Close
Log Ind Opret Bruger

Når hundene bliver glemt.. Lang historie forud…

  • 10 oktober 2020, 15:24

    Jeg har bare så meget brug for at dele mine tanker, som jeg ikke kan dele med nogen. Håber i vil læse med. 

    Jeg pumper ud, og skal pumpe så meget som muligt, da amningen gik i vasken af mange årsager. Jeg prøver dog og få amningen op og kører ved siden af udpumpningen, og jer der har prøvet pumperiet og et flaske barn, ved hvor drænende det er. Jeg er konstant PÅ, da min pige på 4 mrd, kun sover en cyklus pr., lur, og det er kun i luren jeg kan pumpe. Jeg har derfor ikke tid til afslapning. Siden dag 1, har jeg ikke kunne trives med vores hunde. De gøer, gøer og GØER flere gange dagligt, da de hører hver en lyd (vi bor i hus) og reagerer. Det generede mig ikke før hun kom til. Men nu vækker de hende i en chok tilstand i en lur om dagen. Det er SÅ frusterende. Jeg sad på hoppebold i 10 timer i de første 2 måneder, så hun kunne sove – også er det bare så irriterende, når hun bliver vækket af dem. Det nytter ikke noget at putte udenfor, da man sagtens kan hører dem. De tror hele tiden far kommer hjem fra arbejde. Jeg har selvfølgelig ikke tid til at gå tur med dem, og far får heller ikke gjort det (han arbejder 14 timer af gangen) og orker det ikke til dagligt. Ja, det er ikke den måde jeg vil holde hund på og er meget imod det.

    Far sover på sofaen, da han synes det er synd at de ikke må sove med os (samsovning) i sengen, når de har været vant til det. Så han sover med dem. Der er så mange ting. De får KALM (reducerer stress) om aftenen inden far kommer hjem, så de ikke gør op til. Men de skræmmer hende fra vid og sans når de gør, når han kommer hjem. Sidste gang var dråben, da hun slet ikke kunne falde til ro. Hun var SÅ bange, og forståeligt, jeg får selv et chok da jeg også sover. De er ude i gangen, og altså ikke i samme rum som os. Jeg kan ikke give dem alt den nærhed de søger dagligt, da jeg er proppet med ting jeg skal nå som I kan læse. Det er mig som står tilbage med hundene, da far jo arbejder meget og jeg er på barsel. Jeg kan gå ind for og pusle, og kan så komme tilbage for at se de har spist min mad der stod på bordet. Det sker hver gang jeg ikke lige husker at stille det væk. De er gode nok når far er hjemme, så han ser jo ikke det jeg ser. Og han er aldrig alene med dem og hende, det er jeg. Jeg synes bare det er møg syndt for dem, da jeg jo bruger meget af dagen på at tysse og skælde ud på dem, da hun græder i baggrunden og alt er KAOS.

    Far er fuldstændig urokkelig når det kommer til hundene, og en tikkende bombe hvis jeg nævner det igen. Jeg så jo gerne det kunne lykkedes med dem, men det føler jeg bare ikke, her efter 4 måneder er det slet ikke blevet bedre. Tværtimod. Jeg er stor tilhænger af at beholde hunden til slut, men hva så når ens hverdag bare ikke fungerer? Jeg er jo så stresset oveni alt det her og de er bare i vejen, og det knuser mit hjerte, at det kun kan være sjovt når far er hjemme. Puha, der er mange tanker og følelser i det her. Vi havde jo også en grim oplevelse sidste  år da vi forsøgte med et seniorpar til vores hunde, men fandt ud af de var svindlere, ja så det er et ømt emne for min mand. Jeg synes jo ikke min pige skal udsættes for det de byder hende. Jeg måtte fx putte hende om 3 GANGE idag, da de gøede og hun så skrålede bagefter. De røg ind på et værelse indtil hun vågnede igen. Jeg kunne bare ikke mere. Wow, hvor er det bare frusterende. Og vi skal jo have nr 2 om nogle år igen, så er det forfra eller hvad..

