Close
Log Ind Opret Bruger

Tanker ifm. nr. 2

  • 18 juli 2013, 23:19

     I nov. 2010 fødte jeg en dreng 32+4, 1915 gr og 44 cm. 

    Det var et akut kejsersnit pga han lå med benene ned.

    Det kom selvfølgelig som et kæmpe chok, og vi var slet ikke parate til at blive forældre på det tidspunkt.

    Han var jo en stor og fin dreng, og selve forløbet på sygehuset gik over alt forventning og i dag er han uden senfølger, og sund og rask. Vi kom hjem efter 19, hvor han vejede omkring 2400 gr.

    Men…. vi venter nu en lille pige, og jeg er i dag 14+4. tankerne omkring det at føde for tidligt har selvfølgelig allerede meldt sig, og både ved lægebesøg og ved jordemoder, har jeg svært ved at holde tårerne tilbage… og det er jo noget pjat, for alt er jo gået så godt med den store…

    Både mand og mine forældre, de har hele tiden sagt, at der er jo ikke noget at være bekymret for, fordi han netop ikke har taget skade af at være født for tidligt, og derfor har jeg måske også lidt følt, at mine følelser ifm hele sidste fødsel, er blevet negligeret lidt, at jeg ikke har lov til at være ked af det og chokeret… Problemet er bare, at jeg ved ikke hvor jeg skal gå hen med det… Lægen kan jo bare sige, at det skal nok gå det hele, og der bliver jo holdt øje, og ja.. jeg bliver også sat i gang med noget hormonbehandling til august, for at forhindre det sker igen…

    Ved jordemoderen i tirsdags, begyndte hun at snakke om den kommende fødsel, og jeg blev helt mundlam.. Jeg har seriøst ikke tænkt på at lillesøster skal ud inde fra maven, og slet ikke hvordan.. som jeg sagde til hende, så lige nu, der tænker jeg kun på at nå til uge 33, og længere går min kalender ikke… 

    Hvordan har I andre der har født for tidligt reageret ved en ny graviditet?? Hvordan har I fået bearbejdet hele oplevelsen, og især hvis det har været akut?

    19. juli 2013 kl. 06:14

    Jeg fødte min søn 6 uger før tid i 2008 der var lidt startvanskeligheder og pga lukkede fontaneller ved fødsel blev han opereret da han var 6 mdr vi havde et babyabbonnement hos falck og fik derigennem psykologhjælp hvilket hjalo rigtig meget. Han har ingen senfølger af den tidlige ankomst men først nu føler vi os som en hel familie der kan overskue så er nu 27+0 med en lillebror og frysende for at føde for tidligt er der bestemt. Min jordemoder sagde allerede ved første besøg at de sidste 8 uger må jeg ingenting men som hun sagde at selv om jeg fødte før tid første gang er det ikke ensbetydende med at jeg gør det igen. Har en bekendt der fødte for tidligt første gang men med nr 2 først fødte 1 uge før termin så det kan lade sig gøre:-)
    Men for at gøre en lang historie kort kan jeg sagtens sætte mig ind i hvordan du har det for det er tanker jeg selv bøvler med. Et kæmpe kram til dig herfra 🙂

    19. juli 2013 kl. 07:09

    Hejsa. Vil bare sige at jeg kan følge dig.. for 2 år siden fødte jeg en dejlig søn ved pks, fra dag til dag, da han ikke voksede ..35+2 1756g 42 cm <3 selvom der er ikke er noget at mærke på vores dreng udover størrelsen, så frygter jeg samme forløb igen, og mine tænker går meget på om den lille vokser rigtig, skal jeg nu scannes 3 gange om ugen igen, skal jeg indlægges på børneafdelingen i flere uger igen, hvordan vil sønnen tage det hvis det sker, skubber han mig væk og kun vil sin får også videre ...... Jeg har mange tanker og en familie der siger at selvfølgelig går det godt og m.m. men ingen af dem har prøvet samme forløb som jeg .... samtidig føler jeg mig snydt for en fødsel, alt det med veer og sådan, jeg føler godt gammeldags snydt .. selvom jeg har en dejlig dreng, føler jeg at jeg aldrig har født ... jeg har stadig ikke fået det ud af mit system og accepteret det, så med ny graviditet er alle tanker og følser tilbage ... så kæmpe kram til dig for jeg føler med dig ....

