Danmarks største site for gravide og småbørnsforældre

2 år + 4 uger – Sådan trøster du bedst dit barn

mor trøster barnet og kigger barnet i øjnene.

Hver gang du hjælper dit barn med at finde trøst og beroligelse, ved at tage gråden alvorligt, når det græder, så støtter du dit barns evne til at klare stress senere i livet.

Når dit barn falder og slår hul på knæet og du hører gråden og skynder dig ud for at se, hvad der er sket kan du møde det på forskellige måder.

Hvis du siger til dit barn, at det skal holde op med at græde, så vil barnet have svært ved at føle sig elsket af dig.

Omvendt kan du også vise så stor grad af indlevelse i ”dramaet”, at dit barn giver sig til at græde endnu højere, fordi det tror, at det er så slemt, at det skal ”bar-buh af sted” på hospitalet.

I det tilfælde har du overdrevet din trøst, så følelsen af smerte og ubehag vokser.

 

Didde fortæller om at trøste:

Den gode trøst

Kvaliteten af dit toneleje og stemmeføring er af stor betydning, når dit barn slår sig eller på anden vis er ked af det.

Det samme gælder kvaliteten af din berøring.

Måden du taler på og berører dit barn har langt større betydning end dine ord.

Vi tror ofte at det er vores ord, der trøster mest, men faktisk er den omsorg vi kan lægge i en berøring langt stærkere.

Så det er en god idé at parkere ”den store mund” og i stedet ”smitte” dit barn med ro gennem din rolige stemmeføring og din beroligende berøring.

 

Trøst udvikler dit barns hjerne

Når barnet græder aktiveres det autonome nervesystem, som regulerer kroppens indre funktioner.

Dit barn kan ikke selv kontrollere sin krops aktiveringssystem, men din kærlighed og trøst kan.

Derfor er vores følelsesmæssige overskud altafgørende, så vi kan trøste.

I særligt udfordrende situationer, hvor dit barn er meget ked af det, kan du sætte dig på bølgelængde med dit barns følelsesmæssige tilstand.

Det kan du blandt andet gøre ved subtilt at spejle barnets kropssprog (gestik) eller dets ansigtsudtryk (mimik).

Det er vigtigt at du er opmærksom på, at denne spejling er markeret, hvilket vil sige, at du ikke selv er opfyldt af den følelse, som dit barn udviser.

Læs Katja Bøggild Qwist’s blog: Kan man betale regninger med lykke

 

Du deler følelsen med barnet uden selv at overtage følelsen, for det er ikke meningen at følelsen skal forstærkes og optrappes.

Barnet oplever sig mødt og forstået i den udfordrende situation, når du spejler følelsen, på en markeret måde.

stilhedsrevolutionen