Det er altid hårdt at Føle man har fejlet som mor, men altså der kan være masser af årsager til et barn har brug for hjælp, som intet har at gøre med dit forældreskab.

Prøv at vend den om og tænk hvor dejligt det er, at han nu Får hjælp til sine udfordringer inden han bliver så stor de måske har udviklet sig til store problemer.

Kære mor, 

Børn får ikke ADHD af at man leget med dem! Har jeg forstået det rigtigt, så er din søn henvist til fys? Tror du ikke de havde sagt det hvis de havde mistanke om andet? Jeg tror du stiller for høje krav til din lille søns selvstændighed. Blev endelig ved med at lege med ham. 

drabo skrev :

Det er altid hårdt at Føle man har fejlet som mor, men altså der kan være masser af årsager til et barn har brug for hjælp, som intet har at gøre med dit forældreskab.

Prøv at vend den om og tænk hvor dejligt det er, at han nu Får hjælp til sine udfordringer inden han bliver så stor de måske har udviklet sig til store problemer.

Tak for din besked. Og det er rigtigt det du siger. Jeg havde slet ikke set det komme at han havde særlige behov. Og kan slet ikke få det til at stemme at han skulle være i kategori til at få en diagnose. Der er så meget snak om overmedicinering og jeg vil være så ked af at han bliver sat i medicin eller noget i en alder af knap 2,5 år. Det er alt alt for tidligt at blive sat i psykiatrisk bås. Og synes slet ikke han er så "slem". Var overbevist om at trodsalder og udviklingen spillede ind. 

Jeg har ingen erfaring, udover at min datter også har gået i vuggestue. Min umiddelbare tanke er, at det lyder lidt "voldsomt" at tale om ADHD, når man taler om en lille gut på 2,4 år. Min oplevelse med nogle institutioner er, at de lidt for hurtigt kan komme til at putte børn i kasser, og reagere, hvis de ikke opføre sig efter normen. Min egen holdning er, at når de er så små, så er det farligt at male fanden på væggen. Jeg kender MANGE børn som er som du beskriver din søn, og de er altså nogle herlige børn. 
Det med koncentration, altså... han er ret lille, og nogle børn kan bare ikke koncentrere sig lang tid af gangen - han er lille, og man kan måske sætte for høje krav til sådan et lille menneske. 
En ting er sikker - du har ikke fejlet som mor ❤️ Jeg ville ønske, at du ikke tænkte det. Mange mødre er for hurtige til at tage skylden for noget, som de ikke kan styre eller føle skam. Jeg forstår godt hvor følelsen kommer fra, for jeg har selv følt det mange gange. Moderskabet kan bare være benhårdt. Men tro på dig selv, du beskriver jo også din søn som kærlig og at han trøster andre - det er da fantastisk og empatisk! 
Når alt det her er sagt, så skal det siges at jeg ikke er professionel. MEN!!! Det er vigtigt at du tør at indgå i dialog med vuggestuen og tør at undre dig over og spørge ind til hvad de siger eller vurdere. DU kender din søn bedst, husk det! 
Mange kærlige tanker fra mig! 

Rullesmor skrev :

Kære mor, 

Børn får ikke ADHD af at man leget med dem! Har jeg forstået det rigtigt, så er din søn henvist til fys? Tror du ikke de havde sagt det hvis de havde mistanke om andet? Jeg tror du stiller for høje krav til din lille søns selvstændighed. Blev endelig ved med at lege med ham. 

Tak for din besked. Jeg kunne bare høre mellem linjerne at han var alt for aktiv og de ikke synes han kunne lege nok selv. Og det er nok det krav der kom bag på mig, at han skulle kunne. For synes at have læst at de først rigtigt kan lege selv omkring 3 års alderen. synes fanme det er forvirrende. Han er så sød, kærlig, sjov, glad, empatisk og veludviklet og så er der bare den "hage" at han er mega fysisk også. Er mega forvirret. Måske jeg må se om de har tid til at tale med mig igen så jeg kan finde hoved og hale i det hele. 

gb93 skrev :

