Close
Log Ind Opret Bruger

At gå fra hinanden med baby

  • 11 oktober 2019, 19:28

    Vi er blevet enige om at gå fra hinanden, da vi simpelthen ikke kan få det til at fungere. Der er mange flere negative dage end positive og vi har prøvet alt. Terapi, være væk fra hinanden osv. Hellere være gode venner end dårlige ægtepar. Så der ingen sure miner. 

    Vi har en dejlig datter på et halvt år.

    Andre skilsmisse forældre der kan fortælle mig hvordan i gjorde med samvær, overnatning osv. Ved selvfølgelig det forskelligt fra familie til familie men det bare for at høre lidt råd til den kommende tid.

     

    Hvordan håndtere i det at undvære jeres børn? Den gør ondt! Selvom børn selvfølgelig skal se begge deres forældre. 

    11. oktober 2019 kl. 20:07

    Bliv boende sammen.! 

    Jeres liv er blevet vendt op og ned for et halvt år siden.. Intet er som før.. Overskyddet mindre osv..

    Der er allerstørst skilsmisse rate for gifte par med børn under et år..

    Det er fucking hårdt at have små børn, det medgiver jeg og mit eget ægteskab handler allermest om overlevelse.. Men vi ser flere og flere lyspunkter og er i dag glade for at vi ikke gik fra hinanden for 3 år siden da nummer 1 var et halvt år..

    Avatar
    Anonym
    11. oktober 2019 kl. 20:15

    Absurd dårligt tidspunkt at skilles på. I har en energikrævende baby. Vent 

    man skal ikke træffe livsændrende beslutninger hormonpåvirket, søvnunderskudsagtig osv

    og tror mig det ændre dig 1-2 år + og bliver kun lettere med tiden. 

    De første tre år skal man ikke skilles, hvis man overhoved kan undgå det – medmindre der næsten er tale om psykisk eller fysisk vold.

    11. oktober 2019 kl. 20:20

    trallalej skrev :

    Absurd dårligt tidspunkt at skilles på. I har en energikrævende baby. Vent 

    man skal ikke træffe livsændrende beslutninger hormonpåvirket, søvnunderskudsagtig osv

    og tror mig det ændre dig 1-2 år + og bliver kun lettere med tiden. 

    De første tre år skal man ikke skilles, hvis man overhoved kan undgå det – medmindre der næsten er tale om psykisk eller fysisk vold.

    Så enig.. Og er helt sikker på at der har været en større afhandling om det.. Kan bare ikke finde det..

    Muligt at livet som par ikke er fedt, men er helt sikker på at livet som skilte er dødssygt og bestemt ikke i barnets tarv..

    11. oktober 2019 kl. 20:30

    Der har været lidt af det hele i forholdet, som gør at det slutter. Intet forhold bliver så presset at partnere skal derud hvor det ikke er sjovt mere. Hvor man græder mere snot end at være glad. Selvom det hårdt, skal det også være et lykkeligt tidspunkt i ens liv.

    11. oktober 2019 kl. 20:32

    Jeg undrer mig over hvad jeres parterapeut har sagt til jer? 
    De fleste ved at man skal ikke blive skilt når man har børn under 1 år .. det er jo bare det hårdeste år, fik vi afvide

    11. oktober 2019 kl. 20:35

    Han gav os en masse værktøjer men da min eks man ikke synes det gav mening eller at han var forkert på den, kunne vi ikke bruge det i vores forhold. 

    11. oktober 2019 kl. 20:39

    Enig med de andre, man siger man skal lave en aftale inden man får børn at man ikke går fra hinanden de første 4 år, for det er de hårde år for parforholdet.
    Men I er selvfølgelig bedre til selv at vurderer det, jeg synes bare man også har et ansvar som forældre, da det ikke længere kun er jer det går ud over.

    Jeg har ikke selv erfaring mht skilsmissebørn.
     

    11. oktober 2019 kl. 20:39

    Nu kan der jo altså være mange gode grunde til at man vælger at gå fra hinanden – også andre end vold. Synes ikke man kan sidde og vurdere, at det er bedst for et par at blive sammen uden at kende grunden til at de har valgt at gå hver til sit! 

    Og så kender jeg flere par der er gået fra hinanden mens børnene har været små, hvor det bestemt ikke har været hverken dødssygt eller dårligt for børnene. Tværtimod, for børnene kan jo slet ikke huske at det har været anderledes. Og samarbejdet kører fint på trods af uenigheder, fordi forældrene formår at skærme børnene fra disse. Man behøver ikke at have en ringere barndom fordi ens forældre er skilt.

    11. oktober 2019 kl. 20:42

    babyy90 skrev :

    Han gav os en masse værktøjer men da min eks man ikke synes det gav mening eller at han var forkert på den, kunne vi ikke bruge det i vores forhold. 