    Jeg går og små græder hver dag. Det er bare så udmattende, at ALLE vil have noget af mig hele tiden. Når jeg hygger med min pige, vil hundene også, når jeg pumper, vil de også, de knirker for opmærksomhed, min mand vil have opmærksomhed fra mig, ALLE vil have noget af mig……. Men ingen tager sig af om jeg trives i det her. Det er så irriterende, at far ikke ser det fra min side og bare siger, at de også skal være her. Han sætter dem før hende, og det hader jeg. Jeg kan normalt sove med hende kl 19.30, men må nu holde mig vågen ved siden af til kl 22 hvor han får fri, så jeg kan tage hundene i armene, så de ikke gør. og de mindre timer dræner mig. Jeg fortæller ham det, og får bare igen at så ved han ikke hvad vi skal gøre = så står jeg med lorten igen. Jeg ammer, pumper, giver flaske, skal være tilstede og samtidig nå vand og mad som jeg heller ikke når altid. Nu skal jeg også ned i søvn, og han aner bare ikke problematikken i det. 😭 Hvad pokker gør jeg. Jeg er jo bange for at han vil forevigt blame mig for ikke at kunne fungerer med hundene, så det med tiden bliver en torn for ham. Jeg kan jo ikke gå ud med hende uden at efterlade dem, og det gør så ondt på mig, at de ikke får en tur, så jeg går ikke særlig meget ud. Jeg har så dårlig samvittighed. Og jeg føler mig så alene. 

    Håber hvis du har læst med, vil holde en pæn tone.. ❤️

    10. oktober 2020 kl. 15:42

    Puh det lyder godt nok hårdt!! Stort kram fra mig til dig ❤️
    Vi har også en lidt krævende hund så jeg kan godt se hvad du mener og man ved at der kommer den der med "ddt er jo bare en hund" og det er det selvfølgelig og så er det jo det heller ikke.

    Jeg sagde til min mand at det var hans ansvar at hunden hverdag var velluftet og tilpas, jeg havde ikke tid og overskud til det. Så måtte der komme en og gøre det ellers. En anden ide kunne måske være en løbegård? 
     

    Jeg håber du finder en løsning der fungerer, for det er da alt for hårdt for dig og din baby at være i ❤️

    10. oktober 2020 kl. 16:09

    Det lyder rigtig frusterende, og kan godt sætte mig ind i det. 

    For det første skal man virkelig vende sig til at man konstant er på, både mentalt , men også fysisk, at der altid er en eller anden tæt på en, når man bliver mor. 

    Der næst vil jeg så, hvis jeg var dig, tænke om amning er vejen frem, når udpumpning tager meget overskud fra dig (man har jo ikke meget i forvejen), og eventuelt ren flaske kunne hjælpe bare lidt, så du fik lidt MIG tid. 

    Der næst ville jeg tage en alvorlig snak med far om at, når han komme hjem er det hans ansvar at hundene bliver luftet og aktiveret, uanset arbejds mængde, især når han vil beholde dem. 

    Min kæreste havde arbejds uger med 50-60 timer i de første måneder med vores datter, alligevel vidste han at han skulle gå tur med hunden, når han kom hjem, og han gjorde det så også troligt. 

    For mig hjalp det mig at lave små ting med hunden, og så gik vi så også 2 ture med barnevognen om dagen, for vi har en utrolig aktiv hund. Men det passede så også med lure, og vores datter var nem at putte i barnevognen. Men ellers så smid godbidder ud i hele haven, når du har 3 min. Og smid så hundene ud og søge efter dem, så er der 10 min ro, og hundene bruger deres hovede. Køb nogle gode ben, som de kan gnave i, i lang tid. Og deres mad, smider du også ud på græsset, og så må hver hund på skift søge efter deres foder. Lidt tip til at underholde hundene lidt, uden at skulle forlade huset. Ligeledes måske i skal se på, om dér kan gøres noget ved at de gør, eks at de kommer og for en godbid, så snart der kommer nogen, derved har de ikke tid til at gøsmiley

    Avatar
    Anonym
    10. oktober 2020 kl. 16:10

    Det lyder sindssygt hårdt, og jeg synes ikke din mand lyder fair. Hvis det var mig ville jeg være fuldstændigt kold over for om han i fremtiden ville bebrejde mig noget med hundene (hvad er det dog også for en måde at være på? ) Han ville i stedet få sådan en svada over sit svigt. Han bliver nødt til at tage medansvar.

