Close
Log Ind Opret Bruger

føler ikke jeg kan klare det

  • 7 oktober 2018, 13:51

    hej en dreng på 6 uger , og jeg har det ærligt talt ad helvedes til. Føler jeg er ved at få en nervesammenbrud ! Jeg kan ikke holde ud at det er mig der skal gå hjemme med ham ! Min mand går jo på arbejde og jeg mest lyst til at aflevere ham til nogen … jeg ville ønske jeg kunne blive sygemeldt og han kunne overtage barsel , desuden har vi en datter på 2,5 år .. nogen der har gjort det ? Kan ikke overskue det 

    7. oktober 2018 kl. 14:38

    Det vigtigste er at du får hjælp. Og hurtigt… ring til din sundhedsplejerske, hun kan sætte dig i forbindelse med et akutteam af psykologer hvor en psykolog kommer ud i dit hjem og hjælper dig. Det er første og meget vigtige skridt. Skriv eller ring til din sundhedsplejerske.. 

    7. oktober 2018 kl. 15:12

    Du skal ringe til din SP hurtigst muligt , eller læge. Det lyder meget som e  fødselsdepression du er ude i, og det skal der tages hånd om, før det er for sent! 

    Er der ikke mulighed for at din mand kan tage orlov i et par uger og aflaste dig ? 

    Håber det bedste for dig ❤️

    7. oktober 2018 kl. 15:28

    Må jeg vist hellere ! Er hjemme ved min svigerforældre og føler jeg er ved at bryde sammen konstant . Sidder på toillettet og græder lige nu .. kan mærke på min mand at han godt kan fornemme der er noget galt . Jeg kan slet ikke føle glæde og det er sindssygt ubehageligt at føle sig så lammet for følelser og samtidig overvældet af dem 

    7. oktober 2018 kl. 15:32

    Havde du det også sådan med din datter eller er det kombinationen af en nyfødt samtidig med et barn mere der har brug for dig? Kører amningen, er han tilfreds osv? Som de andre siger, så bør du bestemt række ud efter hjælp hos en professionel. Stort knus herfra 

    7. oktober 2018 kl. 15:42

    gakkelak skrev :

    Må jeg vist hellere ! Er hjemme ved min svigerforældre og føler jeg er ved at bryde sammen konstant . Sidder på toillettet og græder lige nu .. kan mærke på min mand at han godt kan fornemme der er noget galt . Jeg kan slet ikke føle glæde og det er sindssygt ubehageligt at føle sig så lammet for følelser og samtidig overvældet af dem 

    Du må fortælle din mand om dine tanker, hvis du ikke har delt dem med ham. Du skal have aflastning med det samme og han må evt. hjælpe med at kontakte sundhedsplejerske og læge, hvis du ikke selv orker det. Som de andre skriver, skal du have hjælp hurtigt, for det er bestemt muligt at få det bedre, og det fortjener både du og din familie.

    7. oktober 2018 kl. 15:52

    Havde det helt fint med min datter , der var ingen ting . Hun var også meget nem og amning kørte . Helt omvendt forløb her . Megen gråd , amning har været op ad bakke fra start . Køre til kiropraktor i et væk med og han har lige fået klippet sit tungebånd . Jeg har allerede mistet grebet om mig selv en gang hvor jeg brød helt sammen , men nu kan jeg ligesom ikke få samlet mig selv igen . Min hjerne sender ikke nogle signalstoffer ud agtigt .. 

    7. oktober 2018 kl. 16:31

    Din stakkel,- hvor er det synd for dig. Sådan skal det ikke være ????

    jeg synes også du skal bede om hjælp hurtigst mulig så du kan komme ovenpå igen, så du kan nyde din søn.

    jeg forstår dig også godt, jeg har en datter på 3 og en søn på 5 uger. Han er desværre meget hårdt ramt af kolik/mavekneb og er/var meget låst i nakken. Vi har også været Afsted til zoneterapi, kiropraktor og har fys ind over. De sidste dage har det været så slemt at han nærmest har skiftet imellem at græde 10 min og sove 10 min. Vi skal konstant vade rundt med ham, og der er intet overskud til den store heller..

    det er satme hårdt !! 

