Jeg har ingen erfaring med om mælken kan komme igang efter 8 dage, men umiddelbart tænker jeg at det kan den godt. Så bliv endelig ved med at prøve, selvom det er hårdt. 
For mig selv løb den til første gang ved 6-7 dage, og anden gang ved 4-5 dage. 
Jeg kunne så desværre ikke få mine drenge til at tage brystet, og pumpede ud i nogle uger, indtil jeg gav op og skiftede til MME. De er begge kommer til 3 uger før termin.

Jeg har altså selv to MME børn, og de klarer sig fantastisk. Der er også fordele i det, i form af at far kan være meget mere med fra start, og få et tættere bånd til barnet. 

Uanset, så må du ikke føle dig som en dårlig mor, hvis det ender med MME. 

Ved min den første kom mælken aldrig rigtig i gang og i stedet for at stesse over det, valgte jeg mme.

Min datter er nu 3 år har ikke haft udfordringer pga mme. 

16 mdr efter min datter kom mine tvillinger til verden og jeg valgte amning fra, både fordi det ikke lykkedes første gang men også fordi jeg ikke brød mig om at tandemamme. 

De er nu knap 2 år og trives ganske fint. 

At vælge flasker er IKKE et nederlag. Børn trives fint på mme, far kan aflaste og man kan få masser af nærhed ved at give flaske, hvor man kan få dejlig øjenkontakt med sit barn. 

Min søn fik også sonde og lå på neonatal. Han blev godt nok ikke født for tidligt, men hans lunger havde det svært. Han kom ud ved kejsersnit og jeg mistede også meget blod. Jeg kunne heller ikke malke meget ud de første mange dage. Faktisk kom der kun så lidt, så min søn kun kunne få en dråbe på en vatpind. Jeg mælkede ud og gav suplerende i en måned og til sidst havde jeg nok mælk til at kunne fuldamme. Det var sindssygt hårdt at malke ud og give suplerende, men jeg er glad for at jeg gjorde det. Masser af væske var godt for mig og så søvn, da jeg endelig kunne sove lidt. 

Hej. Stort tillykke med at du er blevet mor. 
jeg opgav amning. Mit barn fik og vi havde problemer med maven. Jeg er ret sikker på det var fordi vi gav Nan. Jeg vil prøve hipp (øko) eller en blanding af blå og grøn alomin, det har jeg hørt rigtig meget godt om fra mine veninder. 
 

Hvis din søn er stabil nok til hud til hud kontakt kan dette måske sætte produktionen igang ellers er det hvilke og masser af positive tanker og handlinger for og om dig selv.

Nyd din dreng og husk at en god mor ikke sidder i brystbenet 10000 x tillykke med ham. 

Der gik også lidt tid da jeg fik min søn før der kom gang i mælken og i starten måtte han få lidt erstatning. Jeg brugte lidt mild massage af brystet samt løst tøj for ikke at lukke af for mælken. 
Jeg fik også Aks pga svangerskabsforgiftning, heldigvis først to uger for tidligt. Men der kom ikke gang i mælken hos mig før jeg fik grædt ud (over den traumatiske oplevelse, samt skuffelsen over at fødslen ikke blev som jeg havde ønsket) og at jeg fik ro og noget søvn. Derudover så hvis du må/har muligheden for at få ham på brystet med hud mod hud er det også en god ide. 
 

Så mit råd til dig er at du skal prøve at slappe af i situationen selvom jeg godt kan forstå det er svært. 
men jo bedre du har det og mere udhvilet du er jo nemmere kommer mælken. 
 

Stort tillykke med jeres søn! Jeg kan godt forstå du gerne vil amme og give din søn den bedste start på livet og jeg synes bestemt du skal blive ved med at prøve. Men som en anden også har skrevet, sidder en god mor ikke i brysterne/mælken. 
Rigtig meget held og lykke med det hele 

For det første et kæmpe kram herfra. Neonatal-livet er så hårdt og klaustrofobisk. 