    Du bliver nødt til at sætte dig selv forrest, og dét har du ret til. 

    Jeg ville være så tæt på at pakke en taske og tage væk med barnet til der er en løsning som I kan fungere i. 

     

    10. oktober 2020 kl. 16:44

    Du lyder, som om du har brug for en ferie. Jeg har selv stået i problemet med amning, udpumpning og flaske + en syg kat, der både ville have opmærksomhed (fordi han ikke måtte komme ud som vanligt) og skulle have medicin + en mand der arbejdede meget + en pige der kun sover 3 lure af 30 min. Jeg endte med at gå ren flaske – og det har ikke gjort den store forskel, altså jeg skal ikke pumpe flere gange dagligt, men så er der jo også oprydning og madlavning og… Du kender det helt sikkert.

    Har I mulighed for at lave en løbegård til hundene? Eller få en skolepige/dreng til at komme og give hundene en gåtur hver dag? 

    Avatar
    evp
    10. oktober 2020 kl. 16:52

    Som min mand så fint udtrykker det, så er det et fuldtidsjob at være på barsel. Og vi er pt. på barsel sammen, så jeg tør da slet ikke forstille mig, hvor hårdt jer der er alene på barsel arbejder.

    Hvis de hunde er så vigtige for din mand, så må de være hans ansvar. Du har hverken tid eller overskud, og så må han tage over. Hvordan kan passer det ind i sin dag med sindssygt meget arbejde, det må være hans hovedpine. Og så må han jo evt. have dem til en adfærdsspecialist, så de kan blive trænet i ikke at gø og vække baby. For det virker ikke fair, at du skal tage ansvaret for dem, når du faktisk er nået til et punkt, hvor du ikke synes det er forsvarligt mere, og egentlig gerne vil give dem et bedre hjem.

    Her hjemme har vi kat, og han er absolut også blevet nedprioriteret da baby kom. Katte gør jo heldigvis ikke, og vi sørger for at give ham al den opmærksomhed vi har tid og overskud til, men jeg ville klart heller ikke have det fedt, hvis vi fx. ikke havde tid og/eller overskud til at sørge for hans basale behov (og det er altså ikke en pegen fingre af dig – jeg kan så godt forstå, at overskudet ikke er der til lange gåture, og at det smutter med vand og mad, når du er alene med en baby der ikke sover så meget og samtidig skal pumpe ud!).

    Avatar
    Anonym
    10. oktober 2020 kl. 16:58

    Hvis jeg var i din situation ville jeg seriøst overveje mme. Det er et fint alternativ og du er ved at gå ned på det andet. Hun er samtidig 4 mnd så du skal alligevel også til at introducere "rigtig mad" snart. 
    Sandsynligheden for at få en velfungerende amning op at køre med mangel på mad, hvile og drikke osv er ret lille.

    10. oktober 2020 kl. 19:04

    lyder virkelig hårdt ????

    Har i overvejet at opsøge en "hundebørnehavne" et sted ens hund kan komme hen og være mens man er på arbejde, de ligger rundt omkring i Danmark. Ellers ville jeg anbefale at gå med hundene mens du putter barn i barnevogn, de opføre sig altid bedre når de er ordenlig stimuleret. 