    Har han givet dig en forklaring på hvorfor han ikke vil give det en chance? smiley

    11. oktober 2019 kl. 20:47

    Ulle8 skrev :

    babyy90 skrev :

    Han gav os en masse værktøjer men da min eks man ikke synes det gav mening eller at han var forkert på den, kunne vi ikke bruge det i vores forhold. 

    Har han givet dig en forklaring på hvorfor han ikke vil give det en chance? smiley

    Ja han synes ikke det terapeuten sagde var rigtigt crying

    11. oktober 2019 kl. 21:20

    babyy90 skrev :

    Ulle8 skrev :

    babyy90 skrev :

    Han gav os en masse værktøjer men da min eks man ikke synes det gav mening eller at han var forkert på den, kunne vi ikke bruge det i vores forhold. 

    Har han givet dig en forklaring på hvorfor han ikke vil give det en chance? smiley

    Ja han synes ikke det terapeuten sagde var rigtigt crying

    Jeg tænker det er meget normalt at være modvillig overfor den slags, især hvis det indebærer at skulle se indad sad Men er du okay med beslutningen så, eller er du ærgerlig over at han ikke vil være med til at prøve redskaberne af?

    Angående dit spørgsmål: Skal I have barnet lige meget hos hver af jer? Og skal I bo tæt på hinanden, så det er nemt at køre frem og tilbage? 

    11. oktober 2019 kl. 21:33

    babyy90 skrev :

    Der har været lidt af det hele i forholdet, som gør at det slutter. Intet forhold bliver så presset at partnere skal derud hvor det ikke er sjovt mere. Hvor man græder mere snot end at være glad. Selvom det hårdt, skal det også være et lykkeligt tidspunkt i ens liv.

    Det er jo rigtigt nok, som andre skriver, at man som tommelfingerregel ikke "må" gå fra hinanden inden for barnets første leveår.

    Og små børn kan faktisk lide under en skilsmisse, selv om de er for små til at give udtryk for det.

    Ingen af mine søskende eller barndomsveninder er skilt.  Men der har også haft gode, stærke, sunde parforhold, inden de fik børn.

    Men det betyder ikke, at det bare har været let, og der er da også en enkelt, der siden har fortalt mig, at hun frygtede for ægteskabet, da de havde fået barn.

    Jeg ved jo ikke, hvordan jeres forhold har været, inden I fik jeres barn, og om der har været nogel mislyde, som I har glemt at forholde jer til. Hvis et forhold vakler, så bliver det tit værre, hvis man får et barn. 

    Men hvis I er der, hvor jeres forhold ikke står til at redde, så må I jo hellere gå fra hinanden, mens i stadig kan tale nogenlunde pænt sammen og kan etablere et godt forældresamarbejde.

    Det kan I også få hjælp af parterapeuten til. Han eller hun kan hjælpe jer med at gå fra hinanden på en god måde. 

    Og så må I have en god snak om, hvad I hver især tænker om samvær osv.

    Avatar
    Anonym
    11. oktober 2019 kl. 21:38

    Hvad er det der går galt i jeres kommunikation eller måde at være sammen på. Hvad er det som han ikke kan se er brugbart som terapeuten påpeger..?

    12. oktober 2019 kl. 01:15

    For at svare på dit spørgsmål om hvordan en deleordning kan være, så vil jeg anbefale dig at kigge på familierethusets/statsforvaltningens vejledning på deres hjemmeside, eller hos Børns vilkår. 

    Nedenstående er fra statsforvaltningens vejledning (nu familieretshuset): “De små børn i alderen 9 måneder – 3 år
    Når I aftaler samvær for et meget lille barn, er det vigtigt at huske, at barnet er i gang med den helt grundlæggende udvikling af sin personlighed og sin tillid til verden. Barnets evne til tilknytning dannes i løbet af de første 11⁄2 – 2 leveår, og denne udvikling må ikke forstyrres. Jeres barn har brug for at lave en tilknytning til en primær omsorgsperson. Når jeres barn lærer at knytte sig til en person, vil det også kunne knytte sig til andre. Det hænger blandt andet sammen med, at jeres barn vil begynde at lære at kunne generali- sere. Det vil sige, at barnet kan overføre erfaringer fra den ene situation eller person til en anden situation eller person. Barnets evne til tilknytning udvikles gradvist og løbende, og er ikke en hindring for, at barnet i kortere tid ad gangen kan være alene sammen med andre voksne end den primære omsorgsperson.
    Børn trives med at have flere tilknytningspersoner. Samtidig har små børn et udstrakt behov for tryghed, forudsigelighed og sammenhæng i hverdagen, hvilket bedst sikres ved en fast base hos den ene af forældrene”. 

    Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 34 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.