    19. juli 2013 kl. 07:52

    Ja, jeg tror os der har født for tidligt egentlig går rundt med de samme følelser og tanker.
    Jeg kan kun sætte mig i hvad du skriver, og når jeg læser det kan jeg mærke jeg får en klump i maven.
    Jeg fik vores søn 6 uger fortidligt, fødte normalt. Han vejede 2260 og var 47 cm. Det var i 2008.
    Vi havde en hår start syns jeg, faktisk indtil han var 8 måneder.
    Men vi har den dejligste dreng i dag og uden men’:-).
    Jeg er også gravid er i 11+4 i dag, og ja mine tanker kredser også om en for tidlig født igen… Jeg håber også bare på at gå til uge 35, og det vil være den bedste gave at gå til uge 38 og op til 40. Jeg ber til at det vil gå godt.
    Min læge siger også jeg ikke behøver at føde for tidligt denne gang, meeeeeen skrækken sidder i en, det kan ikke undgåes….
    Jeg har ingen forklaring på hvorfor Noah ville ud tidligt, så det er også en ekstra tænker oveni alt det andet.
    Jeg ved ikke hvor man kan gå hen med sine tanker og følelser, men jeg vil da klart bruge alle de fagfolk jeg kommer i nærheden af. Psykolog ved jeg ikke om hjælper direkte, for de svar vi søger får vi ikke. Vi vil jo vide om vi føder for tidligt igen, og det kan de ikke svare på.
    Men vi må skrive sammen på MM, eller andet måske? Vi kan prøve at støtte hinanden, vi sidder jo med den samme skræk og de underlige følelser vi ikke rigtig kan komme af med.

    20. juli 2013 kl. 14:02

     1000 tak for jeres tanker ifm en ny graviditet. det er rart at vide, at jeg ikke er den eneste, som har de følelser.

    Det værste er jo, at uanset hvor meget man siger til sig selv, at det behøver jo ikke ske igen, og alt er gået perfekt, så tror jeg at selve chokket der kom dengang, har sat sig så dybt i mig, at jeg har svært ved at overskue hvis det skal ske igen.

    Jeg har faktisk overvejet at bede min mand om ikke at tage med til jordemoder næste gang, for hver gang der bliver spurgt til det, så er han lynhurtig til at svare, at det gik så fint og bla bla, og jeg sidder lidt ved siden af med en klump i maven, og nikker bare… 

    Aug-Mor.. det der med at føle sig snydt.. sådan har jeg det lige præcis også.. Jeg blev snydt for at gøre mig klar herhjemme, havde jo ikke en gang pakket en taske eller noget.. jeg nåeder ikke at se hans fod igennem maven, og alle de ting der hører med til at være højgravid, og jeg tror virkelig at andre har svært ved at sætte sig ind i den følelse..

    Og ja.. måske vi skal være lidt bedre til at bruge forummet herinde, til at dele vores bekymringer med hinanden, netop fordi vi kan sætte os ind i de følelser der følger med at være mor til en præmatur.. 

    21. juli 2013 kl. 11:41

    Jeg har ikke selv født for tidligt, men seriøst synes jeg du møder meget modgang. Ville da sige det er HELT NATURLIGT at have den omsorg/frygt for sit ufødte barn. Nu var du heldig at dit første barn har klaret det så godt, men du er sikkert også bevidst om at alle ikke er så heldige og risikoen lurer derude.

    Har du en kontaktlæge på sygehuset (eller tror alle har, måske). Forklar du har brug for en snak om det du går og frygter for dit kommende barn. Uden at vide det, vil jeg formode at du frygtede en fandens masse, da du fik din første…altså i forløbet inden du vidste alt var godt. Tror selv jeg ville tænke noget ligende:

    Øhh shit, det her er mange uger for tidligt, kan den lille selv trække vejret, er det dødt, kan det spise selv, får det skader senere, har det uopdaget misdannelser, kunne jeg have gjort noget for det ikke skete, osv osv osv?

    Har du fået snakket din sidste fødsel godt igennem? Er det der som der lurer noget gammelt og "glemt"? Synes du skal kræve at få snakket det du føler igennem, så du ikke risikerer det giver dig problemer.

    Til sidst, kender godt det med en kæreste som bare siger det går godt osv til fagpersonalet, hvor man egentlig gerne ville have snakket noget igennem. Du kan evt skrive/ringe til din jordemoder og sige at du har noget du gerne vil have snakket igennem uden din kæreste, så hun kan give din en tid, hvor der er plads til at snakke om det. Ellers er det ikke meget du når at sige inden tiden er gået. Tror det er 15-20min de har til de almindelige undersøgelser.

     

    Avatar
    Anonym
    14. august 2013 kl. 12:21

    Hvor kan jeg godt følge jeres tanker!!

     

    For mit vedkommende er det blevet ekstra aktuelt efter jeg i morges stod med en positv G-test.

     

    Ud over de tanker I har, så har jeg også den "ekstra" bekymring: Er det fair over for den store, hvis jeg skal være indlagt 10 uger igen?? Den store er altså kun 6 måneder (AKS 32+0).

    Viser 7 indlæg - 1 til 7 (af 7 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.