    Avatar
    Anonym
    10. oktober 2020 kl. 19:05

    Det lyder på mig som om jeres hunde er meget understimuleret (jeg er vokset op med hundetræner-forældre). 
    tror det er vigtigt du finder en måde hundene får noget at foretage sig i løbet af dagen. Tag datteren i barnevogn og tag hundende ud på en lang gåtur, køb evt et aktivitetsbræt til at putte foderet i eller nogle lækre guffere , så får de stimuleret deres hoveder og behøver ikke fare op over alle små lyde. 
    Jeg kan godt forstå det er hårdt! Men jeres hunde har jo ikke mulighed for at forstå at de ikke kan få samme opmærksomhed og aktivering som de plejer. 
    Jeg tænker også det er vigtigt at du får husket dig selv i det hele, bed manden tage over når han kommer hjem hvis han insisterer på at han vil beholde hundene så må han jo lufte og aktivere dem når han kommer hjem. 
     

    Søg evt hjælp hos en dyreadfærdsbehandler, hundene SKAL ikke gø hele dagen på den måde. Hvilke hunde har i? 
     

    Jeg håber ikke du tager mit svar som slag i hovedet, det lyder bare ikke som om at det er en mulighed for jer at skulle af med hundene og så skal alle parter jo tilgodeses, og hundene kan ikke tilsidesætte sig selv fordi i har brug for det, desværre. 
     

    Håber i finder en god løsning for jer alle ????

    10. oktober 2020 kl. 19:23

    Perle18 skrev :

    Det lyder rigtig frusterende, og kan godt sætte mig ind i det. 

    For det første skal man virkelig vende sig til at man konstant er på, både mentalt , men også fysisk, at der altid er en eller anden tæt på en, når man bliver mor. 

    Der næst vil jeg så, hvis jeg var dig, tænke om amning er vejen frem, når udpumpning tager meget overskud fra dig (man har jo ikke meget i forvejen), og eventuelt ren flaske kunne hjælpe bare lidt, så du fik lidt MIG tid. 

    Der næst ville jeg tage en alvorlig snak med far om at, når han komme hjem er det hans ansvar at hundene bliver luftet og aktiveret, uanset arbejds mængde, især når han vil beholde dem. 

    Min kæreste havde arbejds uger med 50-60 timer i de første måneder med vores datter, alligevel vidste han at han skulle gå tur med hunden, når han kom hjem, og han gjorde det så også troligt. 

    For mig hjalp det mig at lave små ting med hunden, og så gik vi så også 2 ture med barnevognen om dagen, for vi har en utrolig aktiv hund. Men det passede så også med lure, og vores datter var nem at putte i barnevognen. Men ellers så smid godbidder ud i hele haven, når du har 3 min. Og smid så hundene ud og søge efter dem, så er der 10 min ro, og hundene bruger deres hovede. Køb nogle gode ben, som de kan gnave i, i lang tid. Og deres mad, smider du også ud på græsset, og så må hver hund på skift søge efter deres foder. Lidt tip til at underholde hundene lidt, uden at skulle forlade huset. Ligeledes måske i skal se på, om dér kan gøres noget ved at de gør, eks at de kommer og for en godbid, så snart der kommer nogen, derved har de ikke tid til at gøsmiley

    Ja, alt er selvfølgelig meget overvældende når man bliver mor – men kan godt rumme mand og baby vil have noget af mig (selvfølgelig jo) men jeg kan bare ikke give mere efterfølgende til hundene. Der er bare ikke mere at give af.. Nu har vi 4, ja 4 små hunde. Ja små også ovenikøbet, så udover at min datter er den største barnevognsnægter og jeg kun lige kan putte hende i den på værelset, hvor før var det slyngevuggen, så er det bare ikke muligt med en gåtur.

    Jeg vikler også, men kan simpelthen ikke nå alle sammen. Der går for meget pres i det, og det er slet ikke sjovt. God idé med godbidder i haven, det vil jeg da forsøge. Dog strækker to af dem hvis der ikke er madskål, men til hygge er det nok fint i græsset. Desværre gør de uanset hvad, jeg har prøvet alt, men det er bare umuligt. De har det i genet og de ved det er far, så den får ikke for lidt. Desværre.

    Men jeg kan sige til ham de er hans ansvar, og at han må sørge for dem. Så må vi se hvor sjovt det bliver for ham. Jeg kan godt blive træt af hvor let han tror det hele er, puha de fædre har bare ingen idé. 

