må gerne’ bare er tusind gange sjovere at lytte til end ’du må ikke’. Og ved nærmere eftertanke giver det meget god mening; for store som små.

De ord, du vælger at sige til dit barn, fortsætter som en indre dialog. Det betyder, at hvis du vælger at have et positivt fokus på dit barn, så bliver dit barns indre dialog om sig selv positiv.

Vælger du derimod at sætte fokus på de negative ting og udtrykke dem med sætninger som: ”Du er en uartig pige”, ”Du hører aldrig efter” osv., så er det den plade, som dit barn sætter på, når hun er alene med sine tanker.

Læs MariaRamskovs blog: Hvor sidder det der moderskab?

 

Så ønsker du at opbygge et stærkt selvværd hos dit barn, så gælder det om at fodre hendes underbevidsthed med positivt ladede ord, som efterfølgende fortsætter som en stærk indre dialog, når du ikke er der.

Ord er magtfulde – de skaber følelser, og i sidste ende er de med til at påvirke dit barns selvbillede, selvværd og handlinger.

 

katja-banner