Close
Log Ind Opret Bruger

Efter en fødselsdepression

  • 29 november 2012, 08:39

     Jeg kunne godt tænke mig at høre fra mødre til lidt større børn, der har oplevet en fødselsdepression

    Jeg oplevede det, da jeg fik min søn og det første halvandet år var meget hårdt at komme igennem, som andre der har gået det samme igennem oplevede jeg at mangle overskud til mig selv, at dagene var lange og hårde at komme igennem og at det var svært at føle den moderkærlighed, jeg ellers havde drømt om. Jeg gik i behandling og var blandt andet i gennem martemeo, gruppeterapi og psykologsamtaler, men jeg var meget hård ved mig selv psykisk, fordi jeg skammede mig meget over mine følelser, jeg bebrejdede ligeledes mig selv. Dengang var jeg også konstant bange pga de mange sager i medierne omkring tvangsfjernelser og for at miste min søn. Jeg brugte meget tid på at tale med læge, sundhedsplejerske, psykolog og senere dagpleje, der gang på gang beroligede mig og sagde, at det behøvede jeg slet ikke at bekymre mig om, at ingen ville tage min søn. Nogen gange er der bare forskel på, hvad man rationelt ved og hvordan man føler og frygten var meget hård for mit selvværd, idet jeg jo dengang allerede bebrejdede mig selv ikke at være en god nok mor.

    Efter min søn blev halvandet begyndte jeg endelig at føle mere overskud, og nu hvor han er 2 år og 4 mdr, er jeg bare enormt stolt af, hvordan jeg har arbejdet med mig selv og er kommet af med alle mine triste følelser. Jeg er blevet meget mere afslappet omkring alt ting og kan igen se positivt på tilværelsen. Jeg elsker min dreng over alt på jorden og vi laver så mange dejlige ting sammen. Havde slet ikke troet, at jeg kunne blive så glad igen og føle mig som mig selv. Men gennem det sidste år er jeg bare blevet mere vant til, at vi nu er en familie.

    Problemet er bare, at jeg den seneste måned synes, at de der bekymringstanker dukker op igen og at jeg let bliver hård ved mig selv (Jeg er vokset op i et barndomshjem, hvor der var en tendens til at man bekymrede sig om alt og andres meninger, og meget bebrejdede sig selv/ blev bebrejdet, når ting ikke lige gik som man ønskede. Så der har jeg jo også måttet arbejde med at ændre min egen tilgang til livet). Efter at have oplevet et år, hvor jeg har været glad og haft overskud og tingene er gået godt, bliver jeg naturligvis nervøs, når jeg oplever de "gamle" tanker, men heldigvis kender jeg jo mine reaktionsmønstre.

    Er der nogle der har erfaringer med tilbagefald og hvordan man kan forebygge dem?

    26. december 2012 kl. 19:58

    Jeg sidder i samme båd og følger lidt med her 🙂 Alt det bedste til dig og du giver da mig håb. Min datterr er mdr og jeg får stadig tilbagefald.

     

    4. januar 2013 kl. 13:37

     Jeg har også haft det tæt inde på livet og mærkede igen symptomer eller hvad man skal kalde det. Mit barn er nu 2 år og 6 mdr. Jeg startede hos den samme psykolog som jeg gik til dengang og virkelig hurtigt har jeg fået det bedre og fået bearbejdet det, der lå til grund for depressionen til at starte med. Jeg har fået min appetit igen efter 3 år uden sultfølelse og jeg er endda kommet så langt at jeg GLÆDER mig til at skulle have et til barn når den tid kommer om forhåbentligt ikke så længe.

    Så jeg ville råde dig til at gå til psykolog igen, min læge gav mig en henvisning, med den begrundelse at det ellers ville blusse op næste gang jeg skal være gravid og blive mor igen. 

    Jeg håber du får det bedre snart! 

    27. maj 2013 kl. 21:58

    Jeg har haft en fødselsdepresion. Min søn er 2 år og 3 mdr. Har været medicinfri i snart et år 🙂 jeg kan godt blive vintertræt men kender mig selv godt og ved hvad signalerer jeg skal reagerer på.

    Jeg ønsker endnu et barn og samtidig med er jeg også nervøs for at opleve det hele igen, når det engang lykkes. Vil gerne have lov at nyde min baby hele vejen igennem næste gang.

    Viser 4 indlæg - 1 til 4 (af 4 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.