    Tak for din besked ❤️

    Avatar
    Anonym
    10. oktober 2020 kl. 19:26

    Jeg er imponeret over at du kun smågræder. Jeg ville hyle hver dag, hvis det var mig, der skulle igennem det der.

    Din mand kan ikke arbejde 14 timer om dagen og forvente at du kan passe barn og stimulerer 4 hunde. Det er ganske enkelt umuligt. En hund (uden at kende deres alder) kræver alligevel en del timers stimulering om dagen. Synes faktisk din mand er rigtig uretfærdigt at han forventer du kan stimulerer 4 hunde og passe en baby.

    synes du skal starte med at vurdere, hvilke ting i din hverdag du kan gøre nemmere, også selvom du skal gå på kompromis med dine ønsker.

    kunne du gå over på erstatning? Få hjælp i huset? Hyr en hundelufter, der kommer hver dag og tager hundene med ud på en lang tur? Findes der 'hundebørnehaver' i nærheden af jer? Måske få hundene passet i en hel uge, så du har mulighed for lige at "falde på plads" i nogle rutiner? Har i en indhegnet have/græsplæne, i kan lade jeres hunde søge deres måltider i? Det er rigtig god aktivering af hundehoveder.

    og din mand har 0{51e66ef9f545c2944d11491ebdb37d1a10d1b298a44166f364fae42c5b93730a} ret til at sige nej til nogle at de løsninger, der kan få det til at fungerer for dig. Alternativt må du sætte et kompromis op for ham. Enten giver han hundene en ordentligt luftetur når han kommer hjem… eller også kan i ikke have hund. Ellers må han komme med løsningsforslag, for jeres nuværende situation er ikke holdbar, du vil gå i stykker til sidst.

    10. oktober 2020 kl. 19:29

    MortilR2017 skrev :

    Det lyder på mig som om jeres hunde er meget understimuleret (jeg er vokset op med hundetræner-forældre). 
    tror det er vigtigt du finder en måde hundene får noget at foretage sig i løbet af dagen. Tag datteren i barnevogn og tag hundende ud på en lang gåtur, køb evt et aktivitetsbræt til at putte foderet i eller nogle lækre guffere , så får de stimuleret deres hoveder og behøver ikke fare op over alle små lyde. 
    Jeg kan godt forstå det er hårdt! Men jeres hunde har jo ikke mulighed for at forstå at de ikke kan få samme opmærksomhed og aktivering som de plejer. 
    Jeg tænker også det er vigtigt at du får husket dig selv i det hele, bed manden tage over når han kommer hjem hvis han insisterer på at han vil beholde hundene så må han jo lufte og aktivere dem når han kommer hjem. 
     

    Søg evt hjælp hos en dyreadfærdsbehandler, hundene SKAL ikke gø hele dagen på den måde. Hvilke hunde har i? 
     

    Jeg håber ikke du tager mit svar som slag i hovedet, det lyder bare ikke som om at det er en mulighed for jer at skulle af med hundene og så skal alle parter jo tilgodeses, og hundene kan ikke tilsidesætte sig selv fordi i har brug for det, desværre. 
     

    Håber i finder en god løsning for jer alle ????

    Jeg er også meget hunde crazy, og trænede klik træning med dem førhen. Jeg har vidst lært og opsnappet alt hvad der er af vide om hunde, så jeg er slet ikke i tvivl om at de er understimuleret. De laver jo ikke særlig meget om dagen. Det er jo der hele mit issue er – at de bliver forsømt.

    Min datter hader barnevognen, så det er helt umuligt og der er tale om 4 små hunde, så selvom jeg vikler hende, så går der meget pres i det og jeg bliver stresset. De gør dog ikke hele dagen, men ved lyde og ting når de tror far kommer hjem. De er meget PÅ når far er væk, for hvornår kommer han så hjem? De er chihuahua blandinger. Mit problem er at deres adfærd, går udover min datter og hvad får hun ikke af traumer, hvis hun skal vågne i en chok tilstand hver aften.????

    Også er mit problem, at far ikke vil indse, at det er et problem. 