Min datter er født syv uger for tidligt også på grund af svangerskabsforgiftning. Jeg pumpede også ud fra hun blev født ved kejsersnit, men min mælk løb først rigtigt til i uge 2-3 efter fødslen (i uge 4 var der så til gengæld mælk til nærmest at mætte en elefant). Indtil da fik min datter donormælk og de få dråber jeg kunne producere (jeg brugte også vatpinde til at få det i munden på hende)

Jeg var ret syg den først halvanden uges tid efter kejsersnittet. Det var først efter vi var blevet overflyttet fra Riget til Hillerød at der kom ro på min krop, og omgivelserne blev langt mere rolige, at mælken begyndte at komme efter en uges tid, mener jeg. Jeg tror også jeg sprang nogle udpumpninger over om natten på Riget for simpelthen at få sovet.

Jeg kan huske at jeg da jeg kom til Hillerød, bare græd en hel eftermiddag, fordi mit hoved skulle indhente alt det min krop havde oplevet. Jeg tror også det hjalp. 

Så ud fra min egen historie vil jeg mene der er håb. Det sagt er det bare rigtigt hårdt at pumpe ud døgnet, give sonde osv. Så jeg tror også du skal mærke efter i dig selv om hvor lang tid det er værd at blive ved. Som mange andre skriver er det ikke noget problem med mme i forhold til ernæring og relationen til barnet. Det kan give maveproblemer, men det kan tit løses ved at skifte mærke.

Der er mange faktorer der spiller ind på ens situation - jeg havde f.eks. min mand medindlagt i stort set hele forløbet. Så han kunne give sonde, mens jeg pumpede ud. Vores datter var lille, men ikke syg, så vi havde ikke de bekymringer som rigtigt mange andre forældre havde. Hvis det at stoppe med at pumpe ud er der gør at du kan hænge sammen, så er det måske det rigtige. 

Tusind tak for alle jeres beskeder og deling af erfaringer. Det giver mig lidt ro i sindet at få at vide, at jeg ikke er en skuffelse eller giver min søn dårligere vilkår ved at give modermælkserstatning. Jeg tror virkelig, at søvnunderskuddet begynder at sætte sig hårdt på mig. Jeg er alene (donorbarn), så der er ingen partner til lige at aflaste mig. Min søn er, forståeligt nok, meget sensitiv. Han græder virkelig meget hver nat, og kan kun falde til ro ved at ligge hos mig på mit bryst. Så det bliver hver nat lidt ligesom at sove i en flyver/bil. Det er aldrig sådan helt den dybe søvn.

Jeg tror også, at de dér natlige malkninger er en del af stressfaktoren, idet jeg især har svært ved det, når han ligger hos mig. Samtidig er jeg så udkørt, at jeg har sprunget de natlige malkninger over  Så selvom tanken om, at jeg ikke vil kunne amme ham og give ham min mælk gør mig ret trist, kan jeg mærke, at jeg snart er nået min grænse. Jeg har prøvet powerudmalkning uden succes. 
 

Jeg tror, at jeg giver det et par dage mere og så er jeg nok nødt til at stoppe for min eget helbreds skyld. 

Nu ved jeg ikke hvor du er indlagt, men på Rigshospitalet hjælp personalet mig med at lægge min søn til. Jeg ved ikke om din er for lille til at blive lagt til, men det var først, da vi lærte at amme, at min mælkproduktion steg. 
Som de andre siger, så sidder en god mor ikke i brysterne  så prøv kun så længe du kan holde det ud. 

Både kejsersnit, samt for tidlig fødsel har indflydelse. Og han er jo oveni så lille, at han ingen sutterefleks har til at stimulere dig...

Hvis det er enormt vigtigt for dig, duer det ikke at springe de natlige amninger over - men her er det man må prioritere.. Vil man gerne være mor og til stede - eller ødelagt og på randen af sammenbrud 😓

Jeg fik én 8 uger for tidligt, og supplerede med MME faktisk hele vejen, til jeg gav op kort efter hjemkomst da hun var omkring uge 36.. Hvis man skal amme, malke ud efterfølgende, skifte og hvile - så er der ikke flere minutter i døgnet desværre.

Hun er over gennemsnittet i vægt og længde, og har været det helt fra termin tidspunkt. Så størrelse mæssigt har vi ikke kunnet mærke en indvirkning. Gør hvad der føles rigtigt, og glem hvad alle andre siger og mener. Få kan sætte sig ind i de problematikker man i forvejen står i, hvor stressende mange uger på neo er, og hvordan det er at stå alene med det. Så tag nogle beslutninger, der holder ❤️🙂