    Men jeg prøver at sige til mig selv at det er en periode, og st det går over.

    det med maven ved jeg, for min datter havde det også,- bare ikke så slemt.

    7. oktober 2018 kl. 17:04

    gakkelak skrev :

    Må jeg vist hellere ! Er hjemme ved min svigerforældre og føler jeg er ved at bryde sammen konstant . Sidder på toillettet og græder lige nu .. kan mærke på min mand at han godt kan fornemme der er noget galt . Jeg kan slet ikke føle glæde og det er sindssygt ubehageligt at føle sig så lammet for følelser og samtidig overvældet af dem 

    Ved din mand godt at du har det sådan? 

    Du er NØDT til at række hånden ud og bede om hjælp, selvom det er svært. Det er for dit eget bedste , og din mand og svigerfamilie vil helt sikkert gøre alt hvad de kan, for at hjælpe dig ???? håber virkelig at du får den rette hjælp – for din egen og din søn’s skyld! 

    7. oktober 2018 kl. 17:29

    Jeg vil bare sige at det er sindsygt hårdt at have det sådan, men du er bestemt ikke alene. Mange mødre har prøvet det inklusiv mig selv. Det bedste du kan gøre er at bede om hjælp. Alt den hjælp du kan få, og ikke skamme dig over du har det sådan. Det er helt iorden at have det sådan, selvom det er monster hårdt. Helt klart også snak med din sundhedsplejerske evt en psykolog fra akut-team som en anden skriver. De kan give dig nogle redskaber til at komme igennem en svær. Det skal nok blive bedre. Snak om det. Vær ærlig omkring dine følelser og du vil opdage at det er de færreste der Ikke har medfølelse og sympati.

    8. oktober 2018 kl. 06:38

    Jeg endte med at bryde sammen på vej hjem fra mine svigerforældre .. jeg fortalte ham fuldstændig hvordan jeg havde det !!! Det endte med min mor kørte mig til vagtlægen hvor jeg fik nogle piller så jeg kunne falde i søvn … jeg er stoppet med at amme , fordi jeg ikke kan klare det ( føles som et kæmpe nederlag) … 

    Avatar
    Anonym
    8. oktober 2018 kl. 07:06

    Godt at du har fået involveret din mand. Det er så vigtigt at du får noget støtte! 

    Mht amningen kan jeg godt forstå at det føles som en nederlag, men jeg synes det er så flot og stærkt gået at du har truffet den beslutning. Du skal passe på dig selv. Du er dine børns mor og skal have det godt både for din egen skyld men også for deres. Og hvis amningen bidrager med mere ondt end godt er den det ikke værd! Jeg læste er eller andet sted om en der sagde at man skal behandle sig selv lige så godt som man ville behandle andre. Det er jo så rigtigt! Vi kan være så hårde i vores kritik og også væremåde overfor os selv uden helt at se det. Jeg er sikker på du heller ikke ville kræve af andre at de fortsatte amningen i din situation. Det er vigtigt at du ikke forlanger for meget af dig selv lige nu.

    Ift. depressionen så synes jeg også du skal få fat i en psykolog. Hvis ikke du kan komme hurtigt til i det offentlige så måske i det private. Det har jeg selv været dog ikke i forbindelse med fødsel, men det hjælper altså. Og så vil jeg sige prøv at Kigge på de ting der er i din hverdag, hvilke af dem dræner dig for energi og hvilke giver dig energi? Måske kan din mand overtage dem der dræner dig så du kan bruge den korte tid man har for sig selv med et spædbarn på de ting der er gode for dig? Kan du få nogen til at gå en tur med din søn om dagen et par gange om ugen hvor din datter er i institution så du kan lade op igen? 

    Håber du kommer ovenpå igen snart ❤️

    Viser 12 indlæg - 1 til 12 (af 12 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.