Jeg har ingen erfaring, udover at min datter også har gået i vuggestue. Min umiddelbare tanke er, at det lyder lidt "voldsomt" at tale om ADHD, når man taler om en lille gut på 2,4 år. Min oplevelse med nogle institutioner er, at de lidt for hurtigt kan komme til at putte børn i kasser, og reagere, hvis de ikke opføre sig efter normen. Min egen holdning er, at når de er så små, så er det farligt at male fanden på væggen. Jeg kender MANGE børn som er som du beskriver din søn, og de er altså nogle herlige børn. 
Det med koncentration, altså... han er ret lille, og nogle børn kan bare ikke koncentrere sig lang tid af gangen - han er lille, og man kan måske sætte for høje krav til sådan et lille menneske. 
En ting er sikker - du har ikke fejlet som mor ❤️ Jeg ville ønske, at du ikke tænkte det. Mange mødre er for hurtige til at tage skylden for noget, som de ikke kan styre eller føle skam. Jeg forstår godt hvor følelsen kommer fra, for jeg har selv følt det mange gange. Moderskabet kan bare være benhårdt. Men tro på dig selv, du beskriver jo også din søn som kærlig og at han trøster andre - det er da fantastisk og empatisk! 
Når alt det her er sagt, så skal det siges at jeg ikke er professionel. MEN!!! Det er vigtigt at du tør at indgå i dialog med vuggestuen og tør at undre dig over og spørge ind til hvad de siger eller vurdere. DU kender din søn bedst, husk det! 
Mange kærlige tanker fra mig! 

Tak for dit svar. Det varmede lidt.  Og ja, jeg må tale med dem igen og høre hvad de præcis har tænkt sig. 

Som en af de andre skriver, så leg med ham! Han er stadig meget lille, og det med at lege alene kan han slet ikke. Børn er og bør heller ikke være som det beskrives i bøger. Hvis de bedst kan lide at lege med mor, hvad så? Min datter på 3,5 kan også bedst lide at lege med os herhjemme. Hun kan næsten ikke lege alene hjemme! Men det tænker jeg bare er ok. Sådan er det jo. Børn er forskellige, og heldigvis for det! 

gb93 skrev :

Som en af de andre skriver, så leg med ham! Han er stadig meget lille, og det med at lege alene kan han slet ikke. Børn er og bør heller ikke være som det beskrives i bøger. Hvis de bedst kan lide at lege med mor, hvad så? Min datter på 3,5 kan også bedst lide at lege med os herhjemme. Hun kan næsten ikke lege alene hjemme! Men det tænker jeg bare er ok. Sådan er det jo. Børn er forskellige, og heldigvis for det! 

Tak for dit svar. Det er præcis det jeg siger. Kan ikke forstå at det kræves at han kan lege selv i så tidlig en alder. Er snot forvirret 

Eller også har vuggestuen svært ved at aktivere ham?

Vi havde også udfordringer, da min søn var i den alder. Min søn og hans bedste ven var ofte op at "slås", og derfor skilte pædagogerne dem ad. Problemet var bare, at det var deres måde at lege på, fordi de begge havde mega krudt i bagdelen. Samtidigt var de de ældste på stuen, og der havde netop været et større ryk af små børn. Så der var de to knægte, der nærmede sig børnehavealderen, og så rigtigt mange små børn på knap et år, som havde brug for meget voksenkontakt. Det var svært for pædagogerne at finde en god balance, fordi behovene var så store. Det betød, at de to ofte kom til at virke meget voldsomme, fordi aldersforskellen var så stor.
 

Det hjalp gevaldigt, da de to drenge kom i børnehave. Der fik de pladsen til deres leg, og der var flere jævnaldrende, som de kunne "boltre" sig med. 
 

Min søn begyndte i øvrigt først at ville lege selv, da han var over tre år. Og han vil da stadig helst lege med os nu hvor han er 4 1/2 år. 
 

Jeg ville droppe den dårlige samvittighed. Din dreng lyder altså ret normal i mine ører. Men måske som en dreng, der er ved at være begrænset af rammerne i en vuggestue.

Lige præcis mine tanker! Måske kan keder sig lidt? Min datter var også den ældste på sin stue længe. Og i den periode hadede hun at komme afsted! Men der gik også kun børn der var 9 - 1,5 år, og hun var næsten 3 år.