    Avatar
    Anonym
    10. oktober 2020 kl. 19:39

    Har du prøvet at bede far tage en fridag, hvor han er dig? Eller bare en dag, han alligevel har fri, hvis han har fri i weekenderne. 

    Hvis i har flaskebarn, burde det næsten være muligt at han tager en fridag og derfra tager en dag som dig… og du tager ud af huset og får en velfortjent pause.

    Så kan han helt sikkert se problemet bagefter 🙂 og hvis han ikke vil, må han komme med en helvede god grund.

    10. oktober 2020 kl. 19:44

    sjæleven skrev :

    Det lyder sindssygt hårdt, og jeg synes ikke din mand lyder fair. Hvis det var mig ville jeg være fuldstændigt kold over for om han i fremtiden ville bebrejde mig noget med hundene (hvad er det dog også for en måde at være på? ) Han ville i stedet få sådan en svada over sit svigt. Han bliver nødt til at tage medansvar.

    Du bliver nødt til at sætte dig selv forrest, og dét har du ret til. 

    Jeg ville være så tæt på at pakke en taske og tage væk med barnet til der er en løsning som I kan fungere i. 

     

    Tusind tak, det er også bare møg hårdt at være i. Det værste er jo næsten, at jeg ikke må være negativ overfor ham når han har fri. Han vil gerne have det positivt. Ja, i know. Men han kan simpelthen ikke klare presset i sit hoved, når han har været så meget på arbejde også ikke kan komme hjem og få ro i hovedet. Han talte ikke til mig i flere timer sidst vi kom ind på hundene. Det var også meget hårdt, da han lå i sofaen og ignorerede os fuldstændigt. ???? Og jeg kan heller ikke nævne hvor irriterende det er, at de har gøet når vi skriver sammen (for og komme ud med mine aggressioner, altså det er sku mega irriterende at stå med det alene) fordi han også bliver pist af min negativitet der. Jeg er faktisk ikke en negativ person, og jeg har virkelig meget selvindsigt, men kan altså ikke være frøken solskin hver dag. Jeg har også følelser. Så det er bare svært når jeg ikke kan dele det med ham, fortælle hvor hårdt dagen har været, fordi det så bare gør hans dag værre. Jeg vil jo gerne støtte ham i hans arbejde, han arbejder meget for os, men hvad med mig ????

    Så ja, du har helt ret med medansvaret. Problemet er bare, at han ikke kan se at der ER et problem. Han er jo ikke hjemme og kan se det her, og jeg kan tydeligvis ikke sige det til manden. Jeg sagde også til ham sidst, at jeg var træt af at han satte hundene før vores datter men det mente han ikke. De skal jo også være her. Da hun var 5 uger gammel, kom vi hjem fra lægen og hun var endelig faldet til ro i mine arme. Vi kommer hjem og hundene går besærk. Jeg skælder ud og skynder mig ind i sofaen og hopper, så hun kan få ro igen. Han sagde til mig, at der altså også er andre der skal være her end os (mig og vores datter) og jeg svarede konsekvent, nej det er der ikke.

    Jeg kan godt følge dig, men kunne aldrig gøre det mod ham. Jeg ved han er sønderknust ved tanken om at miste dem, og skrækslagen om familien vil være god nok. Vi er begge grådkvalte ved tanken om det, han forguder dem, da de er så tæt knyttet. Så det er bare svært, når det er mig der har dem mest (nu er han fx væk i 3 dage og hvem står så tilbage med alting?) og min hverdag ikke fungerer.

    Jeg prøver og sætte min datter først, og håber jeg kan komme igennem til ham. Men føj hvor er det svært altså. 

    Avatar
    Anonym
    10. oktober 2020 kl. 19:56

    Har ikke et godt råd, da jeg ikke har hund eller er vant til hund. Men f*ck hvor lyder det hårdt med hårdt på. Så vil bare sende et stort kram afsted til dig. Jeg ville tudbrøle, hvis jeg stod i den situation. 
    Håber I finder en god løsning, som lader alle være glade i sidste ende. 

    Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 36 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.